Skoleudviklingssamtalerne bliver hvert år præsenteret for Børne- og Kulturudvalget, som skal godkende opsamlingerne på samtalerne fra hver skole. Rammerne for de lovpligtige samtaler er godkendt af Børne- og Kulturudvalget i januar 2023.

Formålet med skoleudviklingssamtalen er at skabe dialog og samarbejde om skolens udvikling for at sikre de bedste rammer for elevernes læring, udvikling og trivsel. Fokus er på, hvordan børn motiveres og trives, så de lærer og udvikler sig bedst muligt, og hvordan indsatser bliver bragt i spil lokalt på den enkelte skole for at forbedre elevernes faglighed. Udviklingsstrategien i Vallensbæk Kommune spiller en vigtig rolle i dialogen og er med til at skabe en fælles ramme og retning for samtalerne.

Skoleudviklingssamtalerne foregår som en dialog mellem elevrådsformanden, formanden for skolebestyrelsen, skolelederen og chefen for Børn og Unge. I samtalen følger parterne op på fastsatte mål og indsatser jf. tidligere skoleudviklingssamtaler og udviklingsstrategien. Samtalerne inddrager resultater fra trivselsmålinger, obligatoriske test og øvrige væsentlige data. Disse data bliver præsenteret for udvalget som nøgletal på Børne- og Kulturudvalgsmøde i starten af hvert år. De vigtigste opmærksomhedspunkter og konklusioner fra skoleudviklingssamtalerne bliver samlet i et notat for hver skole.

Der er afholdt skoleudviklingssamtaler på skolerne i foråret 2026.

Gennemgående temaer for alle tre skoleudviklingssamtaler

• På alle tre skoler er det faglige niveau over forventet niveau ved 9. klasses afgangsprøver, viser de socioøkonomiske nøgletal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
   
• Der bliver arbejdet med udvikling af mere varierede skoledage for at understøtte den politiske ambition om at være blandt de 25 bedst præsterende kommuner på karaktergennemsnit i de bundne afgangsprøver. Blandt andet samarbejder skolerne med det lokale foreningsliv. Derudover er der fokus på kreative og systematiske løsninger, der skal styrke læselysten og regnestrategier. Skolerne arbejder med faste forløb, små hold, større elever læser for mindre elever mv.

• Elevrådet aktiveres og bidrager jævnligt i beslutninger og processer vedrørende indsatser og organisering på skolerne. Det kommer fx til udtryk i skolernes udvikling af pausetilbud, skolemad og organisering af undervisning, herunder flexuger og klassens tid. På skolerne arbejdes blandt andet med Trivselshjulet og Elevrådsmissionen fra Skolestyrken ved inddragelse af eleverne.

• Der er fokus på arbejdet med trivselsindsatser og deltagelsesmuligheder for at skabe skoler for alle. Der er særligt fokus på det gode frikvarter, hvor det pædagogiske personale bidrager aktivt til gode lege og aktiviteter og anvender flere af skolens lokaler til aktiviteter, fx makerspace og bibliotek. Erfaringen er, at arbejdet med frikvarterer reducerer konflikter mellem eleverne og understøtter stærke elevfællesskaber.

• Arbejdet med skolefravær kommer til udtryk ved større opmærksomhed på bekymrende skolefravær og tidligere indsats, fx gennem øget dialog med forældre. Alle skolerne har i indeværende år fået nyt system til at registrere skolefravær for hver lektion. Det giver pædagogisk personale og ledelse bedre overblik over deres elevers skolefravær, som bliver afsæt for dialog og konkrete indsatser.

• Skolerne arbejder kontinuerligt med at styrke organisering og samarbejde mellem pædagogisk personale og ressourcepersoner, blandt andet for at sikre faste, gennemgående voksne i klasserne, co-teaching og gode vejledningsindsatser.

Notat fra hver skoles udviklingssamtale er vedlagt som bilag.

Forvaltningen anbefaler, at de gennemførte skoleudviklingssamtaler og notater bliver godkendt.