Principbeslutningen om separatkloakering – baggrund og indhold

Klimaforandringerne gør, at det regner mere i dag, end da afløbssystemet blev anlagt, og denne udvikling forventes at fortsætte. Navnlig er der stadig oftere hændelser med meget stærk nedbør. Derfor er det nødvendigt at klimatilpasse Hørsholm Kommunes afløbssystem.

Arbejdet med klimatilpasning af afløbssystemet i Hørsholm blev startet i 2012. Klimatilpasningen skal sikre, at afløbssystemet også om 100 år kan leve op til målsætninger for, hvor ofte regn- og spildevand må løbe over (serviceniveauet). Konkret betyder det, at det klimatilpassede afløbssystem også skal kunne håndtere en 5 eller 10 års regnhændelse om 100 år, uanset om der separatkloakeres eller fælleskloakken opgraderes.

I 2020 fik Novafos udarbejdet den såkaldte Krügerrapport. Rapporten undersøger fire forskellige strategier/principper for klimatilpasning af afløbssystemet i Hørsholm. Krügerrapportens anbefalinger blev sammenfattet i et beslutningsgrundlag (bilag 1). 

Analysen beregner de samlede anlægs- og driftsomkostninger for hver afløbsstrategi over 100 år, inkl. både Novafos’ takstfinansierede udgifter og de omkostninger, som grundejere, herunder kommunen, har ved omlægning på egen grund. Omkostningsfordelingen kan findes i rapportens tabel 19-2, s. 169 (link).

Krügerrapporten konkluderede kort sammenfattet følgende:

• Separat-fri og delvis separering er generelt dyrere og giver lavere samfundsøkonomisk gevinst end både separatkloakering og opgradering af fællessystemet.
• Separatkloakering vurderes mest rentabel i 6 ud af 10 oplande, bl.a. pga. mulighed for direkte udledning til Øresund og reduceret behov for bassiner.
• Opgradering af fællessystemet vurderes mest rentabel i 4 ud af 10 oplande, hvor separering medfører høje omkostninger til bassiner og regnvandstunneller samt skærpede udlederkrav til vandløb.
• Valg af strategi i ét opland påvirker finansieringen af regnvandstunneller i andre oplande, hvorfor oplandssammenhænge bør indgå i beslutningen.
• Separering giver bedre miljøeffekt (renere udledning til recipienter) og lavere sundhedsrisiko ved oversvømmelser, men kræver påbud om separering på egen grund.
• Opgradering af fællessystemet forudsætter etablering af et nyt renseanlæg med større kapacitet og forsinkelsesvolumen.
• Alle scenarier kan opfylde serviceniveau og miljøkrav; det endelige valg bør træffes ud fra en samlet vurdering af økonomi, miljø og borgerhensyn.

På baggrund af Krügerrapporten udarbejdede administrationen i samarbejde med Novafos et beslutningsgrundlag, som kort sammenfattet anbefalede følgende:

• Anbefalet strategi: En kombination af separatkloakering og opgradering af fælleskloakken er samlet set den mest samfundsøkonomiske og miljømæssigt robuste løsning.
• Kystnære oplande (2, 4, 5, 6): Separatkloakering anbefales – giver næsten fuld eliminering af overløb til Øresund og forbedrer badevandskvaliteten.
• Oplande ved Usserød Å og søerne (1 og 10): Separatkloakering anbefales af hensyn til natur, søer og borgernes forventninger. Separatkloakering er ikke signifikant dyrere end opgradering af fælleskloakken.
• Oplande i tæt by ved Usserød Å (7 og 8): Opgradering af fælleskloakken anbefales da løsningen er signifikant billigere end separatkloakering. 
• Allerede separatkloakerede oplande (3 og 9): Forbliver separatkloakerede.

På det grundlag traf kommunalbestyrelsen i 2021 en principbeslutning om fuld separatkloakering af alle oplande.

Efterfølgende – den 28. november 2022 – besluttede Kommunalbestyrelsen endvidere en håndsrækning til grundejere i form af: 1) at alle grundejere har minimum 5 års frist til at spare op og udføre separatkloakering på egen grund, 2) mulighed for lån til pensionister og 3) mulighed for midlertidig, delvis dispensation i tilfælde, hvor fuld separatkloakering vurderes teknisk meget vanskelig. Derudover kan grundejere vælge at håndtere regnvand på egen grund, hvis forholdene er egnede. Dette kræver en nedsivningstilladelse.

Konsekvenser af at genbekræfte principbeslutningen (Indstilling 1)

Genbekræftelse af principbeslutningen betyder, at administrationen fortsætter arbejdet med den gældende spildevandsplan fra 2024, som inkluderer separatkloakering af etape 1 samt en rækkefølgeplan for separatkloakering/klimatilpasning af de efterfølgende etaper (etape 2-4). 

De igangværende projekter (etape 1) vil fortsat gennemføres i tæt dialog med borgere, grundejerforeninger og grønne organisation m.fl. og resultere i en ca. 60% reduktion af overløbsmængden inden 2034. Disse projekter er:

• Separatkloakering af Hørsholm C, herunder etablering af regnvandsbassiner på Blåengen samt regnvandstunnel til Øresund.
• Separatkloakering af området omkring Nattergaleengen, herunder etablering af regnvandsbassiner på Nattergaleengen.
• Separatkloakering af Hasselvej og vejvandsseparering af Birkevej.
• Fortsat krav om tilslutning af private matrikler til separatkloak i Rungsted Nord. 

Dette vil gavne både vandmiljøet og de boligejere, som oplever problemer med oversvømmelser med opblandet spildevand. 

Konsekvenser af ikke at genbekræfte principbeslutningen (Indstilling 2)

Projekter i etape 1 sættes i bero: Hvis principbeslutningen ikke genbekræftes, sættes arbejdet med de allerede igangsatte klimatilpasningsprojekter i etape 1, som er beskrevet ovenfor, i bero.

Udarbejdelse, politisk behandling, miljøvurdering og høring af nyt beslutnings- og plangrundlag mv.: Derudover skal der udarbejdes at nyt, samlet beslutningsgrundlag for valg af strategi for klimatilpasning af afløbssystemet. Når der på den baggrund er truffet en ny principbeslutning, skal der udarbejdes et nyt plangrundlag, som skal miljøvurderes, i offentlig høring og politisk godkendes. Denne proces tager erfaringsmæssigt 2-3 år. Novafos’ planlægning af nye projekter i etape 1 forventes ligeledes at tage 2-4 år, alt afhængig af muligheden for at etablere forsinkelse i området. Hertil kommer evt. tid til ekspropriationssager.

Minimum forsinkelse på 5 år: Hvis principbeslutningen ikke genbekræftes, forventes klimatilpasningen af afløbssystemet således at blive forsinket med minimum 5 år.  

Fortsat overløb med opblandet spildevand til Usserød Å samt områdets søer (Slotssøen, Dronningedammen, Søvang Sø m.fl.): Den gældende spildevandsplan prioriterer klimatilpasning i de områder (Hørsholm C), hvor recipienten er Usserød Å eller søer. Jvf. statens vandområdeplaner skal overløb til disse recipienter reduceres. Hvis klimatilpasningen forsinkes, vil Usserød Å og områdets søer (Slotssøen, Dronningedammen, Søvang sø m.fl.) fortsat udsættes for påvirkninger med opblandet spildevand, hvilket er skadeligt for den biologiske tilstand og i strid med vandområdeplanerne.

Fortsat oversvømmelser med opblandet spildevand: Oversvømmelser i forbindelse med skybrud vil fortsat ske med opblandet spildevand på terræn og i kældre i de områder, som bibeholder fælleskloakken. 

Grundejere har afholdt unødvendige udgifter: Grundejere i etape 1, der allerede har separatkloakeret som følge af gældende spildevandsplan, har potentielt afholdt unødvendige udgifter. Administrationen har ikke oplysninger om, hvor mange grundejere der er tale om.

Politisk behandling af ny spildevandsplan før igangsætning af efterfølgende etaper

Igangsætning af de efterfølgende etaper 2-4 kræver politisk behandling af en ny spildevandsplan (eller tillæg til gældende spildevandsplan). 

I den forbindelse vil ny viden og teknologi blive undersøgt, fx nye rense- og forsinkelsesløsninger for regnvand. Desuden vil Krügerrapportens forudsætninger, herunder status på eventuel etablering at et nyt fælleskommunalt renseanlæg, blive genbesøgt. En ny spildevandsplan (eller tillæg dertil) skal miljøvurderes og sendes i 8-ugers offentlig høring. Etape 2 forventes p.t. igangsat i 2034. Etape 3 og 4 forventes igangsat i hhv. 2044 og 2054.