Resume 

På baggrund af udvalgsnoten for Børne- og Undervisningsudvalget i Budgetaftalen for 2026-2029 præsenteres udvalget i denne sag for Holbæks og andre udvalgte kommuners erfaringer og resultater med indsatser over for talblindhed. Sagen indeholder desuden en status på Børne- og Undervisningsministeriets arbejde med at udvikle en national talblindhedstest.

Det overordnede billede er, at der findes meget få indsatser rettet specifikt mod talblindhed på skoleområdet. Når der arbejdes med talblindhed på skolerne, sker det typisk som en del af en bredere indsats rettet mod generelle matematikvanskeligheder. Den primære årsag er, at kommunerne mangler systematisk viden om talblindhed og en fælles kommunal standard for identifikation, test eller støtte af talblinde elever. Børne- og Undervisningsministeriet arbejder fortsat på at udvikle en national talblindhedstest, og har igangsat en ny fase af et opfølgningsprojekt, men kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse om projektets status. 

Baggrund

I udvalgsnoten for Børne- og Undervisningsudvalget i Budgetaftalen for 2026-2029 står følgende:

”Alle elever i Gladsaxe Kommune skal have de bedste forudsætninger for at lære og trives. Nogle elever har talblindhed og har derfor indlæringsvanskeligheder i forhold til tal. Der er på nuværende tidspunkt ikke en national talblindhedstest til rådighed, ligesom der mangler viden om, hvilke indsatser der virker for elever med talblindhed. Nogle kommuner arbejder dog allerede med talblindhed, herunder Holbæk Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget skal derfor se på Holbæks erfaringer og resultater med indsatser over for talblindhed, samt eventuelt andre kommunale erfaringer."

Kommunale erfaringer med indsatser over for talblindhed

Børne- og Kulturforvaltningen har undersøgt kommunernes arbejde med talblindhed. Det overordnede billede er, at kun få kommuner har indsatser, der retter sig specifikt mod talblindhed på skoleområdet. De kommuner, der arbejder med området, gør det typisk som en del af en bredere indsats rettet mod generelle matematikvanskeligheder.
Ifølge det nationale netværk for kommunale matematikkonsulenter er der store forskelle i kommunernes tilgang til talblindhed både i organisering, prioritering og praksis. Nogle kommuner samarbejder tæt med læseområdet, mens andre fokuserer på udredning, testning eller samarbejde med erhvervslivet.

En del kommuner har primært indsatser for unge og voksne i form af screening og udredning med henblik på specialpædagogisk støtte i job eller (ungdoms)uddannelse. Enkelte kommuner, for eksempel Roskilde og Slagelse, har tidligere haft enkeltstående projekter for elever med formodet talblindhed, men disse har været afgrænsede og omfattet små elevgrupper på typisk 5-8 elever.

Kommunerne peger generelt på, at arbejdet med talblindhed ind i skoleområdet er meget ressourcekrævende, og at der fortsat mangler systematisk viden om, hvilke pædagogiske indsatser der virker. Lærere oplever at stå alene med elever i betydelige matematikvanskeligheder og efterspørger mere viden om talblindhed, især fordi der ikke findes en fælles kommunal standard for identifikation, test eller støtte af talblinde elever.

Holbæk Kommune

Børne- og Kulturforvaltningen har været i kontakt med Center for Specialundervisning (CSU) Holbæk. Her oplyses det, at kommunen ikke har en kommunal indsats for talblindhed på skoleområdet.

Holbæk tilbyder derimod systematisk testning for unge og voksne borgere gennem CSU Holbæk. Testforløbet omfatter en indledende samtale om borgerens udfordringer i hverdags- og arbejdssammenhænge, efterfulgt af en screening for talblindhed og en skriftlig rapport med anbefalinger. Der tilbydes også individuelle undervisningsforløb med fokus på enten grundlæggende færdighedstræning eller brug af kompenserende hjælpemidler og strategier.

På opfordring fra Holbæk har forvaltningen desuden været i kontakt med Enhed for Specialundervisning og Beskæftigelse (SuB) i Slagelse Kommune. Slagelse har en indsats, der minder om Holbæks og har heller ikke særlige indsatser for talblindhed på skoleområdet.

Begge kommuner benytter en kommunalt udviklet test, der bygger på blandt andet Bent Lindharts forskning i talblindhed.

Aalborg Kommune

Aalborg Kommune har i mange år arbejdet med både ordblindhed og talblindhed gennem indsatsen Ord og Tal. I Ord og Tal arbejder specialiserede konsulenter tæt sammen med skolernes ledelser, matematikvejledere og øvrige ressourcepersoner. Indsatsen er organiseret omkring rådgivning og kapacitetsopbygning, så skolernes egne medarbejdere styrkes i tidlig identifikation og støtte til elever med vanskeligheder. Konsulenterne kan tilknyttes efter behov, og de bidrager til vurdering, screening og planlægning af indsatser for elever med betydelige matematikvanskeligheder. 

Aarhus Kommune

Siden 2019 har Aarhus Kommune arbejdet systematisk med matematikvanskeligheder og talblindhed som del af indsatsen En styrket indsats for børn og unge i læse- og matematikvanskeligheder. 32 aarhusianske skoler deltog også i afprøvningen af den digitale del af den nationale talblindhedstest i 2020.

Aarhus har implementeret fem underindsatser vedrørende matematikvanskeligheder:

• Individuelle handleplaner for elever i matematikvanskeligheder (oprindeligt målrettet talblindhed, men nu bredere pga. manglen på en national test).
• Skolehandleplaner for matematik og matematikvanskeligheder.
• Matematikvejledere på alle skoler.
• Kompetenceudviklingsforløb for matematiklærere og vejledere på 2. årgang.
• Styrket matematisk opmærksomhed i dagtilbud.

Indsatserne har styrket den systematiske viden om effektive handlinger over for børn i matematikvanskeligheder, men har ikke givet et specifikt grundlag for arbejdet med talblindhed. Som andre kommuner efterlyser Aarhus en fælles definition af, hvilke børn der er talblinde, og hvilke indsatser der specifikt hjælper denne gruppe. 

Forskel på talblindhed og ordblindhed

Mens der i mange år har været fokus på at understøtte ordblinde elever, er der kommet en stigende opmærksomhed på, at elever med talblindhed børn have adgang til tilsvarende hjælp, så de får de samme muligheder for at lære og trives i skolen. 

Forskningen peger imidlertid på nogle forskelle mellem ordblindhed og talblindhed, som betyder, at man ikke uden videre kan overføre erfaringerne fra ordblindeområdet. Ordblindhed er et veldokumenteret område med klare definitioner, testredskaber og gennemprøvede pædagogiske metoder. Dette gør det muligt for lærere at identificere og støtte ordblinde elever systematisk. Talblindhed involverer mere komplekse og sammensatte kognitive processer, og der findes endnu ikke valide diagnostiske værktøjer. Dette gør området vanskeligere at arbejde med for skolerne.

Det er muligt at anvende nogle af de samme didaktiske principper, som kendes fra arbejdet med ordblindhed såsom struktur, tydelighed, systematik og brug af kompenserende hjælpemidler, men overførbarheden er begrænset og ikke tilstrækkeligt afprøvet i forhold til talblindhed. Dette understreger også behovet for en fælles konsensus om talblindhed, både hvad angår definition, identifikation og pædagogiske indsatser.

Status på Børne- og Undervisningsministeriets arbejde med en national test

Børne- og Undervisningsministeriet har siden folkeskolereformen i 2013 arbejdet på at udvikle en national test for talblindhed. To udviklingsforløb er gennemført, men begge gange har ministeriet vurderet, at den afprøvede test var for usikker til implementering.

I december 2023 igangsatte ministeriet fase 2 af opfølgningsprojektet. Formålet er at afklare, hvilke konkrete indsatser der kan tilbydes børn med talblindhed eller lignende udfordringer. Det var forventet, at arbejdet skulle afsluttes midt i 2025, men der er endnu ikke offentliggjort resultater.

Styrelsen for Kvalitet og Undervisning har oplyst til Børne- og Kulturforvaltningen, at de ikke kan kommentere på konkrete sager, og det er derfor uvist, hvad status på projektet er.

Fortsat politisk opmærksomhed

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg stillede 16.02.2026 nye spørgsmål til Børne- og Undervisningsministeren om status på indsatserne mod matematikvanskeligheder og talblindhed. Under normale omstændigheder skulle spørgsmålene været blevet besvaret inden for fire uger, men på grund af udskrivelsen af folketingsvalget gælder de sædvanlige svarfrister ikke, og det er uvist, hvornår der foreligger svar.

Ny matematikkonsulent i Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune har for nylig ansat en matematikkonsulent, som er i gang med at få indsigt i skolernes arbejde med matematik, herunder talblindhed, men der foreligger endnu ikke et samlet overblik.