Arkitekturrådet arbejder på baggrund af kommissorium af 6. april 2022 (bilag). Formålet med Arkitekturrådet er, at det er et rådgivende organ, som bidrager med en uvildig ekspertrådgivning på baggrund af kommunens arkitekturpolitik. Kommissoriet uddyber, hvilke opgaver rådet kan blive inddraget i og økonomien hertil.

Arkitekturrådets deltagere, der har erfaring med følgende emner fastlagt i kommissoriet - arkitektur, landskab, byrum, bygningsbevaring og kulturmiljøer, er:

• Cand.Arch. Johnny Svendborg,
• Cand.Arch. Susanne Skov Kunert,
• Cand.Arch. Rosa Lund, alle repræsentanter, der er nedsat via Akademisk Arkitektforening i et samarbejde med Danske Landskabsarkitekter samt
• Arkitekt maa. Kent Pedersen, repræsentant fra Bygningskultur Foreningen Lyngby- Taarbæk

Arkitekturrådet har i alt haft 10 opgaver og har siden seneste evaluering i maj 2025 haft opgaver ved følgende tre lokationer:

• Lyngby Hovedgade 4
• Lokalplan 305 for DTU Campus
• Lyngby Hovedgade 66A

Udtalelser (bilag) fra de tre opgaver indgik/indgår i politisk behandling af opgaverne.

Et arkitekturråd er ikke lovpligtigt.

I perioden maj 2025 til april 2026 har kommunen fået udtalelse fra Arkitekturrådet på 3 opgaver. Opgaverne blev stillet til følgende projekter:

• Lyngby Hovedgade 4
• Lokalplan 305 for DTU Campus
• Lyngby Hovedgade 66A

Resumé og evaluering af de stillede opgaver er beskrevet i notat om evaluering af arkitekturrådet (bilag).

Evalueringen foretages på baggrund af de vedlagte udtalelser og tilhørende processer.

Evaluering

Arkitekturrådet har i det seneste års tid været inddraget i tre opgaver, hvor der i den første evaluering i 2024 indgik tre opgaver og i 2025 indgik fire opgaver. Rådets udtalelse til sag ved DTU Campus er sket i forbindelse med en lokalplan, mens rådets udtalelser ved Lyngby Hovedgade 4 samt Lyngby Hovedgade 66A er sket i forbindelse med projekter om nybyggeri. Alle tre opgaver handler om eksterne parters byggerier.

Generelt er rådet blevet involveret tidligere i processerne, end det skete i det første år af rådets virke. Erfaringerne fra de første 3 opgaver understregede vigtigheden af en tidlig inddragelse og en præcisering i opgaverne af, hvilke forhold der ønskes lagt særlig vægt på ved opgavebesvarelsen. Udtalelserne har overordnet bevirket, at der er sket forenkling og prioritering af projektets arkitektoniske virkemidler.

Ved Lyngby Hovedgade 4 var rådets bemærkninger blandt andet, at bygningsvolumeners størrelser syntes store, og ikke tilpassede ift. kulturarvsreferencen, og at især 4½ etager skaber en fremmed skala i området. Derudover syntes apterede lette altaner at svække sammenhængen med den eksisterende fabrik og dermed områdets samlede udtryk. Med hensyn til DTU Campus blev der på baggrund af rådets udtalelse foretaget dialog samt møde mellem Arkitekturrådet, DTU og forvaltningen. Der var/er ikke tale om en projektlokalplan, hvilket gjorde opgaven kompleks. Den efterfølgende dialog og offentlige høring satte fokus på 4 temaer og lokalplanens bestemmelser er visse steder justeret i overensstemmelse hermed. Ved igangsættelse af lokalplanproces for nyt byhus på Lyngby Hovedgade 66A blev det besluttet, at idéoplæg skulle sendes til arkitekturrådet. Arkitekturrådets udtalelse forelægges i forbindelse med sag om plangrundlag.

Rådet har i de seneste udtalelser igen bidraget med velargumenterede og grundige udtalelser, der tager udgangspunkt i vision og mål i kommunens arkitekturpolitik. Der sker i hver enkelt sag læring i forvaltningen både med hensyn til, hvordan opgaverne stilles og hvornår i processerne arkitekturrådet inddrages. Det er erfaringen, at det kan være vanskeligt efterfølgende at forholde sig til, i hvor høj grad alle anbefalinger i en udtalelse bør følges. Anbefalingerne går på de fire forskellige emner i arkitekturpolitikken; Bygninger og byrum, Landskab, det grønne og det blå, Bæredygtighed og Kulturarv. Og derudover vil der også ofte indgå et økonomisk perspektiv i forhold til ressourcer (tid, penge, materialer osv.). Der kan derfor i de enkelte sager være behov for en vægtning mellem hvilke af emnerne, der bør veje tungest. Afhængig af projektets type og sammenhæng med omgivelserne, arkitektur og de foreslåede anvendte materialer vil prioriteringen mellem emnerne være forskellige fra sag til sag. Der kan således være praktiske, kapacitetsmæssige eller økonomiske årsager til, at ikke alle anbefalinger følges, ligesom der kan være velbegrundede faglige perspektiver, der afviger fra rådets holdning.

Inddragelse af arkitekturrådet betyder en forlængelse af sagsbehandlingstiden 4-6 uger. Det er vigtigt at forholde sig til en eventuel involvering af arkitekturrådet tidligt i processerne, så tidsplaner bliver så realistiske som muligt. I praksis gives arkitekturrådet normalt 2 uger til at komme med en udtalelse, som efterfølgende sendes til bygherre, der ligeledes gives 2 uger til at forholde sig til udtalelsen. Arkitekturrådets udtalelse, bygherrens respons på udtalelse og forvaltningens vurdering indgår derefter i den samlede politiske behandling.

Samlet set, er det forvaltningens vurdering, at arkitekturrådets udtalelser har bidraget positivt og medvirket til at give mere arkitektonisk værdi til de enkelte projekter, også selvom kommunalbestyrelsen ikke har fulgt rådets anbefalinger på alle områder, og forvaltningen ikke i alle tilfælde har været enig i alle arkitekturrådets anbefalinger. Ud fra et fagligt synspunkt ser forvaltningen således gerne, at rådet fortsætter som eksternt råd, der bidrager med uvildig rådgivning på baggrund af kommunens arkitekturpolitik i forbindelse med udvalgte projekter. Det er dog ikke muligt for forvaltningen at pege på finansiering, hvorfor forvaltningen må indstille, at rådet nedlægges.

Hvis rådet nedlægges vil forvaltningens faglige vurderinger ligge til grund for det fortsatte arbejde med arkitektur på baggrund af den vedtagne arkitekturpolitik.

Arkitekturrådet blev nedsat på baggrund af indsats i kommunalbestyrelsens planstrategi; Byudvikling i balance - Plan og Agenda 21-strategi 2019. Mål om at anvende arkitekturrådet blev siden indarbejdet i kommunalbestyrelsens arkitekturpolitik, vedtaget august 2023. I samme periode har kommunalbestyrelsen, april 2023, vedtaget retningslinjer for retvisende visualiseringer, som også er indarbejdet i arkitekturpolitikken.

I kommissorium vedtaget 6. april 2022 indgår, at der skal ske evaluering af arkitekturrådet hvert år. Derudover besluttede Byplanudvalget ved vedtagelsen af arkitekturpolitikken 31. august 2023, sag nr. 17, at der skulle ske evaluering af arkitekturpolitikken første halvår af 2025. Der blev foretaget evaluering af både arkitekturråd og arkitekturpolitik 27. maj 2025.

En ekspertgruppe for national arkitekturpolitik afleverede 21. marts 2025 en hvidbog og 24 konkrete anbefalinger til stat, regioner og kommuner m.fl. - til kulturministeren. Ekspertgruppen gav anbefalinger til fremtidens arkitektur med fokus på at genanvende og transformere mere, skabe plads til natur i og uden for byerne samt prioritere kvalitet og samarbejde i udvikling af byer og mangfoldige boligtyper.

Hvidbog og anbefalinger til national arkitekturpolitik peger i retning af:

• attraktive og ansvarlige rammer for liv,
• mindre ressourceforbrug,
• plads til natur og
• kvalitet for alle.

Der er noteret 6 anbefalinger i "Anbefalinger til fremtidens arkitektur fra ekspertgruppen for national arkitekturpolitik":

1. Styrk de kommunale arkitekturpolitikker
2. Frem natur samt det blå og grønne i byerne
3. Prioriter bymidte frem for byperiferi
4. Styrk borgerinddragelse i udviklingen af arkitektur
5. Udvikl byer med udgangspunkt i lokale værdier og styrker
6. Skab ny kultur for værdisætning

Forvaltningen vurderer, at et fortsat samarbejde med et arkitekturråd samt kommunens strategiarbejde i øvrigt kan bidrage til at støtte op om anbefalingerne fra ekspertgruppen.

Hvis aktiviteterne i kommunens arkitekturråd finansieres og dermed fortsættes til fx udgangen af 2028, vil forvaltningen spørge rådets deltagere, om de fortsat ønsker at sidde i rådet.

Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at afsætte midler permanent, vil forvaltningen vende tilbage med sag om rådets sammensætning og fremtidige arbejde i løbet af 2027.

Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at nedlægge arkitekturrådet ved udgangen af 2026, vil forvaltningen meddele arkitekturrådet, at rådet ved årets udgang vil blive nedlagt efter nærmere aftale, idet igangsatte opgaver eventuelt kan strække sig ind i 2027.