Resumé

I denne udvalgssag forelægger Social- og Sundhedsforvaltningen den årlige afrapportering af klagesager for 2025.

På Psykiatri- og Handicapudvalgets område afgjorde Ankestyrelsen i alt 80 klagesager i 2025, hvoraf 64 pct. blev stadfæstet, 3 pct. blev ændret og 34 pct. blev hjemvist. Det giver en omgørelsesprocent på 37 pct.

Der er på udvalgets område ikke behandlet sager fra øvrige klageinstanser i 2025.

Baggrund

De fælles retningslinjer for afrapportering af klagesager blev besluttet af Økonomiudvalget 08.10.2024, punkt 12. I bilag 1 er en tidsplan for de politiske afrapporteringer.

Økonomiudvalget besluttede at ændre kadencen for afrapportering af klagesager fra fire til én gang årligt i Social- og Sundhedsforvaltningen. For Børne- og Kulturudvalget besluttede Økonomiudvalget, at kadencen for afrapportering ændres fra fire til to gange årligt de næste to år, hvorefter der skal tages stilling til den fremtidige kadence.
  
Psykiatri- og Handicapudvalget forelægges i denne sag den årlige afrapportering af klager fra Ankestyrelsen og klager fra øvrige eksterne klageinstanser.

Der er på Psykiatri- og Handicapudvalgets område i 2025 ikke behandlet sager fra øvrige klageinstanser, herunder Folketingets Ombudsmand, Klagenævn for Specialundervisning eller Styrelsen for Patientklager.

Afrapportering af klagesager behandlet af Ankestyrelsen i 2025

I bilag 2 er vedlagt et samlet overblik over klagesager behandlet af Ankestyrelsen i 2025 på beskæftigelses- og socialområdet. Klagesagerne er opdelt på lovparagraffer og fagudvalg.

I afrapporteringen henvises til fire forskellige kategorier af afgørelser:

• Stadfæstet betyder, at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Der sker ingen ændringer for borgeren, der har klaget.
• Ændret betyder, at Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse. 
• Hjemvist betyder, at kommunen skal genbehandle sagen og afgøre den på ny. Eksempelvis fordi sagen ikke har været tilstrækkelig oplyst.
• Omgjorte sager er en samlebetegnelse, der henviser til det samlede antal ændrede og hjemviste sager.
• Omgørelsesprocent er en opgørelse over antallet af omgjorte sager (ændrede og hjemviste) sammenholdt med det totale antal af klagesager behandlet i Ankestyrelsen i perioden. Det er centralt at bemærke, at omgørelsesprocenten ikke er udtryk for, hvor stor en andel af den samlede mængde afgørelser truffet i forvaltningen i perioden, der bliver omgjort, men alene forholder sig til omfanget af klager sendt til behandling i Ankestyrelsen.

Som det fremgår af bilag 2, afgjorde Ankestyrelsen i alt 320 klagesager fra Gladsaxe Kommune i 2025, hvoraf 231 (72 pct.) blev stadfæstet, 20 (6 pct.) blev ændret og 69 (22 pct.) blev hjemvist. Dette giver en omgørelsesprocent på 28 pct., hvilket ligger under landsgennemsnittet på 32 pct.

Klagesager behandlet af Ankestyrelsen på Psykiatri- og Handicapudvalgets område i 2025

På Psykiatri- og Handicapudvalgets område var der i alt 80 klagesager i 2025, hvoraf 51 (64 pct.) blev stadfæstet, 2 (3 pct.) blev ændret og 27 (34 pct.) blev hjemvist. Dette giver en omgørelsesprocent på 37 pct. Til sammenligning var omgørelsesprocenterne 22 pct. i 2024 og 38 pct. i 2023.

I bilag 3 er vedlagt et overblik over de 29 ændrede og hjemviste klagesager fra 2025 på Psykiatri- og Handicapudvalgets område med en kort beskrivelse af hver sag.

Nedenfor uddybes de forskellige lovområder under Psykiatri- og Handicapudvalget.

Klagesager efter lov om social pension

For lov om social pension blev der i 2025 behandlet 4 sager om økonomisk tilskud i form af personligt tillæg og helbredstillæg til pensionister. Tre af sagerne blev stadfæstet, mens én blev hjemvist, fordi Ankestyrelsen vurderede, at borgeren på grund af sin funktionsnedsættelse skulle have beskikket en værge, før sagen kunne behandles.

Klagesager efter aktivloven

På aktivlovens område har Ankestyrelsen i 2025 i alt behandlet 40 sager om økonomisk hjælp i form af enkeltydelser til borgere, der ikke selv har midlerne til at afholde udgifterne. Heraf blev 29 sager stadfæstet, 2 sager blev ændret og 9 blev hjemvist. Der er en stigning fra 2024, hvor Ankestyrelsen behandlede 26 sager om enkeltydelser, og 3 af disse blev hjemvist.

De hjemviste sager i 2025 vedrører både økonomisk hjælp til enkeltydelser efter § 81 fx husleje og hjælp til overlevelse samt økonomisk hjælp til sygebehandling efter § 82, herunder tandbehandling og psykologbehandling. Ankestyrelsen hjemviser typisk sagerne, fordi de vurderer, at sagerne ikke er tilstrækkelig oplyst. Borgerservice og Ydelsesenheden har stort fokus på at lære af Ankestyrelsens afgørelser og har i 2025 præciseret flere arbejdsgange på baggrund af de konkrete sager.

Antallet af klagesager skal samtidig ses i lyset af de mange afgørelser, der træffes på området. I 2025 traf Gladsaxe Kommune cirka 700 afgørelser om enkeltydelser.

Klagesager efter serviceloven

På servicelovens område under Psykiatri- og Handicapudvalget har Ankestyrelsen i alt behandlet 36 sager i 2025, heraf blev 19 sager stadfæstet og 17 blev hjemvist. Til sammenligning behandlede Ankestyrelsen i 2024 i alt 22 klagesager efter serviceloven, hvoraf 6 blev hjemvist.

I 2025 ses især en stigning i klager efter servicelovens § 100 om dækning af merudgifter. Stigningen skyldes primært, at flere borgere har fået afslag. Der var i alt 15 klagesager, hvoraf 9 blev hjemvist af Ankestyrelsen. Der er forskellige årsager til og læring af de hjemviste sager om merudgifter, men nogle fejl går igen. I fire sager fik borgeren afslag, fordi kommunen henviste til, at borgeren kunne søge enkelttilskud til medicin via egen læge. Sagerne blev bl.a. hjemvist, fordi kommunen ikke havde dokumenteret, at lægen faktisk havde søgt dette tilskud. Handicaprådgivningen tilrettede deres praksis for indhentelse af dokumentationen på baggrund af den første hjemviste sag. Men da kommunen ikke kan trække afgørelser tilbage, når de er indsendt til Ankestyrelsen, måtte Handicaprådgivningen afvente hjemvisningen af de tre øvrige sager. To andre sager om merudgifter til el-ladcykel og elcykel blev hjemvist, fordi forvaltningen desværre ikke havde været opmærksom på, at en principmeddelelse fra Ankestyrelsen om merudgifter på børneområdet også gælder for voksne.

Pr. 01.09.2025 trådte en lovændring i kraft for servicelovens § 100, hvor betegnelsen merudgiftsydelse blev ændret til kompensationsydelse. Samtidig blev der indført et ensartet og forenklet udmålingssystem for både børn og voksne, herunder nye beløbsgrænser, så reglerne bliver lettere at administrere for borgere og kommuner. Personkredsen (målgruppen) er uændret. For sager om merudgifter, der er hjemvist fra Ankestyrelsen efter 01.09.2025, træffer kommunen ved den nye behandling også afgørelse efter de nye regler om kompensationsydelse. I sager, hvor borgeren får bevilget ydelsen, udbetales tilskuddet med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstidspunktet.

De øvrige hjemviste sager i 2025 vedrører bl.a. afslag på socialpædagogisk ledsagelse til selvvalgte aktiviteter samt afslag på midlertidigt botilbud. Som i tidligere år ses et gennemgående mønster, hvor Ankestyrelsen hjemviser sager, fordi den faglige vurdering ikke er tilstrækkeligt underbygget af faktuelle oplysninger. Der arbejdes fortsat systematisk på at sikre, at sagerne oplyses i den detaljeringsgrad, Ankestyrelsen kræver. I en af de hjemviste sager, hvor borgeren fik afslag på midlertidigt botilbud, men blev bevilget socialpædagogisk støtte i egen bolig, udarbejdede Handicaprådgivningen eksempelvis et ugeskema, der visualiserede, hvordan borgerens støttebehov kunne kompenseres i egen bolig. Ankestyrelsen stadfæstede den nye afgørelse, og denne dokumentationsmetode vil fremover blive anvendt i lignende sager.

På Psykiatri- og Handicapudvalgets område var der i 2024 få hjemviste klagesager efter serviceloven, og der er gennem flere år, arbejdet målrettet med at nedbringe antallet af omgjorte klagesager. Forvaltningen er derfor meget opmærksom på, at Handicaprådgivningen særligt i 2. halvår 2025 har oplevet en stigning i hjemviste sager. Handicaprådgivningen ser bl.a. flere eksempler på, at Ankestyrelsen hjemviser sager på baggrund af forhold, der i tidligere lignende sager er blevet stadfæstet. Det er det samme klagesagsteam med erfarne sagsbehandlere og socialfaglige konsulenter, der har behandlet og kvalitetssikret alle klagesager gennem de seneste år.

Det er ikke kun Gladsaxe, men også andre kommuner, der i 2025 har oplevet en stigning i hjemviste klagesager, hvilket bl.a. drøftes i tværkommunale netværk og med KL. Udviklingen afspejles i høje omgørelsesprocenter for serviceloven. Gladsaxe havde i 2025 en omgørelsesprocent på 47 pct. på Psykiatri- og Handicapudvalgets område, hvilket dog var lavere end landsgennemsnittet på 55 pct.

Forvaltningen følger udviklingen i klagesager tæt og iværksætter løbende målrettede tiltag på områder med høje omgørelsesprocenter. Som følge af stigningen i hjemvisninger efter serviceloven er der i 2026 planlagt et forløb med jurister fra Byrådssekretariatet med fokus på juridisk metode og læring af de hjemviste sager med henblik på at nedbringe antallet af hjemvinger. 

I oktober og november 2025 gennemførte en jurist fra Byrådssekretariatet også et undervisningsforløb for sagsbehandlerne med fokus på bl.a. retskilder, juridisk informationssøgning og sagsoplysning.

Fokus på læring og kvalitetssikring af klagesager

Udover målrettede tiltag på områder med højere omgørelsesprocenter anvender forvaltningerne generelt forskellige tiltag i kvalitetssikring af afgørelser og klagesager.

Det gælder følgende procedurer:

• Sagsbehandler går i dialog med borgeren, så der er klarhed over, hvad det præcist er, borgeren gerne vil klage over.
• Når en borger klager, behandles klagen ofte af en anden sagsbehandler, så sagen ses med ’friske øjne’, og sagerne kvalitetssikres til sidst af en leder eller medarbejder med særlig juridisk indsigt.
• Der følges årligt op på borgerrådgiverens anbefalinger til kommunen. Derudover inddrages borgerrådgiveren i borgersager, hvor samarbejdet er særligt komplekst eller udfordret.
• Kommunens jurister inddrages og tages med på råd i særligt komplekse sager.
• Myndighedsafdelingerne i kommunen har løbende dialog med Ankestyrelsen om relevante ændrede og hjemviste sager for at få uddybet Ankestyrelsens afgørelser og sikre læring af sagerne.
• Sagsbehandlerne oplæres løbende i principper for, hvordan den gode afgørelse træffes og deltager i kompetenceudvikling om bl.a. retssikkerhed, forvaltningsret og metoden ’Styrket Borgerkontakt’. På personalemøder er der fokus på læring af Ankestyrelsens afgørelser og principmeddelelser. 
• Der foretages løbende fagligt tilsyn med myndighedsopgaverne med henblik på at understøtte, at afgørelserne er korrekte og sagsbehandlingstider overholdes.

Punktet blev indledt med et rammesættende oplæg, jf. bilag 4. 

Merete Jørgensen, chef for Borgerservice, Unge og Beskæftigelse.

Økonomiudvalget 08.10.2024, punkt 12

Byrådet 26.11.2025, punkt 7

Psykiatri- og Handicapudvalget 30.04.2025, punkt 6