Forslag til beslutning fra rådmand Rasmus Holme, 1. viceborgmester Lone Loklindt og kommunalbestyrelsesmedlem Michella Lescher om oprettelse af klimaborgerting i Frederiksberg Kommune

Kommunalbestyrelsen oversendte den 2. marts 2026 følgende forslag til beslutning fra Rasmus Holme, 1. viceborgmester Lone Loklindt og kommunalbestyrelsesmedlem Michella Lescher om oprettelse af klimaborgerting i Frederiksberg Kommune.

"Forslag om oprettelse af klimaborgerting i Frederiksberg Kommune Klimaborgertinget skal bestå af et antal (fx 50) repræsentativt udvalgte borgere, der repræsenterer befolkningssammensætningen på Frederiksberg. Udvælgelsen af det repræsentative udsnit af Frederiksbergborgere skal ske med samme metode, som det har været tilfældet med klimaborgertinget i Københavns Kommune og Frederiksbergs borgerpanel, der har været delagtiggjort i udviklingen af Hospitals-grunden.

Klimaborgertingets arbejdsform skal også inspireres af modellen fra Københavns Kommune, hvor Klimaborgertinget kommer med konkrete forslag og anbefalinger til kommunalbestyrelsen.

Klimaborgertingets kerneopgave skal være at arbejde med klimastrategiens punkt 4. Altså hvordan kommunen kan bidrage til at give gode vilkår for, at frederiksberg-borgere og frederiksbergvirksomheder kan mindske deres forbrugsbaserede udledninger."

Bemærkninger til forslaget
Byens borgere spiller en stadig vigtigere rolle i Frederiksbergs grønne omstilling. Et klimaborgerting kan styrke borgerinddragelsen i opgaveløsningen. Spor 4 i Klimastrategien har til formål at øge borgeres og virksomheders forståelse for klimavenlig adfærd og reducere klimaaftrykket frem mod 2030.

Et klimaborgerting er en internationalt anerkendt metode til borgerinddragelse og brugt i flere lande de seneste 10–15 år, især om komplekse klimaspørgsmål.

OECD har udarbejdet en række principper, som forvaltningen anbefaler, at Frederiksberg Kommune anvender ved en eventuel etablering af et borgerting (bilag 1).

Kommunens erfaringer med borgersamlinger
Frederiksberg Kommune har erfaring med borgersamlinger fra arbejdet med bæredygtigt forbrug 2022–2023 og deltagelse i EU-projektet Circular Economy Beyond Waste, afrapporteret til Klima-, Plan- og Boligudvalget 14. august 2023. Erfaringerne viser, at metoden giver ny viden og engagement i bæredygtighed. I 2021 blev et borgerpanel nedsat for udviklingen af Frederiksberg Hospitalsområde, hvor panelets anbefalinger indgik i den videre planlægning.

Klimaborgertinget er velegnet til store og vanskelige klimaafgørelser, men indebærer betydelige omkostninger. Formatet kan bidrage med idéudvikling og skabe en gruppe af klimaambassadører. Bæredygtigt forbrug har allerede været genstand for én borgersamling med deltagelse fra Frederiksberg.

Alternativ mulighed for at skabe resultater i spor 4: Forvaltningen vurderer, at kommunen, på nuværende tidspunkt kan skabe større reel forankring og nå langt bredere ud i lokalsamfundet, fællesskaber og foreningslivet, hvis der afsættes medarbejderressourcer til at inspirere, mobilisere og facilitere borgerdrevne fællesskaber med fokus på klima og bæredygtighed, kombineret med en pulje, der kan understøtte konkrete aktiviteter. Det er vigtigt, at en pulje suppleres med en medarbejderressource, der udover at administrere puljen kan være opsøgende og stå til rådighed for fællesskaber f.eks. i forhold til inspiration, opstart af nye fællesskaber, viden om øvrige fundingmuligheder og være ”en-indgang” til kommunen i forhold til afprøvning af ideer. Tilsvarende model har været afprøvet med succes i bl.a. Helsingør og Gentofte Kommune, Erfaringerne derfra viser, at ”naboeffekten” har stor betydning for udbredelsen af en mere bæredygtig livsstil, og derfor styrkes effekten af indsatsen ved en større og mere direkte kontaktflade til fællesskaberne.

Et forslag om klimaborgerting blev sendt til budgetprocessen 9. maj 2022, men ikke medtaget.

Økonomi
Etablering og drift af et klimaborgerting er forbundet med væsentlige konsulentomkostninger og honorarer til eksperter, da klimaborgertinget skal betjenes af et uvildigt tredjepartssekretariat og have viden fra eksperter undervejs. Det skønnes, at et Frederiksbergkoncept for klimaborgerting vil kræve, at der afsættes budget i størrelsesordenen 1.250.000-1.500.000 kr.

Forvaltningens alternative forslag er skalerbart i forhold til årsværk, puljestørrelse og varighed.

Det anbefales, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet det vurderes, at forslaget vil medføre udgifter, som ikke kan finansieres inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Nej

Klima-, Plan- og Boligudvalget, Magistraten, kommunalbestyrelsen