Sagsprocedure

Trafik- og Miljøudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Resume

Ny EU lovgivning medfører krav til energirenovering, solceller, bygningsautomatik, ladestandere, indeklima og kølemidler på eller i forbindelse med kommunens bygninger. Administrationen orienterer om lovgivningen og anbefaler at der udarbejdes et bruttoanlægsforslag til budget 2027-2030 til finansiering af de lovpligtige forbedringer.

Indstilling

Administrationen indstiller,

1. at orientering om ny og kommende lovgivning indenfor energieffektiviseringsdirektivet (EED) og bygningsdirektivet (EPBD) med væsentlig indvirkning på kommunens bygninger i forhold til energirenovering og øvrige krav vedrørende solenergi, bygningsautomatik, indeklima, ladestandere og kølemidler tages til efterretning, og
2. at det godkendes, at der udarbejdes et bruttoanlægsforslag om oprettelse af en Energi- og indeklimapulje.  

Sagsbeskrivelse

Der er kommet ny EU lovgivning med væsentlig indvirkning i forhold til kommunale bygningers energiforhold og indeklima mm. i form af energieffektiviseringsdirektivet (EED) og bygningsdirektivet (EPBD) - førstnævnte er allerede gjort til dansk lovgivning (pr. okt. 2025), og dansk ratifikation af bygningsdirektivet forventes at ske i løbet af 2026. F-gasforordningen som stiller krav til kølemidler i varmepumper og køleanlæg beskrives også her (se punkt 6). 

I denne indstilling orienteres udvalg og Byråd om kravene i disse nye lovgivninger. Der henvises til bilag 3, som viser en tidslinje med deadlines for de forskellige lovgivningskrav (se desuden tilsvarende tidslinje i bilag 1, s. 4).

I EU direktiverne stilles krav til hvad de danske kommuner samlet set skal levere over årene. Energirenovering af den offentlige bygningsmasse skønnes at kræve investeringer på ca. 2,4 til 2,8 mia. kr. årligt på tværs af hele den offentlige sektor, hvor kommunerne står for en stor del (analyse fra Dansk Industri).

For Greve Kommune vil det også kræve investeringer at leve op til de nye EU direktiver i årene fremover. Årlige investeringer vil i et vist omfang kunne dækkes af eksisterende puljer og budgetter, herunder genopretningspuljen og rækkefølgeplanen for skoler og dagtilbud. Der vil dog også skulle søges yderligere finansiering, hvorfor der i denne indstilling foreslås at arbejde videre med et bruttoanlægsforslag til en ny Energi- og indeklimapulje - se sidst i sagsbeskrivelsen under punkt 7.

1) Energimærker og energirenovering (EED, EPBD)

I energieffektivitetsdirektivet, EED (gældende dansk lov pr. okt. 2025) er der to overordnede krav:

1. Hvert år skal kommunen udpege minimum 3% af kommunens bygninger større end 250 m² og med energimærke dårligere end B, som skal have løftet energimærket til B eller bedre.
2. Senest i 2040 skal de udpegede bygninger være renoveret til energimærke B eller bedre.
3. Kommunerne skal spare 1,9% af det totale energiforbrug (el + varme/køling) pr. år sammenlignet med basisåret 2021 (startende fra år 2026).

I forhold til EED direktivet er status pr. 1. halvår 2026, at der i Greve Kommune (se statusark, bilag 2):

• siden baseline 1/1-2024 har 18,1% af bygningerne i kommunen fået løftet energimærket til B eller bedre, svarende til de første 6 års krav til udpegning og energirenovering i EED direktivet (indtil til og med 2031)
• det totale energiforbrug (el + varme) er i 2021 (baseline) opgjort til: 32.651 MWh - 1. års besparelse er 2026, og beregnes hvert år via grønt regnskab (start: grønt regnskab 2026). 

I bygningsdirektivet, EPBD (dansk lov, 2. halvår 2026) kommer tillige et krav om, at inden 2033 skal de dårligste 26% af bygninger have løftet energimærket til minimum det laveste niveau for de 74% bedste bygninger (forventeligt et D mærke). 

Kommunens energimærkerådgiver (NRGi) har udarbejdet et notat (se bilag 1), som beskriver hvad der forventeligt økonomisk skal til for at kommunen fremadrettet lever op til de to nye direktiver (EED og EPBD). Notatet er udarbejdet med henblik på at skabe et økonomisk overblik over renoverings- og investeringsbehovet for Greve Kommunes ejendomsportefølje.      

EED / Energieffektiviserings direktivet (inden år 2040):

• Investering pr. areal: 279 kr./m², areal i alt 170.000 m² = investering: 47,4 mio. kr. i entrepriseudgifter (dertil skal lægges 25% oveni til rådgiver, uforudsete omkostninger mv.)
• Besparelse i alt: 7,9 mio. kr.

EPBD / Bygningsdirektivet (inden år 2033):

• Investering pr. areal: 989 kr./m², areal i alt 42.700 m² = investering: 42,2 mio. kr. i entrepriseudgifter (dertil skal lægges 25% oveni til rådgiver, uforudsete omkostninger mv.)
• Besparelse i alt: 3,4 mio. kr.

Ovenstående anlægsudgifter er med forbehold for at entreprisen kan blive dyrere, når der projekteres pga. standen af bygningerne. 

I økonomiaftalen for kommunerne i 2025 blev der indgået en aftale om, at der ikke vil blive trukket et fast krav om energirenovering ud over den enkelte kommune. I stedet blev det aftalt at kommunerne, regionerne og staten skulle arbejde sammen om at udpege de bygninger, som skal renoveres senest i 2040. Der er således heller ikke givet kompensation til kommunerne til at udføre opgaven.

2) Solenergi – solceller og solvarme (EPBD)

I bygningsdirektivet, EPBD (dansk lov 2. halvår 2026) kommer der krav om, at kommunen skal opsætte solenergi (solceller/solvarme) på kommunens tage.

I 2027 og frem mod 2031 beskriver kravene, at der skal etableres solenergi på alle eksisterende bygninger over 250 m².

Kravene beskriver og tager dermed hensyn til, at det skal være teknisk muligt, økonomisk rentabelt og funktionelt gennemførligt at opsætte solenergianlæggene. Det må derfor forventes, at en del af tagfladerne ikke vil få krav om opsætning af solenergi. Administrationen vil fokusere på store tagflader med potentiale for store solenergianlæg, som styrkemæssigt kan bære solenergianlæggene og som er i en tilstrækkelig vedligeholdelsestilstand. Små anlæg på gamle tage forventes ikke at være økonomisk rentable, hvorfor de forventes at være undtaget fra krav.

Det er desuden administrationens og energimærkerådgivers forventning, at de krav som stilles til løbende forbedring af bygningernes energimærke (se under punkt 2 ovenfor) automatisk vil løfte en del af kravet til solenergi på tagene, idet mange energimærkeprojekter indeholder forslag til opsætning af solceller på tage.

I 2. halvår 2026 bortfalder de administrative krav om, at kommuner skal udskille solcelleanlæg på egne tage i selvstændige selskaber. Tidligere krævede lovgivningen selskabsdannelse, hvilket gjorde det urentabelt for kommunen at opsætte solcelleanlæg, se evt. advokatundersøgelse fra Byrådsmødet d. 26. juni 2024 (pkt. 20).

3) Bygningsautomatik, CTS (bygningsreglement, EPBD)

I bygningsreglementet BR18 er der fra januar 2026 krav om, at kommunale bygninger med varme- eller kølebehov på over 290 kW skal have installeret bygningsautomatik (CTS), hvis det er teknisk og økonomisk rentabelt. Systemet skal overvåge, analysere og regulere energiforbruget (varme, køling, ventilation og belysning) samt underrette driftspersonale ved fejl. 

I bygningsdirektivet, EPBD (dansk lov 2. halvår 2026) strammes dette krav til fra 2029 også at gælde for kommunale bygninger hvor varme- og kølebehovet samlet er over 70 kW.

Der er tidligere udført et pilotprojekt med rådgiverscreening på Tune Skole Højen og Hedelyskolen, som viste følgende finansieringsbehov ift. krav til bygningsautomatik i Greve Kommune:

• Gældende fra jan. 2026: 290 kW krav: 11,7 mio. kr.
• Gældende fra 2029: 70 kW krav: + 6,1 mio. kr.

Arbejdet med at få etableret bygningsautomatik på de store bygninger (over 290 kW) er igangsat. 

4) Indeklima (EPBD)

I bygningsdirektivet, EPBD (dansk lov 2. halvår 2026) fremhæves betydningen af indeklimaets kvalitet i forbindelse med energieffektiviseringer. Energibesparelser må således ikke ske på bekostning af indeklimaets kvalitet. Der skal være balance mellem energieffektivitet og indendørsmiljø. Kommende krav som ny dansk lovgivning skal håndtere, vil omhandle:

• Standarder, der opretholder et sundt indeklima.
• Måle- og kontrolanordninger til overvågning og regulering af indendørs luftkvalitet.

Administrationen kender pt. ikke, hvordan disse nye indeklimakrav indarbejdes i dansk lovgivning, hvorfor de økonomiske konsekvenser heraf endnu ikke kan vurderes.

5) Ladestandere, offentligt tilgængelige, skærpede krav (EPBD, ladestanderbekendt.)

I bygningsdirektivet, EPBD (dansk lov 2. halvår 2026) skærpes kravene til offentligt tilgængelige ladestandere på kommunens bygninger. Pr. 1. januar 2027 skal bygninger (ikke-beboelsesbygninger) hvor der er flere end 20 parkeringspladser, mindst have 1 ladestander pr. 10 p-pladser eller tomrør til halvdelen af pladserne.

Greve Kommune har pt. opsat 28 offentligt tilgængelige ladestandere med 56 ladeudtag på 23 af kommunens ejendomme. 

Dansk lovgivning gældende for området, forventes fremført 2. halvår 2026. Det forventes, at det eksisterende udbudsmateriale ved seneste ladestanderudbud vil kunne genbruges ved et fremtidigt udbud for de supplerende ladestandere. I tilfælde af kommende lovgivning med supplerende krav vil administrationen udarbejde en særskilt indstillingssag for ladestanderne.

Der kan henvises til tidligere sagsforløb om krav til offentlige tilgængelige ladestandere i Greve Kommune:

• Ladestandere, strategi og udbud - Byrådsmøde d. 12. december 2022 (pkt. 35)
• Resultat af udbud af ladestandere - Byrådsmøde d. 15. maj 2023 (pkt. 7)

6) Krav til kølemidler (F-gas forordningen)

I F-gas forordningen stilles krav til de kølemidler, som bruges i køleanlæg og varmepumper, med det formål at reducere udledningen af fluorholdige drivhusgasser (F-gasser), som er klimaskadelige (CO2 drivhuseffekt).

I Greve Kommune er der indført et administrativt bygherrekrav for nye anlæg (pr. 21 nov. 2025), som sikre at der leves op til F-gas forordningen i forhold til renovering og nyindkøb af anlæg.

Ved servicering af ældre varmepumper kan der være udfordringer med at leve op til F-gas forordningens kommende krav til kølemiddel, hvorfor det kan være nødvendigt at skulle udskifte til nye modeller. Administrationen er pt. i gang med en kortlægning over behovet for evt. udskiftning til nye varmepumper på baggrund af F-gas forordningens krav. Finansiering af udskiftning af varmepumper vil ske via Genopretningspuljen eller den nye pulje for Energi- og Indeklima og forventes at være i et omfang, hvor man skifter 1-2 om året de kommende 10 år.

7) Årligt statusark, udkast til økonomioversigt og behov for ny Energi- og indeklimapulje

For at Byrådet kan følge med i udviklingen i de områder som beskrives i denne indstilling, herunder særligt på energimærkeområdet har administrationen udarbejdet et ark i bilag med de væsentligste målepunkter (se bilag 2). Administrationen planlægger at opdatere arket hvert år i takt år med at effekten af lovgivningen er kendt, og projekter bliver implementeret. 

Administrationen foreslår, at der etableres en ny samlende pulje for alle energi- og indeklimatiltag. Derfor indstilles til politisk beslutning, at der laves et bruttoanlægsforslag i form af en ny samlet pulje til energitiltag (Energi- og Indeklimapulje).

Lovgrundlag

Bygningsreglementet, BR18

Energieffektivitetsdirektivet - EED - EU Direktiv 2023/1791, af 13. september 2023

Bekendtgørelse om energieffektivisering i det offentlige, BEK nr. 1193 af 02/10/2025

Bygningsdirektivet - EPBD - EU Direktiv 2024/1275

Bygningsdirektivet danske retifikation, pr. maj 2026 (Lov om fremme af energibesparelser i bygn.)

F-gas forordningen, nyeste: 2024/573

Ladestanderbekendtgørelsen

Økonomiske konsekvenser 

Administrationen vil, hvis indstillingen godkendes, arbejde videre med et bruttoanlægsforslag i form af en ny samlet pulje til energi- og indeklimatiltag (Energi- og indeklimapulje). Puljen vil erstatte de nuværende puljer til LED, varmegenvinding og klimatiltag til kommunale bygninger, som udløber i 2026-27.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.