I Lyngby-Taarbæk Kommune er der to aktive kirkegårde: Sorgenfri Kirkegård, Lyngby Parkkirkegård, og kommunen varetager driften af begge. Begge kirkegårde har udover funktion som begravelsespladser også en meget høj rekreativ og kulturhistorisk værdi for kommunen. 

Lyngby Parkkirkegård, der blev indviet 1967, dækker 15 hektar og rummer over 7.000 gravsteder, herunder cirka 5.700 urnegrave. Kirkegården rummer markante, arkitektoniske træk og et særligt istidslandskab, som er base for områdets opdeling i tre adskilte afdelinger. Kapelanlægget har et samlet areal på 1.200 m2 og er bygget i naturlige materialer, herunder ølandssten og naturtræ for at sikre sammenhængen til naturen og anlægget har høj arkitektonisk værdi. Parkkirkegården har i dag flere ledige områder, der kan anvendes til andre typer aktiviteter.

Sorgenfri Kirkegård, der blev indviet 1903, dækker 5,1 hektar og rummer ca. 4.600 gravsteder. Kirkegården rummer en række bevaringsværdige gravminder, der afspejler områdets historie og kultur. På kirkegården er et arkitekttegnet mindre kapel med en statue foran, "Tankefuld kvinde" af lokal billedhugger Olga Wagner; der er med til at afspejle områdets historie og kultur. 

Begravelsesformer under forandring og presset driftsøkonomi

Før i tiden var kistebegravelser det mest almindelige. I dag vælger kun 10-15 % kistebegravelser, mens 85-90 % vælger at blive brændt og nedsat, typisk i urne. Det kræver mindre areal og en anden planlægning af kirkegårdenes arealer. I dag er flere eksisterende gravområder på kommunens kirkegårde derfor tomme og uudnyttede, hvilket skaber potentiale for en bedre arealanvendelse samt en optimering af driften heraf.

Samtidig efterspørger flere borgere alternative og mere naturprægede begravelsesformer som skovbegravelser, askefællesgrave, anonyme gravsteder og grønne mindesteder i mødet med sorg og erindring. Det kalder på en gentænkning af kirkegårdenes rolle og udtryk med kapacitet til både traditionelle og nye begravelsesformer og nye rekreative elementer.

Driften, planlægningen og plejen af kommunens grønne områder på kirkegårdene har allerede i de senere år været under omlægning til en mere biodivers og bæredygtig drift, hvilken ligger godt i forlængelse af ønsker om kirkegårde med et andet udtryk.

De ændrede begravelsesmønstre, hvor flere fravælger de mere pladskrævende og dyrere kistegravsteder (højt indtægtsgivende) og i stedet tilvælger fællesarealer som fx urnegravsteder (lavt indtægtsgivende), har presset driftsøkonomien på kirkegårdene og medført en større økonomisk ubalance, jf. også sag til Teknikudvalget den 29. oktober 2024 (sag 7). Der er allerede iværksat en række tiltag for at optimere driftsøkonomien, herunder en takstregulering i 2019 samt udlicitering af blandt andet hækkeklipning. Det har siden bidraget til at reducere den økonomiske ubalance. Regnskab 2025 viser dog fortsat et merforbrug på 1,5 mio. kr., hvilket understreger behovet for yderligere effektiviseringer.  

Ubalancen i driftsøkonomien, borgernes nye ønsker til begravelsesformer samt hensyn til at øge biodiversiteten mv. er således baggrunden for forslag til en plan for udviklingen af kommunens to kirkegårde. 

Forvaltningen har fået udarbejdet to udviklingsplaner for henholdsvis Lyngby Parkkirkegård og Sorgenfri Kirkegård (bilag). Udviklingsplanerne giver en helhedsorienteret gennemgang af kirkegårdene og skitserer en mulig overordnet strategi for udvikling i et længere perspektiv. I lighed med tilpasninger på en række af Folkekirkens egne kirkegårde adresserer planerne tendenser indenfor begravelser, kirkegårdenes anvendelse og rolle i natur- og bymiljøet og omfatter forslag til en drift af naturområderne til fordel for biodiversitet og besøgsværdi og samtidig med respekt for arkitektoniske og landskabelige værdier. Udviklingsplanerne indeholder blandt andet en række skitser, inspirationsbilleder og eksempler på beplantningsudtryk. Et uddrag fra udviklingsplanerne, der indeholder illustrationer af eksisterende anlæg og nye ideer, opridses nedenfor.

Gravforhold - behov, typer og tendenser

Urnegravsteder er de mest efterspurgte på typisk mellem 1 og 2 kvadratmeter, og der er behov og potentiale for at omlægge flere af de tomme begravelsesområder til netop urnegravsteder/ urneområder. Herved kan skabes tilstrækkelig kapacitet til både traditionelle og alternative begravelsesformer ud fra borgernes ønsker samt en mere varieret arealudnyttelse.

Ved at samle gravpladserne, herunder f.eks. samle kistegravpladserne i mere sammenhængende arealer, kan arealerne udnyttes bedre, og vedligeholdelsen kan forenkles. Samtidig kan der med fordel etableres områder til engbegravelser, skovbegravelser og havebegravelser med eksempelvis blomstrende urter, høje græsser, træer og naturlig beplantning for at skabe et naturligt, stille og fredfyldt miljø med mindre plejebehov. Gravformerne kan inkludere både urnegrave og fællesgrave. For nogle gravsteder indgår der i vedtægterne for kirkegården servitutter for indretning, anvendelse og pleje.

Biodiversitet og rekreativt brug

De ændrede begravelsesformer giver mulighed for at etablere flere rekreative og naturskønne oplevelser, som er efterspurgt af mange borgere. Det vil også kunne styrke kirkegårdenes rolle som naturlige byrum med en forventet positiv betydning for sundhed, trivsel og livskvalitet. Mellem gravpladserne kan der etableres sansehaver, terapihaver og forsonings- og opholdsrum, det vil sige rekreative rum til stille aktiviteter og udvalgte steder arrangementer som fx rekreativ bevægelse og gruppeforløb for stressramte. Frugtlunde og bistader på kirkegårde som ramme for frivillige fællesskaber er også en mulighed, der er afprøvet på andre kirkegårde i landet.

Beplantning i form af hække, blomster, træer mv. kan i endnu højere grad understøtte kommunens biodiversitets- og klimamål ved at udvikle kirkegårdene som artsrige og tilgængelige områder. Reduktion og forenkling af hække og stier, der er både tids- og ressourcekrævende på drift og vedligehold, kan samtidig optimere driften.

Tiltag på kort bane

På Sorgenfri Kirkegård vil arealdriftsafdelingen nu påbegynde etablering af en fællesgrav. Der findes pt. ikke en fællesgrav, og den gravform er meget efterspurgt. Der er et større, ledigt område klar, som nu henligger som græsplæne. På Lyngby Parkkirkegård er planlagt etablering af en engbegravelsesplads bagerst på kirkegården. Begge tiltag vil imødekomme efterspørgslen på denne type gravformer og forventes at understøtte en bedre økonomi på sigt.

Planen er endvidere, at der i de nuværende tomme gravområder 8 og 10 på Lyngby Parkkirkegård skal vokse høje græsser i stedet for, at græsset slås jævnligt som nu, jf. bilag Oversigtskort på side 15 i udviklingsplanen for Lyngby Parkkirkegård. Græsset vil dog fortsat blive slået langs hækken med en skåret kant omkring af hensyn til drift og udseende. Samlet set vil det optimere driften som følge af et mindre behov for vedligehold og samtidig give et mere naturvenligt udtryk med større biodiversitetselementer.

Forvaltningen vil i øvrigt undersøge, om det er muligt at konvertere dele af Lyngby Parkkirkegård til almindelig parkbrug, inden for de arkitektoniske træk, da der er større ledige arealer udover gravpladserne.

Alle tiltag på både kort og længere sigte skal tage hensyn til kirkegårdsvedtægter, servitutter og aftaler med gravstedsejere mv. Flere gravstedsejere har fx købt og betalt for renholdelse og årstidens blomster mange år frem.

Lyngby-Taarbæk Kommunes bæredygtighedsstrategi 2020-2050.

Lyngby-Taarbæk Kommunes handleplan for biodiversitet 2023.

Hvis Teknik- og Miljøudvalget har ønske herom, vil forvaltningen i 2026 arrangere en guidet tur på kommunens to kirkegårde for at besigtige områderne. På rundturen kan landskabsarkitektfirmaet bag udviklingsplanerne inviteres med. Når der planlægges at gennemføre større ændringer på kirkegårdene, vil forvaltningen invitere til orienteringsmøder for naboer og interessenter såsom gravstedsejere for at skabe et større kendskab til kirkegårdenes løbende udvikling og oplyse om mulighederne for rekreativt brug af kirkegårdenes arealer. 

Den konkrete udmøntning af rammen for udviklingen af kommunens to kirkegårde og arbejdet med at effektivisere driften vil ske i et bredt, tæt samarbejde mellem relevante afdelinger, herunder de udførende i driften, natur- og miljømedarbejdere samt myndigheds- og tilsynsansatte i kommunen.