Resume

I denne sag forelægger Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen den årlige afrapportering af klagesager for 2025. 

På Børne- og Undervisningsudvalgets område afgjorde Ankestyrelsen i alt 31 klagesager i 2025, hvoraf 13 procent blev stadfæstet, 16 procent blev ændret og 71 procent blev hjemvist. Det giver en omgørelsesprocent på 87 procent. 

I sagen afrapporteres der også på klagesager behandlet af øvrige klageinstanser på Børne- og Undervisningsudvalgets område. 

Baggrund

De fælles retningslinjer for afrapportering af klagesager blev besluttet af Økonomiudvalget 08.10.2024, punkt 12. I bilag 1 er en tidsplan for de politiske afrapporteringer. 
Økonomiudvalget besluttede at ændre kadencen for afrapportering af klagesager fra fire til én gang årligt i Social- og Sundhedsforvaltningen. For Børne- og Kulturforvaltningen besluttede Økonomiudvalget, at kadencen for afrapportering ændres fra fire til to gange årligt de næste to år, hvorefter der skal tages stilling til den fremtidige kadence.
   
Børne- og Undervisningsudvalget forelægges i denne sag den årlige afrapportering af klager fra Ankestyrelsen og klager fra øvrige eksterne klageinstanser, specifikt Klagenævnet for Specialundervisning og Styrelsen for Patienterstatning.

Afrapportering af klagesager behandlet af Ankestyrelsen i 2025

I bilag 2 er vedlagt et samlet overblik over klagesager behandlet af Ankestyrelsen i 2025 på Børne- og Undervisningsudvalgets område. Klagesagerne er opdelt på lovparagraffer og fagudvalg.

I afrapporteringen henvises til fire forskellige kategorier af afgørelser:

• Stadfæstet betyder, at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Der sker ingen ændringer for borgeren, der har klaget.
• Ændret betyder, at Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse.  
• Hjemvist betyder, at kommunen skal genbehandle sagen og afgøre den på ny. Eksempelvis fordi sagen ikke har været tilstrækkelig oplyst.
• Omgjorte sager er en samlebetegnelse, der henviser til det samlede antal ændrede og hjemviste sager.
• Omgørelsesprocent er en opgørelse over antallet af omgjorte sager (ændrede og hjemviste) sammenholdt med det totale antal af klagesager behandlet i Ankestyrelsen i perioden. Det er centralt at bemærke, at omgørelsesprocenten ikke er udtryk for, hvor stor en andel af den samlede mængde afgørelser truffet i forvaltningen i perioden, der bliver omgjort, men alene forholder sig til omfanget af klager sendt til behandling i Ankestyrelsen.

Som det fremgår af bilag 2, afgjorde Ankestyrelsen i alt 320 klagesager fra Gladsaxe Kommune i 2025, hvoraf 231 (72 procent) blev stadfæstet, 20 (6 procent) blev ændret og 69 (22 procent) blev hjemvist. Dette giver en omgørelsesprocent på 28 procent, hvilket ligger under landsgennemsnittet på 32 procent.

Klagesager behandlet af Ankestyrelsen på Børne- og Undervisningsudvalgets område i 2025

På Børne- og Undervisningsudvalgets område var der i alt 31 klagesager i 2025, hvoraf 4 (13 procent) blev stadfæstet, 5 (16 procent) blev ændret og 22 (71 procent) blev hjemvist. Dette giver en omgørelsesprocent på 87 procent. Omgørelsesprocenten er steget fra 59 procent i 2024 til 87 procent i 2025. I 2024 var der til sammenligning 32 klagesager.

Sager fra Familieafdelingen 2. halvår 2025

Børne- og Undervisningsudvalget traf på møde 05.09.2024, punkt 7, beslutning om, at udvalget fortsat skal forelægges en oversigt over sager fra Familieafdelingen, som er behandlet af Ankestyrelsen to gange årligt, så udvalget kan se årsagerne til klagerne.

I bilag 3 er vedlagt en oversigt over sager fra Familieafdelingen, som er behandlet i Ankestyrelsen i 2. halvår 2025. Der er behandlet i alt 19 klagesager, hvoraf tre blev stadfæstet (16 procent), tolv blev hjemvist (63 procent), to blev ændret (11 procent) og to blev ophævet (11 procent). Grundet afrunding af decimaler, summerer antallet af stadfæstede, hjemviste og ophævede sager ikke 100 procent. 

En oversigt over sager fra Familieafdelingen, som er behandlet af Ankestyrelsen i 1. halvår 2025, blev forelagt Børne- og Undervisningsudvalget på møde 04.12.2025, punkt 8.

Tendenser i sager vedrørende bevilling af tabt arbejdsfortjeneste og dækning af nødvendige merudgifter

I 2. halvår af 2025 udgjorde sager vedrørende bevilling af tabt arbejdsfortjeneste og sager vedrørende dækning af nødvendige merudgifter størstedelen af de behandlede sager på Børne- og Undervisningsudvalgets område. Tilsammen udgjorde de to typer af sager 27 ud af de 31 behandlede sager, hvilket svarer til 87 procent. 

Ændrede og hjemviste sager vedrørende dækning af tabt arbejdsfortjeneste udgjorde 56 procent af de omgjorte sager på Børne- og Undervisningsudvalgets område. Den samlede omgørelsesprocent i sager vedrørende dækning af tabt arbejdsfortjeneste var 88 procent, hvilket er over landsgennemsnittet på 59 procent.

Andelen af ændrede og hjemviste sager vedrørende dækning af nødvendige merudgifter udgjorde 33 procent af de omgjorte sager på udvalgets område. Den samlede omgørelsesprocent i sager vedrørende dækning af nødvendige merudgifter var 90 procent, hvilket er over landsgennemsnittet på 58 procent. Det skal bemærkes, at én af de hjemviste sager vedrørende dækning af nødvendige merudgifter kun fremgår som hjemvist i statistikken, selv om hovedparten af forholdene i sagen blev stadfæstede.

Der ses generelt et mønster i, at størstedelen af sagerne hjemvises af Ankestyrelsen med den begrundelse, at den faglige vurdering skal underbygges af flere faktuelle oplysninger. Familieafdelingens Specialteam, som varetager behandlingen af ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste, har i 2024 og 2025 arbejdet med en række tiltag for at styrke sagsbehandlingskvaliteten, herunder løbende dialog med Ankestyrelsen for at sikre læring og tilstrækkelig sagsoplysning i fremtidige afgørelser, målrettet opkvalificering af medarbejdere og faste møder, som bidrager til øget kvalitetssikring og ensartet praksis.

Det er forvaltningens vurdering, at den fulde effekt af ovenstående tiltag endnu ikke kan ses i omgørelsesprocenterne på grund af lange behandlingstider i Ankestyrelsen.

Forklaringen på de høje omgørelsesprocenter skal også findes i, at Ankestyrelsen i juni 2025 traf en principafgørelse om, at alle børn skal inddrages i sager, hvor deres forældre ansøger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller nødvendige merudgifter. Principafgørelsen blev gjort gældende med tilbagevirkende kraft, selvom det ikke er muligt for forvaltningen at ændre på praksis bagudrettet. Udfordringen ses på tværs af alle kommuner. Det viser sig desuden, at i hjemviste sager, hvor Ankestyrelsen har henvist til førnævnte principafgørelse, er sagerne blev hjemvist, uagtet om barnets perspektiv i en given sag ville have haft indflydelse på afgørelsen eller ej.

Familieafdelingen har gennem en længere periode haft et særligt fokus på at styrke inddragelsen af børn i sagsbehandlingen. Som led i dette arbejde deltager afdelingen i et projekt om børneinddragelse med Børns Vilkår. Derudover har medarbejderne gennemført et DUOS-kursus med særligt fokus på samtaler med børn med funktionsnedsættelser. Samtidig arbejdes der med at styrke den faglige argumentation for inddragelse - eller fravalg heraf, så det tydeligt fremgår af sagens afgørelser.

01.09.2025 trådte en ny aftale mellem Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre om en ny model for merudgiftsydelse i kraft, som skulle medføre mindre bureaukrati og mere forudsigelighed. Forvaltningen forventer dog først at se en effekt af aftalen på sagerne i løbet af 2026.

Tendenser i sager vedrørende samvær

Ændrede og hjemviste sager vedrørende samvær udgjorde tilsammen 11 procent af de omgjorte sager på Børne- og Undervisningsudvalgets område. Der er tale om tre sager, hvor én blev hjemvist og to blev ændret. Den samlede omgørelsesprocent i sager vedrørende samvær er derfor 100 procent.

Anbringelsesteamet arbejder med stor omhu, når der træffes afgørelser om samvær, og afgørelser fra Ankestyrelsen bruges løbende til at styrke kvaliteten af arbejdet. Et særligt fokusområde er inddragelsen af børnene i afgørelserne, selvom dette kan være udfordrende af flere årsager. Der træffes mange afgørelser om samvær i anbringelsesteamet, og at kun tre sager er blevet påklaget, ses som et udtryk for et velfungerende samarbejde med familierne, og at rådgiverne formår at formidle baggrunden for afgørelserne tydeligt og forståeligt.

Sager vedrørende fripladstilskud i 2025

Udover sager fra Familieafdelingen, har Ankestyrelsen behandlet en sag vedrørende fripladstilskud. Sagen blev stadfæstet af Ankestyrelsen.

Afrapportering af klagesager fra øvrige eksterne klageinstanser 

Styrelsen for Patienterstatning

Styrelsen for Patienterstatning behandlede i 2025 en sag, hvor en borger søgte erstatning for en tandreguleringsbehandling. Styrelsen vurderede, at betingelserne for at yde erstatning ikke var opfyldt. Sagen er anket til Ankenævnet for Patienterstatningen.

Klagenævnet for Specialundervisning

Klagenævnet for specialundervisning har i 2025 behandlet tre sager. I den ene sag vurderede Klagenævnet, at elevens behov kunne imødekommes på det tilbud, som Gladsaxe Kommune havde henvist til og stadfæstede dermed Kommunens afgørelse. Den anden sag blev ændret, da Klagenævnet vurderede, at Gladsaxe Kommune skulle træffe en ny afgørelse. I den tredje sag blev klagen trukket tilbage af forældrene og sagen blev derfor afsluttet af Klagenævnet uden behandling.

Fokus på læring og kvalitetssikring af klagesager

Udover målrettede tiltag på områder med høje omgørelsesprocenter anvender forvaltningerne generelt forskellige tiltag i kvalitetssikring af afgørelser og klagesager.

Det gælder følgende procedurer:

• Sagsbehandler går i dialog med borgeren, så der er klarhed over, hvad det præcist er, borgeren gerne vil klage over.
• Når en borger klager, behandles klagen ofte af en anden sagsbehandler, så sagen ses med "friske øjne", og sagerne kvalitetssikres til sidst af en leder eller medarbejder med særlig juridisk indsigt.
• Der følges årligt op på borgerrådgiverens anbefalinger til kommunen. Derudover inddrages borgerrådgiveren i borgersager, hvor samarbejdet er særligt komplekst eller udfordret.
• Kommunens jurister inddrages og tages med på råd i særligt komplekse sager.
• Myndighedsafdelingerne i kommunen har løbende dialog med Ankestyrelsen om relevante ændrede og hjemviste sager, for at få uddybet Ankestyrelsens afgørelser og sikre læring af sagerne.
• Sagsbehandlerne uddannes løbende i principper for, hvordan "den gode afgørelse" træffes og deltager i kurser om retssikkerhed, forvaltningsret og metoder til styrket borgerkontakt. I undervisningen bliver der uddraget viden af afgørelserne fra Ankestyrelsen.
• Der foretages løbende fagligt tilsyn med myndighedsopgaverne med henblik på at understøtte, at afgørelserne er korrekte og sagsbehandlingstider overholdes.

Børne- og Undervisningsudvalget 05.09.2024, punkt 7

Økonomiudvalget 08.10.2024, punkt 12

Børne- og Undervisningsudvalget 04.12.2025, punkt 8