Orientering om opfølgning på drøftelse af den fremtidige beskæftigelsesindsats

På udvalgsmødet med Ældre-, social- og beskæftigelsesudvalget den 13. april 2026 præsenterede administrationen en øvelse, der belyste de dilemmaer, kommunen står overfor frem mod 2029, hvor besparelser, som følge af beskæftigelsesreformen, skal realiseres. Formålet var at skabe et fælles overblik over reformens muligheder og konsekvenser og danne grundlag for det videre arbejde.

Drøftelsen tog udgangspunkt i de fem målgrupper, der træder i kraft fra den 1. januar 2027, og havde fokus på indsats og samtalefrekvens i forhold til borgernes afstand til arbejdsmarkedet. Drøftelsen bar præg af et udvalg, der er bevidst om opgaven og de dilemmaer, der følger med de kommende prioriteringer, herunder behovet for både prioritering og eventuelle investeringer.

På den baggrund tegnede der sig følgende prioriteringer:

Sygedagpengemodtagere (borgere, der er sygemeldt)
Målgruppen prioriteres højt. Der er behov for en tidlig og målrettet indsats med hyppige samtaler og grundig screening. Målgruppen har stor volumen og væsentlig økonomisk betydning, fordi udgifterne ligger uden for budgetgarantien, og kommunen derfor selv finansierer eventuelle merudgifter. Der kan være behov for investeringer, hvis en investeringscase viser et potentiale.

Dagpengemodtagere og jobparate borgere (borgere uden udfordringer ud over ledighed)
Målgruppen prioriteres, men indsatsen skal i højere grad tilrettelægges med nye arbejdsformer, herunder øget brug af digitale løsninger og gruppeforløb. Indsatsen tager afsæt i en klassisk arbejdsmarkedstilgang med fokus på en effektiv tidlig indsats, der understøtter virksomhedernes behov for arbejdskraft.

Aktivitetsparate borgere (borgere med komplekse udfordringer ud over ledighed, f.eks. sociale eller helbredsmæssige forhold)
Målgruppen ønskes prioriteret, men inden for en reduceret ramme. Indsatsen kræver et socialfagligt og individuelt fokus, og effekten er mere usikker. Det indebærer, at det nuværende niveau, herunder brugen af lønnede timer, ikke nødvendigvis kan fastholdes.

Øvrige målgrupper (borgere, der ikke modtager en ydelse, unge under 18 år og pensionister)
Målgruppen har lavere prioritet i denne sammenhæng. Indsatsen vil være mere begrænset og i højere grad blive understøttet af andre fagområder, herunder f.eks. ungeindsatsen og frivillighedsområdet.

Retning og prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen
Drøftelsen viser et udvalg, der er bevidst om de kommende prioriteringer og de dilemmaer, der følger med. Der er en fælles forståelse af behovet for at balancere økonomiske hensyn med de langsigtede konsekvenser for borgerne.

Drøftelsen peger samtidig på behovet for en mere målrettet og differentieret indsats. Det indebærer, at borgere med størst behov og potentiale i højere grad prioriteres med en aktiv indsats, mens andre borgere i mindre omfang vil modtage tilbud og i højere grad vil blive omfattet af fritagelse eller en minimumsindsats, hvor det er fagligt relevant. Det forudsætter en skarp og systematisk visitation, og en tydeligere udpegning af de borgere, hvor en intensiv indsats vurderes at have størst effekt. Derudover er der behov for øget anvendelse af digitale løsninger, som kan understøtte en mere fleksibel tilrettelæggelse af indsatsen.

Endelig er der behov for at udvikle en model for beskæftigelsesindsatsen, som er robust over tid, og som kan håndtere ændrede konjunkturer, herunder stigende ledighed. Overgangen til en mere resultatbaseret styring vil i den sammenhæng få betydning for prioriteringen af indsatsen fremadrettet.

Det er et lovkrav at implementere den nye beskæftigelsesreform.