Baggrunden for at optimeringsanalysen blev igangsat er et behov for et mere præcist billede af, hvordan arbejdstiden anvendes, og hvordan sammenhængen er mellem visiteret behov, planlagt kapacitet og faktisk leveret tid. Driften har over en længere periode været præget af højt sygefravær, betydeligt vikarforbrug og et vedvarende pres på planlægningen, som bl.a. har medført aflysning af borgerbesøg. 

Analysen har til formål at kortlægge den faktiske tidsanvendelse i driften og vurdere, hvor der er rum for forbedringer i planlægning, arbejdsgange og ressourceudnyttelse. Målet er at øge den andel af arbejdstiden, der anvendes til direkte borgertid, og dermed styrke kvaliteten og stabiliteten i leveringen til borgerne.

Analysen bygger på 19 feltstudier gennemført på tværs af hjemmepleje og sygepleje i områderne Nord, Midt og Syd. Feltstudierne har kortlagt den faktiske tidsanvendelse i hverdagen. Derudover er der anvendt data fra planlægningssystemet Cura, løn- og fraværsdata, interviews med ledere og planlæggere samt en benchmarksammenligning med andre kommuner og nationale nøgletal. Analysen er udarbejdet af NashGo.

Leveringsgrad er analysens centrale begreb. Den udtrykker, hvor stor en andel af den samlede fremmødte arbejdstid der omsættes til direkte borgerrettet tid. En højere leveringsgrad betyder, at en større del af medarbejdernes tid bruges hos borgerne.

Analysens hovedresultater

• Hjemmeplejen anvender 48,5 % af den fremmødte arbejdstid på direkte borgertid. Det nationale benchmark er 57 %, og analysens ambition for Odsherred er 60 % efter justering for kommunens geografi.
• Sygeplejen anvender 38,1 % af arbejdstiden på borgertid mod 44 % i nationalt benchmark.
• Transport udgør 23,2 % af arbejdstiden i hjemmeplejen mod 19,5 % i benchmark for landkommuner. Analysen vurderer, at Odsherred realistisk kan nå 17,5 % ved fuld optimering.
• Dokumentation udgør 9,2 % i hjemmeplejen mod 3 % i benchmark.
• Sygefraværet er steget fra 14,5 % i 2024 til 16,0 % i 2025. Landsgennemsnittet for offentlige hjemmeplejer er 8,1 %.
• Feltstudier viser, at der for de besøg der gennemføres, i gennemsnit leveres 81,3 % af den planlagte tid. Det svarer til en underlevering på 12,1 % i forhold til det reelle behov, svarende til ca. 22.870 timer.
• Der er markante forskelle i ressourceudnyttelse mellem områderne Nord, Midt og Syd, som ikke alene kan forklares af geografi, men også peger på forskelle i organisering og planlægningspraksis.
• Leveret tid registreres ikke korrekt i Cura, idet disponeret tid i praksis overføres 1:1 til leveret tid. De faktiske tal er derfor beregnet på baggrund af feltstudierne.

Optimeringspotentiale

Analysen opererer med to scenarier:

Ved fuld optimering (2028+) - med sygefravær reduceret til 8,1 % og leveringsgrad øget til 60 % - identificeres et samlet kapacitetsmæssigt råderum på 69.801 timer. Råderummet er tilstrækkeligt til at inddække samtlige underleveringer i hjemmeplejen og efterlader et resterende råderum på 46.863 timer. Det opnås primært ved at reducere transporttiden fra 23,2 % til 17,5 % og dokumentationstiden fra 9,2 % til 3,4 % af arbejdstiden.

Ved realistisk optimering (2027) - med sygefravær reduceret til 12 % og leveringsgrad øget til 55 % - identificeres et råderum på 31.719 timer, som giver fuld dækning af den nuværende underlevering og et resterende råderum på 8.781 timer.