Sagsprocedure

Plan- og Klimaudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet

Resume

Udvalget og Byrådet skal tage stilling til principperne for en bidragsfordelingsmodel for kystbeskyttelse i Strandparken. Modellen fastlægger principperne for en fordeling af udgifterne mellem kommunerne og er baseret på inddeling i risikozoner og bygningstyper. Et forslag til fordeling indenfor den enkelte kommune i forhold til borgere, virksomheder mm. vil blive forelagt til beslutning på et senere tidspunkt.

Indstilling

Administrationen indstiller, at principperne for en bidragsfordelingsmodel mellem kommunerne til kystbeskyttelse i Strandparken godkendes. 

Sagsbeskrivelse

Kystbeskyttelsesprojektet i Strandparken har til formål at fremtidssikre det eksisterende kystbeskyttelsesanlæg, som siden 1970’erne både har fungeret som rekreativt område og som værn mod oversvømmelser. For at fremtidssikre anlægget har byrådet tidligere vedtaget, at det skal kunne modstå en stormflod der svarer til en 1872-hændelse om 50 år. Det betyder, at digerne skal hæves til en sikringshøjde på 3,5 + bølgetillæg på 0,5 m. Det medfører, at digerne langs Køge Bugt skal hæves fra ca. 3 m til 4 m, og de indre diger bag havnene hæves fra 2,5 til 3,5 meter. 

Baggrund

Det fælles kystbeskyttelsesprojekt forudsætter, at der anvendes samme model for bidragsfordeling i de 4 kommuner, hvor Strandparken ligger. Efterfølgende kan hver kommune fastlægge, hvordan finansieringen af bidrag for ejendomme og anlæg i egen kommune skal sammensættes.  

Kystmedarbejderne fra Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby har udarbejdet udkast til denne principielle bidragsfordelingsmodel jf. bilag 1, der skal gælde for hele kystbeskyttelsesprojektet, dvs. for ejendomme i alle kommuner. Bilag 1 beskriver principperne for bidragsmodellen, mens bilag 2 viser den procentvise fordeling af udgifterne mellem kommunerne ved anvendelse af modellen på nuværende tidspunkt. De forskellige principper har afsæt i Kystdirektoratets nyttebegreb og anbefaling om at sammensætte en bidragsfordeling med en høj grad af enkelthed og gennemsigtighed. Med udgangspunkt i nytteprincippet skal ejere af fast ejendom, der opnår den største nytte ved beskyttelsen – herunder de mest oversvømmelsestruede – bidrage relativt mere. Modellen tager også højde for principperne i kommissoriet for den ekspertgruppe, der er nedsat af Miljøministeriet til at se på bl.a. finansieringsmodeller for kystbeskyttelse.  

Det er arbejdsgruppens anbefaling at følge Kystdirektoratets anbefalinger om en simpel bidragsmodel. Det er muligt at medtage flere parametre i bidragsmodellen, men det vil øge kompleksiteten og gøre modellen mindre robust i forhold til klager og forsinkelser.

Principper for bidragsfordeling

Modellen tager udgangspunkt i en geografisk inddeling i tre risikozoner med henholdsvis høj, mellem og lav risiko for oversvømmelse. Bidragene fastsættes, så de er højest i zone 1 og lavest i zone 3. Inden for hver zone differentieres bidraget efter bygningstyper, således at fx haveboliger bidrager mere end lejligheder.

Zonerne er opdelt i følgende 3 zoner, jf. bilag 1:

• Zone 1 er fra dige til jernbane (S-tog) (høj risiko). 
• Zone 2 er fra jernbane (S-tog) til motorvej E20 (mellem risiko). 
• Zone 3 er landværts motorvej E20 (lav risiko). 

I modellen er indbygget, at der også i mindre omfang skal modtages bidrag fra forsyninger og oversvømmede jern-/letbaner og statslige samt kommunale vejstrækninger, men der tages forbehold for størrelsen af disse bidrag, da der endnu ikke har været dialog med de respektive selskaber og myndigheder. Modellen fastlægger principperne for en fordeling af udgifterne mellem kommunerne, mens fordeling indenfor den enkelte kommune mellem kommune, borgere, virksomheder mm. vil blive forelagt politisk på et senere tidspunkt.

Anbefalede fravalg

På baggrund af erfaringer fra andre kommuner og nævnsafgørelser er foretaget en række fravalg, som sikrer en simpel og robust model. Fravalgene vedrører blandt andet grund- og ejendomsværdier, ubebyggede arealer, sekundært byggeri (fx skure, carporte mv.), kolonihaver og nyttehaver, da de udgør begrænsede værdier, matriklers størrelse, da store grunde og haver ikke tager skade af oversvømmelse i en begrænset periode, naturgrunde, da natur ikke skal beskyttes, jf. Kystdirektoratets vejledning.

Den videre proces

Efter projektering vil der blive fremlagt et endeligt kystbeskyttelsesprojektet samt bidragsfordelingsmodel, der bygger på principperne vedtaget i denne sag. Projekt og bidragsfordelingsmodel vil efterfølgende blive sendt i offentlig høring.

Lovgrundlag

Kystbeskyttelsesloven

Økonomiske konsekvenser 

Anlægsomkostningerne er endnu ikke kendt, men med den store usikkerhed der lå i estimat fra dispositionsprojektet, sammenholdt med den tid der går før selve anlægsarbejdet udføres, anslår kystgruppen, at de samlede udgifter godt kunne ligge i omegnen af 100 mio. kr. Når detailprojektering er udført i 2026-2027, vil der være mere præcis viden om de reelle anlægsomkostninger.

De fire kommuner har som ansøger og myndighed modtaget tilsagn om 22,7 mio. kr. fra statens kystpulje 2024, men der skal ske en mellemfinansiering af alle udgifter, indtil projektet er afsluttet, og kystpuljen kan udbetales til kommunerne, og der kan opkræves bidrag hos de bidragspålagte parter. 

Det afsøges løbende, om der kan opnås mere i tilskud, hvis der præsenteres nye planer og love, som fx en ny klimatilpasningsplan. 

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.