Der har ikke hidtil været et administrationsgrundlag eller fast praksis for, hvorledes vi administrerer ansøgninger om dispensation fra lokalplan eller byplanvedtægt samt ansøgninger om ikke at håndhæve deklarationer med krav om udhæng i sommerhusområderne i Jammerbugt Kommune.

Krav om udhæng ses oftest i bestemmelser for sommerhusområder nær arealfredninger, i åbent klitlandskab, nær fredskov og primært i områder med krav om græstørv på tagene. Disse områder er typisk udstykket og bebygget fra slutningen af 1960erne til 1980erne, hvor det også var tidstypisk at have udhæng. Ligeledes var der i disse områder strenge krav til materialer, farver, placering i landskabet, antal bygninger, form, højde og at grundene skulle fremstå som naturgrunde. Dette gav en meget ensartet og harmonisk bebyggelse, som både afspejlede den daværende byggeskik og de bebyggelsesregulerende bestemmelser for området, som har givet nogle unikke sommerhusområder med bygninger, der gemmer sig diskret i landskabet og fremstår i ét med naturen og omgivelserne.

Sommerhusene i disse områder har dog nu en alder, hvor der er begyndt at ske en udskiftning med nye ejere og mere nedrivning og nybyggeri. De senere år har Jammerbugt Kommune givet mulighed for at anvende sedum i stedet for græstørv. Vi har dog erfaret at sedum ikke kan indpasse sig i omgivelserne på samme måde som græstørv. Sedum skifter farve afhængigt af hvilke stenurter der anvendes og i takt med årstiden. Nogle gange fra orange, rød og skrap lysgrøn som får bygninger til at fremstå markante frem for at falde ind i landskabet. Ligeledes kan man med sedum lave tage med et lettere udtryk fordi det ikke har samme tyngde og kraftige konstruktion som et tag til græstørv. Men det er netop det "tunge" udtryk som er ét af flere karaktergivende træk for områder med krav om græstørv. På den baggrund ændrede vi i 2023 praksis således sedum ikke længere sidestilles med græstørv i sommerhusområder, hvor der kun må anvendes græstørv. På daværende tidspunkt havde vi ikke fokus på udhæng, men efterfølgende har vi ligeledes observeret, at for at græstørvstagene skal opnå den ønskede effekt og falde i ét med omgivelserne bedst muligt, så er det essentielt at der også er udhæng på taget.

Når udhængene fjernes sker det ofte for at opnå et lettere og mere moderne udtryk på bygningen. Fornyelse i bygningsudtryk er acceptabelt og muligt i størstedelen af vores sommerhusområder, men netop i de områder, hvor der er krav om græstørv ønsker vi at sikre den store helhed og ensartethed, der er i byggestil og arkitektoniske fremtoning. Disse værdier, som også for mange sommerhusejere, er så særlig og unik, påvirkes negativt hvis vi ikke håndhæver krav om udhæng i områder, hvor der også er krav om græstørv på taget. Derfor ønskes praksis for disse områder skærpet og ført tilbage til den tidligere restriktive praksis så karakteren af disse områder kan bevares. Med en praksisændring kan vi stoppe for en negativ udvikling og en præcedensvirkning, der ellers vil komme på baggrund af de tilladelser til at undlade udhæng, der er givet de seneste år.

Når udhængene fjernes bliver tagfladen mindre og facaderne visuelt mere synlige, da de fremstår højere når de ikke skjules af et udhæng. Dette vurderes ikke at være ønskeligt. Jo mere tagflade desto mindre kan man se af sommerhusene i naturområder. Vi har således erfaret, at i områder hvor der i en lokalplan, byplanvedtægt eller deklaration er krav om udhæng, bør bestemmelser om udhæng igen håndhæves så karakteren af de pågældende sommerhusområder kan bevares, og så der fortsat kan opretholdes et særligt udtryk og en unik ensartethed i byggeriet hvor netop naturen og landskabet er det dominerende og ikke sommerhusene. 

Praksisændring: I sommerhusområder hvor der kun kan anvendes græstørv som tagmateriale skal eventuelle bestemmelser om udhæng som udgangspunkt håndhæves.

Såfremt der i andre sommerhusområder uden krav om græstørv findes bestemmelser om udhæng, som vurderes at være særligt væsentlige for opretholdelse af områdets karakter, bør disse bestemmelser om udhæng ligeledes håndhæves.

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget den 11. maj 2026.

Praksisændring træder i kraft umiddelbart efter orientering til Klima-, Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 11. maj 2026.

Planloven.

Ingen direkte konsekvens.

Der gennemføres ingen høring, da der kun er tale om en praksisændring/administrationsgrundlag.