By-, Miljø- og Klimaudvalget har besluttet at evaluere forsøg med at etablere trug som fartdæmpning på cykel/gangstien langs Krudttårnsvej, samt drøfte alternative former for trafikdæmpende foranstaltninger. Nærværende sag omhandler tilbagemeldinger og mulige alternativer.

Administrationen indstiller, at de etablerede trug bevares som fartdæmpende tiltag på cykel/gangstien langs Krudttårnsvej og suppleres med store sten i rabatarealet ud for hvert trug, som supplerende tiltag for at minimere antallet af cyklister, som fortsætter udenom trugene.

By-, Miljø- og Klimaudvalget har besluttet at evaluere forsøg med at etablere trug som fartdæmpende initiativ på cykel/gangstien langs Krudttårnsvej, samt drøfte alternative former for trafikdæmpende foranstaltninger.

Trugene er etableret på hver side af alle veje på tværs af cykel/gangstien langs Krudttårnsvej. Formålet med trugene er at gøre kørsel på cykel henover dem ubekvem, så cyklisterne sætter farten ned og ser sig for før kørsel på tværs af de tværgående veje. Udover trugene er der ved alle vejpassager etableret skiltning med trekant på spids (”hajtand”-skilte) samt påmalede hajtænder på tværs af stien for at understrege, at cyklister og fodgængere har entydig vigepligt ved passage af vejene. Hertil kommer supplerende opsatte skilte med ”Vis hensyn” på strækningen.

Administrationen har modtaget få reaktioner på de etablerede trug, en for og en imod, jf. afsnittet Kommunikation/Høring. Administrationens egen oplevelse har været, at trugene grundlæggende har haft den ønskede effekt med cyklisters fartnedsættelse ved passage af trugene. Dog kan det konstateres, at ikke alle cyklister sætter farten ned, og nogle cyklister vælger at fortsætte udenom trugene henover græsrabatten og ind igen efterfølgende. Dette sætter dog typisk også farten ned.

Alternativer til trug som fartdæmper:

1. Trugene kan udskiftes med asfaltbump. Det har dog været fravalgt, da stien er en SF-stensti som alt andet lige fungerer dårligt sammen med asfalt i overgangene. Asfaltbump fordrer en anlægsbevilling.
2. Rumleriller på tværs af stien har været overvejet, men de vil skulle fornyes hvert år efter vintersæsonen, hvilket ikke er attraktivt og ikke kan anbefales.
3. Man kan også opsætte bomme på tværs ved alle tværpassager af veje. Det er dog ikke et tiltag, som administrationen vil anbefale, da løsningen erfaringsmæssigt giver en del gener både for driften og for fx cyklister og barnevognsbrugere. Hen over vintersæsonen vil de mange bomme ofte stå åbne efter både vinterudkald til saltning og til egentlig snerydning.
4. Der kan opsættes lave galger eller udlægges store sten i rabatarealet ud for hvert trug, så det bliver mindre attraktivt at cykle udenom trug på grund af den derved noget længere omvej i græsset.
5. Der har også været overvejelser om plantning af tjørnebuske eller tilsvarende i græsrabatarealet ud for hvert trug. Men dette vil mindske oversigtsforholdene for trafikanterne fra sidevejene ved passage af cykel/gangstien, hvilket ikke kan anbefales.
6. Cykel/gangstien kan på nogle delstrækninger gøres bredere. Det er dog ikke muligt på alle strækninger, så trafikanterne vil skulle veksle mellem delt sti og fællessti. En bredere sti kan forventes at medføre højere hastighed på stien. Tiltaget vil fordre en anlægsbevilling.
7. Man kan nedlægge stien som cykelsti og gå tilbage til, at stien kun er til fodgængere. Herved tvinges også fx cyklende skolebørn igen ud på kørebanen på Krudttårnsvej, hvilket i sin tid var en primær årsag til udvidelsen og indførelsen af fælles cykel/gangsti. Hvis man måtte vælge at nedlægge stien som cykelsti, så bør dette suppleres med spor af ny asfaltbelægning i afvigende farve på Krudttårnsvej som markering af en slags cykelbane i begge sider af vejen. Vejbredden er dog for smal til, at der kan afstribes egentlige cykelbaner på Krudttårnsvej. Tiltaget vil fordre en anlægsbevilling.

Administrationen vil anbefale, at de etablerede trug bevares, da de er ubekvemme at cykle over og derved virker efter hensigten. Endvidere kan foreslås, at der udlægges store sten i græsrabat-arealet ud for hvert trug for at gøre omvejskørsel i høj fart hen over græsset længere og derved mindre attraktivt. Dette vil i øvrigt være den billigst mulige løsning, både under etablering og i den efterfølgende drift, jf. afsnittet Økonomi/Personaleforhold.

Vejloven og tilknyttede vejregler.

Lave galger eller udlægning af store sten i rabatarealer kan udføres i eget regi og inden for Vej- og Gartnerafdelingens driftsbudget.

Etablering af asfaltbump eller udvidelse af stien på delstrækninger eller overflytning af cyklisterne til kørebanearealet på Krudttårnsvej vil fordre anlægsbevilling til anlægstiltagene.

Vej- og Gartnerafdelingen vil kunne forestå delvis udvidelse af stien i eget regi i en vinterperiode, dog afhængigt af vintervejret. Asfaltbump henholdsvis asfalt i afvigende farve med afstribning på kørebanen på Krudttårnsvej vil begge skulle udføres af eksterne entreprenører. Omfanget vil skulle afdækkes nærmere, foruden at et samtykke fra politiet er nødvendigt.

Administrationen har siden etableringen af trugene modtaget et praj med en klage over, at trugene er til gene for cyklisterne samt en henvendelse om, at cyklister fortsat kører for stærkt på cykel/gangstien og efterlyser yderligere tiltag.

Ingen bemærkninger.