Beredskabskommissionen i Nordsjællands Brandvæsen har på sit møde den 19.3.2026 behandlet årsregnskab 2025 for Nordsjællands Brandvæsen. Beredskabskommissionen godkendte regnskabet og i henhold til samordningsaftalen fremsendes det til deltagerkommunernes endelige godkendelse med efterfølgende fremsendelse til det kommunale tilsyn.

I sagsfremstillingen til Beredskabskommissionens behandling er anført:

”De fire ejerkommuner bag Nordsjællands Brandvæsen indgik i 2024 en aftale, der kan beskrives som en musketer-ed om at købe en fast basispakke af serviceydelser hos brandvæsenet. Denne gensidige forpligtelse sikrer et stabilt økonomisk fundament og skaber synergier mellem beredskabsopgaver og kommunale servicefunktioner. Tilgangen har som formål at sikre robustheden i relation til løsning af brand og redningsopgaver ved at reducere sårbarheden ved manglende dagbemanding. Samtidig optimeres ressourceudnyttelsen og understøtter en effektiv, moderne organisation, hvor medarbejderne bidrager til både service og borgersikkerhed.

Nordsjællands Brandvæsens tilgang er et eksempel på, hvordan strategisk nytænkning og kommunal koordination omsættes til øget tryghed for borgerne.

I 2025 tog brandvæsenet dermed et konkret skridt mod at løse udfordringen med mangel på deltidsbrandfolk i dagtimerne gennem effektiv organisering og tværkommunalt samarbejde. Etableringen af kombinationsstillinger er en strategisk gevinst, men indebærer også øget operationel kompleksitet. Synergien kræver præcis styring for at sikre, at hverken beredskab eller serviceydelser forringes – en opgave, som de decentrale ledere er opmærksomme på og forberedte til, og som forudsætter et tværgående fokus fra planlægning til udførelse.

Ejerkommunernes beslutning om basispakke og den prisfastsættelse, der knytter sig til ydelserne, har bidraget til at skabe balance mellem aktivitet og økonomi for 2025 og fremadrettet.

Nordsjællands Brandvæsen kan fremlægge et flot driftsresultat for 2025, som ikke afviger væsentligt i forhold til det budgetterede grundlag, idet årets samlede driftsresultat udgør et lille merforbrug på 105.000 kr. (ca. 0,1%).

BRAND

Det samlede driftsregnskab for brandberedskabet udviser et mindreforbrug på 72.000 kr., svarende til en positiv budgetafvigelse på ca. 0,2 %.

Stigning i udrykninger og kompenserende indtægter

Der har i 2025 været en stigning i antallet af udrykninger fra 947 i 2024 til 1017 i 2025. Dette højere aktivitetsniveau har medført øgede udgifter til udkald, primært i form af aflønning af deltidsbrandmænd. Stigningen i det samlede antal udrykninger har dog samtidig genereret et tilsvarende højere antal fakturerbare blinde alarmer, hvilket har medført øgede indtægter, der kompenserer delvist for merudgifterne.

Tilbageholdenhed med driftsinvesteringer

Generelt har der på det operative område været en bevidst tilbageholdenhed med investeringer i driften i 2025. Denne styring er sket for at give den nytiltrådte operative chef mulighed for at vurdere og prioritere, hvor investeringer i beredskabet har størst relevans.

Anvendelse af mindreforbrug til finansiering

Det realiserede mindreforbrug på driften er strategisk anvendt til indfrielse af finansielle leasingaftaler for køretøjer før tid. Denne disposition er foretaget for at imødekomme og reducere de fremadrettede, langsigtede udgifter til køretøjer i de kommende regnskabsår.

SERVICE

Det samlede resultat for serviceområdet ender med et lille merforbrug på 177.000 kr. (ca. 0,3%).

Resultatet dækker dog over afvigelser inden for de særskilte områder, som Nordsjællands Brandvæsen driver servicevirksomhed.

Basispakken

Det samlede resultat for serviceopgaver, der er indeholdt i basispakken: Vagtcentralen, Servicevagten, Kursusvirksomhed og Slukkereftersyn udgør et merforbrug på 512.000 kr. (ca. 3,1%).

Merforbruget dækker primært over afvigelser der knytter sig til etableringsomkostninger i forbindelse med basispakken. Det er således ikke et udtryk for en strukturel ubalance.

I de følgende afsnit beskrives budgetmæssige afvigelser for områderne nærmere.

Vagtcentralen og Servicevagten

Fra 1. juli 2025 blev to funktioner lagt sammen, som en naturlig konsekvens af etableringen af basispakken og en organisationstilpasning, der understøttede de to funktioners sammenhænge.

Vagtcentralens budgetmæssige afvigelse udgjorde i 2025 et merforbrug på ca. 3,7%. Merforbruget kan primært tilskrives de planlagte aktiviteter i forbindelse med etableringen af basispakken pr. 1. januar 2025, herunder oplæring af nye operatører og implementering af et nyt vagtcentralsystem. For at sikre den daglige drift under denne overgang har det været nødvendigt at indgå aftaler om merarbejde med de nuværende medarbejdere, så der både har været ressourcer til uddannelse og sidemandsoplæring.

Da disse indsatser knytter sig specifikt til selve opstarten af de nye systemer og udvidelsen af vagtcentralen, forventes det, at ressourcebehovet normaliseres efter opstartsåret.

Finansieringen til etableringsomkostningerne af det nye vagtcentralsystem findes delvist via udviklingspuljen og en mindre del via egenkapitalen.

Selvom vagtcentralen udviser et merforbrug, er samtlige etableringsomkostninger ikke afholdt i 2025. Dette skyldes, at implementeringsplanen – efter aftale med leverandøren – er blevet faseopdelt og strækker sig over en længere periode end oprindeligt forventet. Som konsekvens heraf vil den resterende del af etableringsomkostningerne først falde i det efterfølgende regnskabsår. Det betyder, at det aktuelle merforbrug i 2025 er mindre end forventet som følge af den tidsmæssige forskydning i idriftsættelsen. Denne forskydning ændrer dog ikke på den overordnede finansieringsplan for systemet.

Driftsresultatet for Servicevagten viser en overskridelse på ca. 8,2 %. Dette skyldes primært en lavere indtægt som følge af faldende aktivitet i Helsingør og Lyngby-Taarbæk Kommune, hvilket udgør en reduktion på ca. 340.000 kr. Hertil kommer et indtægtstab på ca. 200.000 kr. grundet Rudersdal Kommunes opsigelse af aftalen om runderinger i 2025.

Da området er aktivitetsstyret, medfører faldet i opgaver naturligt også færre variable udgifter, men de faste omkostninger kan ikke reduceres i samme takt. Som opfølgning er der afholdt møder med både Lyngby-Taarbæk og Helsingør Kommuner for at forventningsafstemme behovet for det kommende år, og på baggrund af disse drøftelser er der foretaget en varig udgiftsreduktion. Det er således besluttet ikke at genbesætte en vakant stilling på 0,5 årsværk, hvilket sikrer en nødvendig tilpasning af ressourcerne til det forventede aktivitetsniveau.

Slukker og kursusvirksomhed

I modsat retning tegner resultatet for serviceopgaverne omkring slukkereftersyn og kursusvirksomhed sig for en merindtægt på ca. 7 %.

Denne positive afvigelse tilskrives et øget salg af ydelser ud over basispakken, herunder særligt mersalg af hjertestartere, som ikke er en del af den faste aftale.

Hertil kommer øgede indtægter fra levering af ydelser til en ekstern, offentligt ejet virksomhed, hvor Nordsjællands Brandvæsen har udnyttet sin overskudskapacitet til eksterne opgaver.

For de tilhørende lønomkostninger ses en budgetmæssig forskydning mellem de to områder. Hvor slukkereftersyn udviser et mindreforbrug på løn, er der konstateret et tilsvarende merforbrug på kursusvirksomheden. Da medarbejderne varetager opgaver på tværs af begge områder, er afvigelserne et udtryk for, at den faktiske tidsanvendelse har fordelt sig anderledes end de oprindelige budgetforudsætninger.

Samlet set sikrer denne fleksible ressourceanvendelse dog, at synergierne mellem servicefunktionerne udnyttes optimalt.

Hjælpemiddeldepoter (Allerød, Nærum og Fredensborg)

Driftsresultatet for hjælpemiddeldepoterne udviser en samlet positiv indtægtsafvigelse på ca. 2 %.

Denne realiserede merindtægt kan henføres til en række enkeltstående tillægsopgaver i Fredensborg og Nærum, som ikke var indeholdt i det oprindelige budgetgrundlag for året.

Særligt for depotet i Nærum er den positive afvigelse specifikt drevet af en ekstraordinær indtægtspost fra realiseringen af to køretøjer, hvilket har resulteret i et ikke-budgetteret provenu. Da disse poster overvejende har karakter af engangsindtægter, medfører de alene en styrkelse af driftsresultatet i det indeværende regnskabsår.

Kørsel og logistik

Området for kørsel udviser en samlet merudgift, der udmønter sig i en budgetafvigelse på ca. 5,2 % i forhold til det budgetterede niveau.

Denne overskridelse kan primært henføres til ekstraordinære omkostninger i forbindelse med dækning af to langtidssygemeldte medarbejdere samt et midlertidigt behov for ekstern bistand.

Behovet for ekstern hjælp opstod som følge af en overgangsperiode ved et ledelsesskifte, hvor det var nødvendigt at sikre kontinuitet i kørslen og den daglige drift. Anvendelsen af eksterne ressourcer var en bevidst ledelsesmæssig beslutning for at stabilisere driften i en sårbar periode, velvidende at det udgjorde en økonomisk dyrere løsning. Med indsættelsen af den nye leder er opgaverne nu hjemtaget, og de ekstraordinære omkostninger i forbindelse med langtidssygefravær samt ekstern bistand vil derfor være isoleret til indeværende regnskabsår.

Brandkadetter

Resultatet for brandkadetområdet i 2025 udviser et foreløbigt mindreforbrug på ca. 33 % af det budgetterede niveau.

Denne væsentlige afvigelse er imidlertid ikke udtryk for et varigt mindreforbrug, men skyldes primært en tidsmæssig forskydning i udgiftsafholdelsen. Da aktiviteterne følger skoleåret, vil en betydelig andel af de planlagte driftsudgifter først blive realiseret i den resterende del af forløbet i foråret 2026.

For regnskabsåret 2025 opstår der således en asymmetri mellem indtægter og udgifter, idet bidragene fra ejerkommunerne følger kalenderåret, mens de dertilhørende driftsomkostninger følger skoleåret. Det medfører, at udgifter til eksempelvis materiel, mundering og aktiviteter til nye kadethold afholdes forskudt i forhold til selve opkrævningen af ydelserne. Disse periodiseringsforskydninger er håndteret i den økonomiske styring for at sikre, at projektets samlede økonomi fortsat overholder princippet om balance over tid.

Revisionsberetning

I konklusion på revision af regnskabet anføres at "Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger af betydning for revisionspåtegningen" samt at "Hvis bestyrelsen godkender årsregnskabet i den foreliggende form, og der ikke fremkommer yderligere oplysninger under behandlingen af årsregnskabet, vil vi forsyne det med en påtegning uden forbehold eller fremhævelse af forhold."

Revisionen har i beretningen konkluderet følgende på henholdsvis:

Juridisk-kritisk revision

Det er kontrolleret at der ifm. de indgået aftaler er indhentet tilbud og foretaget en vurdering af produkt, pris og relevans for Nordsjællands Brandvæsen. På baggrund af gennemgangen vurderes det at Nordsjællands Brandvæsen foretager indkøb i overensstemmelse med god skik og gældende regler. Ud fra de den foretaget revision er det revisionens opfattelse, at Nordsjællands Brandvæsen har en hensigtsmæssig organisering og styring af indkøbsområdet.

Gennemgangen har ikke givet anledning til anbefalinger.

Forvaltningsrevision

Revisionen har for forvaltningsrevisionen foretaget en general vurdering af Nordsjællands Brandvæsens indkøb. Det vurderes på baggrund af gennemgangen at der sker en forsvarlig forvaltning af midlerne. Der er generel styring med indkøb ifm. budgetopfølgninger og der handles hovedsageligt med kendte leverandører som kan imødegå Nordsjællands Brandvæsens specialiserede behov. Med baggrund i det undersøgte kan det overordnet konkluderes, at Nordsjællands Brandvæsen har en hensigtsmæssig organisering og styring af gennemførslen af indkøb.

Gennemgangen har ikke givet anledning til anbefalinger.

Aftalebrevet med revisionen opdateres samtidig og skal godkendes i forbindelse med indsættelse af den nye beredskabskommission.”

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Samordningsaftalen for Nordsjællands Brandvæsen.

Byrådet.