Af henvendelsen fremgår:

Som jeg oplever det, er administrationen delegeret kompetence i forhold til ydelserne. Det er der-imod byrådet /dets stående udvalg, som har ansvaret. Derfor oplæg til dette drøftelsespunkt.
§112: ”Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet

1. I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne.
2. I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
3. Er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.”

Konkret har jeg modtaget en borgerhenvendelse vedrørende et afslag på støtte til Støttestrømper (strømper). Jeg vedhæfter henvendelse i anonymiseret form. Kalder herefter borgeren for B.
Afslaget begrundes med, at strømpernes primære formål angiveligt er at forebygge yderlig forvær-ring af Bs funktionsniveau.

En ny regel i forhold til lovbestemmelsen (cirkulære og ankestyrelsesopfølgning) er, at:

• Kommunen betaler hjælpemidler
• Regionen betaler hvis der er tale om behandling.

B har med kommunal støtte fået bevilget støtte til strømper i 14 år. Behovet herfor er lægeligt do-kumenteret!

Lægen har erfaret, at B ikke kan undvære disse strømper i Bs daglige færden. Uden disse vil B miste en betydelig funktionsmulighed. 

I det citerede er lægen øjensynligt ikke bevidst om, at han ud over sine sundhedsmæssige konstate-ringer også bevæger sig politisk ind i et tema der er politisk opgaveglidning. Hvem skal betale? Er det regionen eller kommunen?  Uden strømper bliver Bs mulighed for at bevæge sig rundt betyde-lig nedsat jf. beskrivelsen. Bs handikap stammer fra lidelser, der beskrives med en række fagud-tryk. Kort oversat: Bs vener klapper sammen i benene. Det mindsker blodkredsløbet. Det bevirker bl.a. en kronisk væskeopsamling og hævelser i benene. Hæmmes Bs fysiske formåen, kan det med-føre hudforandringer og ben -sår. Som jeg læser det, er strømperne hovedsagelig nødvendige for at få dagligdagen til at fungere. Som det fremgår, er der tale om, at strømperne kan bevirke forbed-ringer (generelt) men hovedsageligt er ansøgningen rettet mod den sociale tilstand!

Den her beskrevne nye administration af samme lov. (B har i 14 år fået bevilget støtte), har sam-menhæng med implementeringen af den ny Sundhedslov. Det er et signal om, at der skal bespares yderlig på det kommunale område. Der er behov for klare regler for opgave -fordelingen mellem kommuner og regioner. For at resumere:
•    Efter §112 ydes støtten for at hjælpe borgeren (socialt) når denne har en forringet funkti-onsevne som følge af sygdom.
•    Det er regionens opgave, hvis borgerens behov skyldes at vedkommende vil forbedre, ved-ligeholde eller forhindre at situationen forværres.

Borgere der har behov for hjælpemidler risikerer ofte, ”at falde mellem 2 stole.” De kan ikke over-skue deres situation!

Jeg har den opfattelse, at nærhedsprincippet skal veje tungt! I tilfælde som her beskrevet, bør kommunen -og de sociale hensyn veje tungt.
I tilfælde hvor kommunen må give afslag på nødvendige støttestrømper, så skal kommunen hjælpe borgeren (hvis det ønskes) med at sikre at regionen overtager hjælpeforpligtigelsen! Det skal gælde vedrørende alle former for hjælpemiddelstøtte.

Forslag:

Udvalget beder vores repræsentant(er) i regionens Sundhedsråd om at drøfte den beskrevne pro-blematik i rådet.
Sikre aftaler / regler, så ingen borgere falder mellem 2 stole.
Arbejder for aftale, så kommunens administration og regionen kan drøfte og sikre, at borgerne der har problemer med hjælpemiddel tildeling, kan få en relevant anmodning om hjælp frem.

Arne Mikkelsen, medlem af udvalget. SF."