Beslutning om forslag til beslutning fra rådmand Lotte Kofoed om trivselskoordinator

Sagen blev udsat efter behandling i Undervisningsudvalget og Børneudvalget på udvalgsmøder den 20. april 2026. I den forbindelse ønskede udvalgene en tydeligere beskrivelse af, hvad en trivselskoordinator-funktion normeret med ét årsværk konkret kan indeholde.

Forvaltningen vurderer, som det også fremgår af den oprindelige sag, at den foreslåede opgaveportefølje i beslutningsforslaget, samlet set er for omfattende til at kunne rummes inden for én enkelt stilling. På den baggrund har forvaltningen beskrevet en mulig model for, hvordan en koordinator-funktion med fokus på børn i mistrivsel med et årsværk til rådighed kan tilrettelægges, afhængigt af hvilke behov, der særligt ønskes prioriteret. 

Forvaltningen bemærker i den forbindelse, at kommunen i forvejen har en række eksisterende indsatser og funktioner, som arbejder med børn, unge og familier i mistrivsel. Det gælder bl.a. de fremskudte rådgivere, åben anonym rådgivning, åbent tilbud for mental sundhed, PPR mv. Disse indsatser varetager allerede væsentlige opgaver i forhold til at forebygge mistrivsel inden for rådgivning, forebyggelse, behandling og faglig understøttelse af praksis. Beskrivelsen af nedenstående model tager således afsæt i, hvordan et yderligere årsværk kan supplere og styrke de eksisterende indsatser, særligt med fokus på sammenhæng og koordinering, uden at overlappe etablerede funktioner.

Den beskrevne model er en rådgivende funktion, der understøtter koordinering og samstemte indsatser i særligt komplekse sager mellem skole- og familieområdet. Der anvendes i dag betydelige ledelses- og fagkonsulentressourcer på at sikre koordineringen af sagsprocesser og indsatser i forbindelse med bl.a. skolevisitation, fællesvisitation mv. i sager med behov for samtidige indsatser, afklaring af undervisningstilbud, koordineret og samstemt forældresamarbejde, børne/ungeinddragelse mv. i regi af skole, PPR familieområdet, arbejdsmarkedsområdet, børne- og ungdomspsykiatrien mv. 

Det er forvaltningens vurdering, at et særskilt årsværk med ansvar for tovholder-koordinering og vejledning til forældre vil kunne styrke forældrenes oplevelse af en samstemt kommune og lette den belastning, som nogle forældre beskriver, i forhold til at være ”sags-bærende” i samarbejdet med kommunens afdelinger, psykiatrien og øvrige aktører. En rådgivende og koordinerende funktion vil kunne samle og kvalificere denne opgavevaretagelse og fungere som én indgang for forældre med særligt behov for vejledning og koordineringsstøtte i forbindelse med afklaringen af barnets behov for et særligt undervisningstilbud. Funktionen vil ikke være sagsbehandlende, men have en koordinerende og rådgivende rolle med henblik på at skabe overblik og sammenhæng i tværgående forløb, herunder i visitationssammenhænge, hvor flere områder og sektorer er involveret. 

Det er forvaltningens forventning, at opgaven vil kunne tilrettelægges sådan, at der kan ydes rådgivning telefonisk eller ved fremmøde i en afgrænset åbningstid og at trivselskoordinatoren derudover løbende vil kunne arbejde med 10-15 særligt komplekse sager. Trivselskoordinatoren vil på baggrund af de opnåede erfaringer og dialog med forældre ligeledes kunne opsamle og formidle vigtig viden til gavn for udviklingen af det tværfaglige samarbejde.

Såfremt udvalget vælger at gå videre med beslutningsforslaget, vil den nærmere afgrænsning og konkrete opgavebeskrivelse for stillingen blive fastlagt efterfølgende, inden for den politisk besluttede ramme og i sammenhæng med erfaringer og behov.

Sagsfremstilling fra den 20. april 2026

SF har fremsat følgende forslag:

“SF foreslår, at Frederiksberg ansætter en trivselskoordinator der kan hjælpe forældre i kommunen, der oplever, deres børn er i mistrivsel. Trivselskoordinatoren skal hjælpe forældrene, så de ikke falder mellem de forskellige forvaltninger og afdelinger i kommunen, skole, børn/familie, social, arbejdsmarked etcetera. Koordinatoren skal have særlig viden indenfor området, så denne også kan hjælpe med især at opkvalificere medarbejdere på skoleområdet og i børnefamilieafdelingen. Konsulenten skal have særligt øje for tidlige forebyggende indsatser omkring problemstillingen.”

Forvaltningen vurderer, at en trivselskoordinator kan bidrage til at koordinere indsatser på tværs af afdelinger og forvaltninger, styrke sammenhæng i sagsforløb i komplekse sager og understøtte helhedsorienterede løsninger. En trivselskoordinator vil kunne bidrage til at skabe bedre struktur, overblik og sammenhæng i tværgående sagsforløb og styrke samarbejdet mellem forældre, skole, PPR og Familieafdelingen.

Forvaltningen vurderer endvidere, at det er vigtigt at opkvalificere medarbejdere i både PPR, Skole- og Familieafdelingen, som det også fremgår af forslaget. Det vil kunne styrke arbejdet med børn i mistrivsel, hvis der etableres en funktion, der kan fungere som faglig sparringspartner i komplekse forløb, understøtte fælles faglige metoder og bidrage til, at medarbejdere på tværs af områder arbejder ud fra et fælles vidensgrundlag. Flere af de problemstillinger, der knytter sig til mistrivsel, forudsætter netop specialiseret viden om bl.a. tværfagligt samarbejde, tidlig opsporing og handleveje på tværs af myndighed og skole.

Forvaltningen bemærker dog, at mens en enkelt stilling vil styrke indsatsen betragteligt, så vil en enkelt trivselskoordinator ikke kunne sikre alle de opgaver, der er beskrevet i forslaget - dvs. både sikre rådgivning til forældre og  koordination i alle konkrete sager omkring mistrivsel og samtidig sikre en systematisk opkvalificeringsindsats på tværs af medarbejdergrupper. Forvaltningen vurderer derfor, at det vil være nødvendigt at afgrænse funktionen fx til forældre til børn i skolealderen, da sager om mistrivsel i overvejende grad identificeres her, og da skolerne er centrale aktører i den tidlige opsporing og håndtering af mistrivsel, ligesom det vil være nødvendigt at prioritere i hvilke konkrete  sager, der skal prioriteres af trivselskoordinatoren. Herudover stiller det store krav til én medarbejder både at kunne sikre koordinering af konkrete sager, forældrevejledning og en systematisk opkvalificeringsindsats på tværs af medarbejdergrupper, og der vil derfor formentligt være opkvalificering af medarbejdere i et mindre omgang. Alternativt vil en fuld realisering af forslaget forudsætte, at der afsættes mere end ét årsværk til funktionen.

Forvaltningen vurderer, at funktionen kræver mindst ét fuldt årsværk svarende til ca. 600.000 kr. årligt. Denne merudgift kan ikke afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Forvaltningen anbefaler, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet det vurderes, at forslaget vil medføre udgifter, som ikke kan finansieres inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Forslaget medfører et finansieringsbehov svarende til mindst ét årsværk, anslået til ca. 600.000 kr. årligt. Udgiften kan ikke afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Nej

Undervisningsudvalget

Børneudvalget

Magistraten

Kommunalbestyrelsen