I det følgende gennemgås forventet regnskab på driftssiden for udvalgene med de store velfærdsområder - nemlig Børne- og Uddannelsesudvalget, Omsorgs- og Sundhedsudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget – i forbindelse med udvalgenes martsopfølgning.

1. Forventet regnskab for marts - drift

På driftssiden har centrene indrapporteret et samlet forventet forbrug på 4.346,6 mio. kr., som fordeler sig med 2.924,3 mio. kr. på serviceudgifter og 1.422,3 mio. kr. på ikke-serviceudgifter, svarende til et samlet merforbrug på 20,2 mio. kr. ift. forventet budget, jf. tabel 1 nedenfor.

Tabel 1. Forventet regnskab 2026 for udvalg med de store velfærdsområder, drift

* Forventet budget udgøres af det korrigerede budget samt forventede ekstrabevillinger (tillægsbevillinger og omplaceringer).

** Forventet mer-/mindreforbrug svarer til forskellen mellem forventet regnskab og forventet budget. Merforbrug angives med minus og mindreforbrug med plus.

*** Forbedring af forventet mer-/mindreforbrug angives med plus, og forøgelse angives med minus.

Det forventede merforbrug er steget med netto 2,4 mio. kr. i forhold til sidste månedsopfølgning, og fordeler sig over flere større ændringer på tværs af områder. Disse gennemgås i afsnit 1.1 og 1.2.

For udspecificering af udvalgsområderne se oversigter i bilag 1.

I det følgende gennemgås forventet regnskab for de enkelte udvalg med primær fokus på hovedudfordringer samt de væsentligste ændringer i forventet mer-/mindreforbrug for henholdsvis servicedrift og ikke-servicedrift i forhold til sidste månedsopfølgning.

1.1 Servicedriftsudgifter

Der forventes et merforbrug på servicedrift på i alt 17,5 mio. kr. ift. forventet budget for de tre udvalg, svarende til en forværring på 1,0 mio. kr. ift. sidste månedsopfølgning.

Merforbruget vedrører især folkeskolerne og plejehjemsområdet under henholdsvis Børne- og Uddannelsesudvalget og Omsorgs- og Sundhedsudvalget. Udvalgene har således en handleforpligtigelse ift. at løse disse udfordringer.

Det specialiserede børne- og voksenområde er i balance, men for at undgå nye merforbrug, vil det fortsat kræve en tæt opfølgning.

1.1.1 Børne- og Uddannelsesudvalget

Der forventes et samlet merforbrug på 14,1 mio. kr. under Børneuddannelsesudvalget, hvoraf merforbruget på budgetområdet Skoler og Fritidsområdet udgør 17,9 mio. kr. Udvalget besluttede i februar måned at igangsætte en uddybende aktivitets- og økonomiopfølgning på alle kommunens folkeskoler. På baggrund af arbejdet vil Børne- og Uddannelsesudvalget i forbindelse med månedsopfølgningspunktet få forelagt nøgletal samt status på økonomien på Helsingør og Hornbæk skole. Status og nøgletal for de øvrige skoler vil blive gennemgået på Børne- og Uddannelsesudvalgsmødet i juni.

Målsætningen for skoler på handleplan er at følge den vedtagne handleplan, og dermed sikre strukturel balance i det år, som den vedtagne handleplan tilsigter. En skole, eller enhed, anses i strukturel balance, når mer-/mindreforbrug ved årets udgang udgør op til 3 pct. af budgettet.

Følgende folkeskoler inkl. fritidstilbud forventes at være strukturel balance ved udgangen af 2026:

• Espergærde Skole
• Hellebækskolen
• Skolerne i Snekkersten

Følgende folkeskoler inkl. fritidstilbud forventes ikke at være i strukturel balance ved udgangen af 2026:

• Helsingør Skole (på handleplan)
• Hornbæk Skole (på handleplan)
• Tikøb Skole

1.1.2 Omsorgs- og Sundhedsudvalget

Under Omsorgs- og Sundhedsudvalget forventes et samlet merforbrug på 7,8 mio. kr., hvoraf merforbruget på budgetområdet Omsorg og Ældre udgør 7,4 mio. kr.

På plejehjemsområdet forventes et merforbrug på 10,3 mio. kr. i 2026, som fordeler sig med et merforbrug på plejehjemmene på 7,8 mio. kr. og et merforbrug på 2,5 mio. kr. på køb og salg af pladser samt friplejehjem under ét. Merforbruget opvejes delvist af et mindreforbrug på myndighedsområdet på 3,7 mio. kr.

De største merforbrug på plejehjemsområdet vedrører plejehjemmene Kristinehøj, Grønnehave og Hornbækhave med merforbrug på henholdsvis 4,7 mio. kr., 2,0 mio. kr. og 1,2 mio. kr. Administrationen følger udviklingen tæt og er i dialog med plejehjemmene ift. handleplansafvikling af merforbruget.

1.1.3 Væsentligste ændringer siden sidste månedsopfølgning

Det forventede merforbrug for udvalgene samlet set er blevet forøget med 1,0 mio. kr. siden sidste månedsopfølgning. Den mindre stigning dækker dog over en række større bevægelser:

• På skoleområdet reduceres det forventede merforbrug med 1,3 mio. kr., hvilket primært skyldes et lavere forventet forbrug på folkeskoleområdet og især vedrører Hornbæk-, Snekkersten- og Espergærde Skole.
• På dagtilbudsområdet reduceres det forventede mindreforbrug med 1,8 mio. kr., hvilket primær kan tilskrives justeringer af forventede ansættelser i dagtilbuddene.
• På ældreområdet forøges det forventede merforbrug med 1,5 mio. kr. Forøgelsen fordeler sig ligeligt mellem plejehjemsområdet og hjemmepleje. Ændringerne skyldes henholdsvis en nettoændring vedr. køb og salg af pladser på almindelige plejehjem samt køb af friplejehjems pladser og nyt estimatet vedr. årets resultat af sundhedslovsindsatser på hjemmeplejeområdet.
• På beskæftigelsesområdet forøges det forventede mindreforbrug med 1,0 mio. kr. og skyldes især mindre udgifter til Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU).

For uddybende detaljer se månedsopfølgninger for fagudvalgene i bilag 2 - 4.

1.2 Ikke-servicedriftsudgifter

Der forventes et samlet merforbrug på ikke-servicedrift på 2,7 mio. kr. i forhold til forventet budget. Det forventede merforbrug er forøget med 1,4 mio. kr. ift. sidste månedsopfølgning for de pågældende udvalg.

Forværringen skal primært findes på det specialiserede børneområde og skyldes øgede udgifter til Tabt Arbejdsfortjeneste (TA).

Der ses på nuværende tidspunkt en opbremsning i stigningen i bevillingen til TA. Der er iværksat flere tiltag for at øge muligheden for, at flere elever i højere omfang kan indgå i deres skole- og fritidstilbud. Derudover er arbejdsgange vedrørende bevilling og opfølgning ændret, så det fremadrettede behov for TA kan følges tæt. Tiltagene forventes på sigt at kunne reducere udgifterne på området og sikre balance i økonomien. Der vil på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde blive fremlagt en uddybning af udviklingen i udgifterne og de iværksatte indsatser på området.