Orientering om nye kirkegårdstakster og revidering

Takststruktur og arealafgrænsning

Kirkegårdsarealerne opdeles i to hovedkategorier: fællesarealer og kirkegårdsområder.
Kirkegårdsområderne omfatter gravsteder samt tilhørende anlæg som stier, parkeringspladser m.v. Disse områder hviler i sig selv økonomisk.
Fællesarealerne fungerer som park- og rekreative områder og omfatter grønne arealer uden gravsteder, disse finansieres af kommunen.

Taksterne fastsættes efter hvile-i-sig-selv-princippet og beregnes på baggrund af de faktiske kvadratmeter. De reguleres årligt på baggrund af udviklingen i bl.a. personaleudgifter, inflation samt prisstigninger på maskiner, el, vand, varme og brændstof.

Fremadrettet udregner forvaltningen taksterne én gang årligt, hvorefter de forelægges til politisk godkendelse.

Fremtidsperspektiver for kirkegårde og krematorium

Prognoserne for antallet af kremationer viser en stigning fra ca. 1.900 i 2025 til ca. 2100 i 2030 og til ca. 2.500 i 2047. Denne udvikling vil øge belastningen på krematoriets ovnkapacitet samt på kapelbetjeningen, da der i dag kan brændes 2000 afdøde. Det kan samtidig bemærkes, at der i 2025 blev kremeret 2100 afdøde allerede.

Samtidigt ses en stigende efterspørgsel efter urnegrave og et fald i efterspørgslen på traditionelle kistegrave. Udviklingen medfører flere tomme gravsteder, primært større gravarealer, mens mindre gravsteder i højere grad er fuldt udnyttede. Konsekvensen er, at færre aktive gravsteder skal finansiere driften.

Forvaltningen arbejder derfor med en intern kirkegårdsudviklingsplan. Formålet er at vurdere mulighederne for at samle gravstedsarealerne på mindre arealer og sikre en mere bæredygtig og tidsbesparende drift af de tomme arealer, så driftsbudgettet på fællesarealerne kan overholdes på længere sigt.

Derudover forventer forvaltningen at fremsætte et anlægsønske vedrørende udvidelse af krematoriekapaciteten i forbindelse med budgetforhandlingerne for perioden 2027–2030.