1. Erfaringer

Helsingør Kommunes Biblioteker overtog diverse administrative opgaver for Museum Helsingør i juni 2021, og i januar 2023 rykkede Museum Helsingørs ansatte ind på Kulturværftet. Siden da er der blevet udviklet og opført forskelligartede museumsudstillinger, hvoraf nogle blev skabt i samarbejde mellem Museum Helsingør og Helsingør Kommunes Biblioteker og nogle kun af Museum Helsingør.

På 2. sal, der før var Biblioteket Kulturværftets fiktionsetage, åbnede den første særudstilling i juni 2023. Der blev gennemført en intern procesevaluering af udstillingsudviklingen samt en brugerevaluering. I samme område åbnede i juni 2025 en ny særudstilling, som stadig er opsat. Erfaringerne viser, at idéen om at skabe én samlet kultur- og dannelsesinstitution, der smidigt integrerer museums- og biblioteksoplevelsen for borgere og brugere, er udfordrende.

1.1. Museumsoplevelsen

Museumsoplevelsen er under forandring bl.a. som følge af den nye museumslov, der trådte i kraft 1. januar 2025. For at opretholde status som statsanerkendt museum skal Museum Helsingør senest fra 1. januar 2027 kunne registrere alle gæster, herunder særskilt registrering af børn og unge. Samtidig er de eksisterende rammer på Kulturværftet uhensigtsmæssige ift. myndighedskrav til de fysiske rammer for udstilling af genstande, herunder stabile klima- og lysforhold for bevaring af genstande.

Disse krav er af gode grunde ikke tænkt ind i de allerede eksisterende rammer på Kulturværftet, hvor særligt det åbne biblioteksrum har vist sig meget lidt egnet til museumsdrift. Udfordringer med temperatur, fugt og lys begrænser mulighederne for at etablere en permanent udstilling om Helsingørs historie – et centralt element i museets rolle som byens museum og vigtigt for både borgere og besøgende udefra. Efter flytningen i 2022 mangler klare signaler i byrummet om, at museet findes, og en fast og synlig placering af et egentligt bymuseum vil kunne give en bedre stedforankring.

1.2. Biblioteksoplevelsen

At samle næsten hele bogsamlingen til voksne på 3. etage har haft nogle uhensigtsmæssige konsekvenser for biblioteksoplevelsen på Biblioteket Kulturværftet:

· Udbuddet af bøger er blevet mindre tilgængeligt for brugerne.

· Sammenhængen med børneetagen er blevet brudt.

· Det er svært at finde god, sammenhængende plads til de mindre og mere uformelle aktiviteter, der støtter fællesskaber om kultur.

· 2. etage er i mange tidsrum blevet oplevet som ubemandet, når der ikke er arrangementer.

· Midlertidige ændringer i biblioteksrummet for pop-up og særudstillinger fungerer dårligt, da en fast og overskuelig bogopstilling er nødvendig for både borgernes selvbetjening og medarbejdernes arbejdsgange.

Derudover har perioderne med opbygning og nedtagning af særudstillinger udfordret biblioteksbrugernes oplevelse, og der er modtaget mange henvendelser fra utilfredse borgere vedr. støjgener i bl.a. studierummene. Biblioteket Kulturværftet har i perioden endvidere ikke haft den forventede vækst i antal besøgende og udlån.

1.3. Udviklingsproces 2025-2026

På baggrund af de seneste års erfaringer står det nu klart, at for at indfri de oprindelige tanker fra 2022 omkring at ”skabe et helstøbt kulturhus med attraktionskraft, der henvender sig til og tiltrækker flere og bredere målgrupper lokalt, nationalt og internationalt”, er det nødvendigt at genindrette Kulturværftet og gentænke niveauerne for sameksistens.

For at finde bedst mulige løsninger på disse udfordringer i sameksistensen igangsattes i 2025 en udviklingsproces med alle tre institutioner fra Kulturværftet og arkitektfirmaet AART (som var arkitekt på udformningen af Kulturværftet i 2010) med det formål at kunne træffe en kvalificeret beslutning om fremtidig anvendelse af arealer og faciliteter. Gennem processen er der blevet udarbejdet en (opdateret) vision (også kaldet effektkompas, der kan udfoldes i arbejdet med publikumsoplevelser, arkitektoniske virkemidler mv -bilag vedhæftet), som forskellige mulige scenarier er blevet målt op imod, og indstillingen til udvalget er blevet besluttet ud fra visionen samt kriterier som brugeroplevelser og lavest mulige etableringsomkostninger.

Essensen i visionen er ønsket om at skabe en inspirerende og inkluderende kulturinstitution, der forbinder huset med de nære omgivelser og har fleksible rum, der inviterer til fælles brug med respekt for kulturarven. Derudover indeholder visionen linjer om ønskerne til publikumsoplevelsen som let og intuitiv adgang, tydelig wayfinding og stærkt værtskab mv.

2. Konklusioner og den videre proces

Genindretningen af Kulturværftet og sameksistensen mellem bibliotek, museum og kulturorganisationen tager nu udgangspunkt i den opdaterede vision, som lyder: ”Ét fælles kulturhus”.

Ønsket er at:

· Kunne skabe et tidssvarende bymuseum, som lever op til den nye museumsreform.

· Sikre et sammenhængende hovedbibliotek med nok hyldemeter til en lettilgængelig, alsidig og aktuel bogsamling og god plads til alle typer af fællesskaber.

· Optimere arealanvendelsen ved at flytte noget administration sammen og frigive mere plads til borgerne. Dette giver også bedre muligheder for tværgående samarbejder.

· Sikre et fælles rum for udfoldelse af midlertidige, eksperimenterende og tværgående aktiviteter.

· Optimere flowet i bygningen, så den opleves mere åben og tilgængelig.

Disse ønsker kan set i lyset af de nævnte udfordringer og set i forhold til visionen og de øvrige parametre bedst indfries ved at gøre plads til Museum Helsingørs permanente udstilling i det nuværende lokale ”Krydsfeltet” og omdanne størstedelen af det lokale, der i dag huser Museum Helsingørs administration, til Museum Helsingørs løbende særudstillinger. Krydsfeltet vil give bedst mulig synlighed og tilgængelighed for et nyt bymuseum (permanent udstilling), og med særudstillinger på 2. sal lige oven over skabes godt flow og gode sammenhænge for gæster og for medarbejdere, og det kan indfri de nye krav i Museumsloven. Det er også den mest økonomisk ansvarlige løsning, da der ikke skal ændres vægge, foretages større klimaforanstaltninger mv. Dermed vil det nye bymuseum også kunne etableres relativt hurtigt.

Målet er at gå i gang med at opbygge udstillingen primo 2027, forudsat at der afsættes anlægsmidler. En sådan placering af bymuseet vil kunne understøtte en sammenhængende visuel identitet i og omkring Kulturværftet samt sikre klare, intuitive adgangsforløb fra byrum, havneområde og husets centrale knudepunkter. Derudover vil placeringen kunne sikre arkitektoniske greb, der integrerer bymuseet i Kulturværftets samlede fortælling og byens historie. De kontorpladser, der vil blive inddraget til særudstilling, vil til dels blive reetableret, så de kan fungere i den anden ende af særudstillingen, og der vil desuden i samarbejde med biblioteket etableres yderligere kontorpladser i bibliotekets kontorlokaler på 2. sal.

Ved at flytte Museum Helsingørs udstillinger ud af selve biblioteksrummet får Helsingør Kommunes Biblioteker gode muligheder for igen at skabe en sammenhængende biblioteksoplevelse, der går på tværs af de tre etager. Der vil blive frigivet plads på 2. etage til at understøtte både formelle og uformelle fællesskaber, facilitere mangfoldig og vedkommende litteraturformidling og sikre en lettilgængelig, alsidig og aktuel bogsamling.

Der vil fortsat fremover være mange samarbejder på tværs af Kulturværftets institutioner og fælles temaer i forskellige formater i husets lokaler.

Et eksempel på samarbejder er det nuværende lokale ”Krydsfeltet”, som fremover vil blive indrettet til bymuseum/permanent udstilling. Det er i dag et lokale, hvor Kulturværftets tre institutioner – kulturorganisation, bibliotek og museum – kan udfolde midlertidige, eksperimenterende og tværgående aktiviteter. Netop som et afgrænset og fleksibelt rum giver Krydsfeltet mulighed for at skabe pop-up arrangementer, events og formater, der kan reagere hurtigt på aktuelle temaer og publikums behov. Et sådant lokale er afgørende for at opretholde en dynamisk og relevant kulturinstitution, der løbende kan forny sig og engagere forskellige målgrupper. Derfor er det væsentligt, at Kulturværftet fortsat råder over et fællesadministreret og dedikeret fysisk rum, som de tre organisationer kan anvende til netop disse formål.

2.1. Krydsfeltet

I marts 2023 godkendte direktionen en indstilling fra kulturorganisationen/Kulturværftet, Helsingør Museum og Helsingør Kommunes Biblioteker om et nyt koncept, hvis formål var at skabe en publikumsudvikling med øget engagement af ungdomsmiljø, børnekultur og familieliv samt kulturorganisationen/Kulturværftets videreførelse af EU-projektet CATCHs sommeraktiviteter. Anvendelsen af Krydsfeltet har vist sig meget positiv i fht. nye brugergrupper, og især er kulturhusorganisationen/Kulturværftet lykkedes med målsætningen om at bruge rummet til samskabende formater for især børn, unge og familier. Der er planlagt mange aktiviteter for den kommende tid, og samlet deltager omkring 9000 brugere årligt i aktiviteter i Krydsfeltet.

Ønsket er derfor nu udover at etablere permanent udstilling i det eksisterende lokale ”Krydsfeltet” og særudstillinger på 2.sal ovenover – også at etablere et nyt fælles lokale til erstatning for Krydsfeltet. Det nye ”Krydsfelt” etableres bedst i den del af børnebiblioteket, der ligger bag Spisehuset. I dag bliver denne del af børnebiblioteket primært brugt i formiddags- og dagtimerne til forskellige biblioteksarrangementer for børn, til madpakkerum for især daginstitutioner samt til faste aktiviteter såsom “Åbent hus med sundhedsplejerskerne”. Idéen er at fortsætte med at have denne type aktiviteter (oftest faciliteret af Helsingør Kommunes Biblioteker) i dagtimerne og så bruge lokalet til andre aktiviteter såsom Billedskole og ungeaktiviteter (oftest faciliteret af kulturhusorganisationen/Kulturværftet) i eftermiddags- og aftentimerne samt i weekenden. Dette vil skabe en god rytme og bedre udnyttelse af lokalerne. Den foreslåede placering af et nyt ”Krydsfelt” vil også med sin mere centrale placering i endnu højere grad kunne understøtte tværgående samarbejder mellem de tre institutioner og sikre et godt flow i fht. kulturorganisationen/Kulturværftets øvrige faciliteter. Ledergruppen vil den kommende tid arbejde videre med fælles formål og strategi og fælles formater for det nye Krydsfelt samt med at sikre indsigter i målgrupperne for det nye fælles lokale.