Med afsæt i den overordnede risikovurdering vedlagt som bilag 1 samt oplæg vedlagt som bilag 2, giver administrationen sit bud på, hvordan beskæftigelsesindsatsen kan tilrettelægges på en fagligt og økonomisk bæredygtig måde indenfor de økonomiske rammer, reformen og budgettet fastlægger. Det indebærer en prioritering af indsatsen  

Beskæftigelsesreformen sætter retningen for en individuelt tilrettelagt indsats med færre proceskrav og øget fokus på effekt og resultater. Samtidig er der fokus på at få flere borgere i job og selvforsørgelse, sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft og forebygge langvarige forsørgelsesforløb.

De dele af beskæftigelsesreformen, der vedrører tilrettelæggelsen af den fremtidige indsats, træder i kraft den 1. juli 2026 og indebærer, at indsatsen i højere grad tilpasses den enkelte borgers behov og situation.

Beskæftigelsesområdet er kendetegnet ved store udgiftsvolumener og betydelige økonomiske usikkerheder, hvor selv mindre ændringer i varigheden på offentlig forsørgelse kan få mærkbare konsekvenser for kommunens budget. Omvendt kan en effektiv og målrettet indsats skabe betydelige gevinster – både i form af lavere forsørgelsesudgifter, øget arbejdsudbud og et styrket lokalt arbejdsmarked.

Tårnby Kommune har en politisk målsætning om, at kommunen ved udgangen af 2026 ligger på det antal fuldtidspersoner, som Beskæftigelsesministeriet forventer for Tårnby. Aktuelt ligger kommunen ca. 40 fuldtidspersoner over dette niveau. 

Økonomisk risikovurdering ved reformimplementering

Indsatsen retter sig mod forskellige målgrupper med varierende behov og forudsætninger, og prioriteringen mellem målgrupper har betydning for både udviklingen i antallet af fuldtidspersoner og kommunens økonomi. Reformen giver kommunerne frihed til at tilrettelægge opgaven, men også samtidig et større økonomisk ansvar for resultatet. Dette giver et nyt, overordnet risikobillede ved reformimplementeringen:

• Hvis besparelser realiseres ved nedskalering af den tidlige indsats, kan varigheden på ydelser stige. Selv små varighedsstigninger kan give store merudgifter. Særligt på dagpenge og sygedagpenge.
• Mindre beskæftigelsesfaglig indsats for aktivitetsparate kan øge risikoen for førtidspension og/eller flytte udgifts- og indsatsbehov til servicelovsområdet.

Prioritering af indsatsen på tværs af målgrupper

Beskæftigelsesområdet er kendetegnet ved, at prioriteringer på ét område kan have betydning for udviklingen på andre områder, og at valg af indsats indebærer forskellige faglige og økonomiske afvejninger. På den baggrund anbefaler Center for Beskæftigelse og Borgerservice, hvilke målgrupper og indsatser der bør prioriteres, og hvilke målgrupper, der kan modtage en begrænset indsats eller helt fritages. 

For borgere, hvor der er et mere begrænset behov for indsats, samt øvrige borgere hvor, indsatsen tilrettelægges i et mindre omfang, vil der fortsat ske opfølgning i overensstemmelse med lovgivningen.

Anbefalinger til målgrupper med behov for en aktiv indsats:

• Jobparate Borgere og borgere på a-dagpenge med behov for tidlig og aktiv indsats for at komme i job
• Sygemeldte med behov for tidlig og aktiv indsats for at understøtte tilbagevenden til arbejde?
• Unge uden fodfæste i uddannelse eller job med behov for en sammenhængende indsats 
• Borgere længere væk fra arbejdsmarkedet med andre problemer end ledighed, men med mulighed for lønnede timer

Anbefalinger til borgere, der efter en beskæftigelsesfaglig vurdering kan fritages eller modtage en begrænset beskæftigelsesindsats:

• Borgere tæt på job eller uddannelse med en konkret plan for job eller uddannelse
• Sygemeldte med kortvarige og ukomplicerede forløb og en klar plan om tilbagevenden til arbejde eller alvorlig og livstruende sygdom
• Borgere, hvor en beskæftigelsesrettet indsats ikke vil have en effekt på nuværende tidspunkt

Den anbefalede prioritering tager afsæt i, hvor indsatsen vurderes at have størst effekt for borgerne, og samtidig understøtter de nye resultatmål ved at øge andelen af borgere, der kommer i job eller uddannelse inden for 6 måneder, styrke udviklingen i lønnede timer for borgere længere fra arbejdsmarkedet, og bidrage til at reducere andelen af borgere på offentlig forsørgelse.

Grundlag for drøftelse 

Udvalget præsenteres for et samlet grundlag for at drøfte beskæftigelsesindsatsen på tværs af målgrupper, som tydeliggør sammenhængen mellem indsats og effekt samt, hvordan indsatsen kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt i forhold til både risikovurdering og ressourceanvendelse. Drøftelsen skal danne grundlag for de kommende politiske beslutninger. 

Den videre proces

På baggrund af udvalgets drøftelser vil administrationen komme med en række anbefalinger til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget i juni, hvor der forelægges sager til behandling af følgende reformelementer:

• Mere fleksibel, aktiv indsats
• Nye kontaktforløb med færre proceskrav
• Nedlæggelse af rehabiliteringsteamet

Disse sammenhængende elementer ændres i kraft af beskæftigelsesreformen med virkning fra 1. juli 2026.

Ikke relevant.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Prioritering af beskæftigelsesindsatsen har betydning for kommunens udgifter til forsørgelse og den samlede økonomi på beskæftigelsesområdet.

De faglige anbefalinger er udarbejdet inden for de vedtagne økonomiske rammer for budget 2026 og de forventede rammer for budget 2027. 

Ikke relevant.

Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 17. marts 2026 - Sag 5; Oplæg fra KL om styring, økonomi samt indsatser og resultater

Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 17. marts 2026 - Sag 6; Borgersammensætningen i beskæftigelsesindsatsen i Tårnby kommune

Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 14. april 2026 - Sag 4; Foreløbige pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen