Denne sag indgår som et led i Arbejdsmarkeds-, Vækst- og Uddannelsesudvalget løbende politiske tilsyn med kvaliteten i forvaltningens arbejde og sagsbehandlingen på udvalgets område. En oversigt over de forskellige typer af tilsyn fremgår af bilag 1.  

Sagen vedrører Arbejdsmarkedsafdelingens risikovurdering 2026, som årligt udarbejdes i forbindelse med det interne og eksterne revisionsarbejde.  

Risikovurderingen bruges som ét ud af flere værktøjer i forvaltningen til i videst muligt omfang at forebygge potentielle fejl i sagsbehandlingen og forbedre den daglige drift i Arbejdsmarkedsafdelingen. Samtidig understøtter risikovurderingen et vedvarende fokus på kvaliteten i sagsbehandlingen, og at beskæftigelsespolitikkens primære fokusområde, nemlig borgerperspektivet, efterleves. Med risikovurderingen vurderer forvaltningen, indenfor hvilke målgrupper der er størst risiko for at begå fejl i myndighedsudøvelsen, og hvor det er vigtigt, at ledelsen og sagsbehandlerne er ekstra opmærksomme på at udbedre og forebygge fejl.  

Risikovurderingen indgår desuden i tilrettelæggelsen af Arbejdsmarkedsafdelingens ledelsestilsyn.  Den vurderede risiko for fejl inden for hver målgruppe afgør, hvor mange sager der udtages til ledelsestilsyn hvert kvartal. Yderligere bidrager det vedvarende fokus på de væsentligste risikofaktorer til at sikre en korrekt hjemtagelse af statsrefusion. Dette er tæt sammenhængende med den eksterne revision på det sociale område. Risikovurderingen er vedlagt i bilag 2. 

Opbygning af risikovurdering 

Risikovurderingen belyser, hvordan risici for fejl er knyttet til de forskellige borgermålgrupper i forhold til en række risikofaktorer og underliggende kriterier. Risikovurderingen tjener derfor som et teknisk kortlægningsværktøj. Risikofaktorerne er: 

• Økonomi 

• Retssikkerhed for borgerne 

• Tillid til forvaltningen 

Disse evalueres på baggrund af   en række underliggende kriterier: Kompleksitet, fejlrate og kvalitative kriterier. Endelig inddeles hver risikofaktor i tre niveauer af konsekvens. Som eksempel inddeles risikofaktoren ’tillid’ i, om der er tale om korte midlertidige negative påvirkninger, en længerevarende negativ påvirkning eller et egentligt konfliktfyldt samarbejde. Alle tre niveauer vil kunne påvirke tilliden og hermed samarbejdet negativt, men risikoen vil variere afhængigt af niveauet.  

Risikovurderingens resultater 

Beskæftigelsesreformen 

Risikovurderingen for 2026 skal særligt ses i lyset af den igangværende implementering af beskæftigelsesreformen, der lægger op til meget omfattende besparelser på arbejdsmarkedsområdet, og hvor der sker væsentlige lovændringer i løbet af 2026 og ved indgangen til 2027.  

Samlet set vurderes det, at risikoen for fejl øges som følge af reformen. For det første har de organisatoriske ændringer og besparelser fra foregående år været omfattende, hvorved bagtæppet for reformen er øget usikkerhed på tværs af arbejdsmarkedscentrene. For det andet kan implementeringen af beskæftigelsesreformen i driften og udskiftningen i medarbejdere udfordre eksisterende viden og praksis på området. For det tredje vil krav til medarbejdernes kompetenceudvikling som følge af den nye lovgivning lægge beslag på yderligere ressourcer. Ansættelsesstoppet som følge af fremtidige besparelser i forbindelse med beskæftigelsesreformen forventes tilmed at lægge yderligere pres på de tilbageværende medarbejdere. 

Disse faktorer vil særligt få konsekvenser for de borgere, der er længst fra arbejdsmarkedet, idet disse borgeres sager typisk er forbundet med høj kompleksitet.  

Risiko for udvalgte målgrupper 

Risikovurderingen konkluderer, at de målgrupper, hvor der potentielt er størst risiko for fejl i sagsbehandlingen, er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i alle aldersgrupper, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb og borgere omfattet af integrationsloven. Den øgede risiko for fejl i sagsbehandlingen for disse målgrupper hænger sammen med, at deres sagsforløb er kendetegnet ved at være komplekse på grund af følgende faktorer:  

• mange proceskrav i arbejdet med målgrupperne, 

• krav om arbejdspligt gælder for borgere i disse målgrupper, og 

• borgernes sagsforløb er typisk lange. 

Risikovurderingen peger derfor på, at der for disse målgrupper er høj risiko på alle tre parametre; økonomi, retssikkerhed for borgere og borgernes tillid til forvaltningen. Sammenholdt med 2025 viser risikovurderingen for 2026, at der er sket et fald i risiko for borgere i jobafklaring. Dette skyldes primært, at omorganiseringen fra 2024 i Center for sygedagpenge, der nu varetager jobafklaringsforløb, er fuldt ud implementeret i 2026. Dermed er de risici, der var forbundet med usikkerhed i overgangsperioden, aftaget. 

Med beskæftigelsesreformen reduceres antallet af målgrupper fra 13 til 5. Forvaltningen vil i forbindelse med fremtidige tilsyn tilpasse risikovurderingen efter den nye inddeling i målgrupper.