På baggrund af tidligere orienteringer til Social- og Beskæftigelsesudvalget, senest den 4. december 2024, samt efterfølgende spørgsmål fra udvalget, gives der med denne sag en opdateret status på udviklingen på boligområdet i Helsingør Kommune.

Det er tidligere belyst, at adgangen til betalbare boliger er under pres, samtidig med at stigende huslejer og ændringer i forsørgelsesgrundlaget – herunder bortfaldet af § 34-støtte og konsekvenserne af kontanthjælpsreformen – kan påvirke borgernes mulighed for at fastholde egen bolig. § 34-støtte var indrettet til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.

1. Udviklingen i 2025

Udviklingen i 2025, i forhold til antallet af boliger til anvisning og det tilhørende prisniveau, viser et forholdsvis stabilt billede.

Helsingør Kommune modtog i alt 117 almene familieboliger til anvisning i løbet af året. Herudover modtog kommunen 36 ungdomsboliger, hvilket blandt andet skyldes et øget flow på Sigurd Schyts Kollegiet som følge af skærpet studiekontrol. Derudover indgik 4 boliger fra kommunens egen ejendomsportefølje.

1.1. Anvisninger

Af de almene familieboliger blev 63 borgere anvist en bolig (herunder fordrevne fra Ukraine). Hertil kommer 4 borgere, som blev anvist boliger i kommunens egne ejendomme, samt 4 borgere, der blev anvist bolig på Kronborgkollegiet, hvor Helsingør Kommune har en rammeaftale om anvisning til to boligblokke.

1.2. Pres på boliganvisningen og ukrainske flygtninge

Antallet af ukrainske flygtninge og familier, der er blevet anvist bolig, er faldet siden 2022 – fra 48 i 2022 til 21 i 2023 og 19 i både 2024 og 2025. Faldet skal ses i sammenhæng med flere faktorer, herunder stigende huslejer, kontanthjælpsreformen samt ændringer i de modtagne borgeres forudsætninger for at komme i beskæftigelse.

Anvisningen af fordrevne fra Ukraine er i høj grad afhængig af et lavt huslejeniveau, hvilket samtidig lægger pres på den øvrige boligsociale anvisning, da der er tale om de samme boliger. Anvisningen sker ikke – og må ikke ske – efter ventelisteprincipper. Hver sag beror derfor på en konkret vurdering af sammenhængen mellem borgerens betalingsevne og behov.

1.2. Prisniveau

Prisniveauet for de modtagne almene familieboliger lå i 2025 gennemsnitligt på ca. 6.100 kr. pr. måned ekskl. forbrug, svarende til ca. 7.000 kr. inkl. forbrug.

For de boliger, der blev anvendt til anvisning, var den gennemsnitlige husleje lavere – ca. 5.800 kr. pr. måned ekskl. forbrug og ca. 6.800 kr. inkl. forbrug.

Der har ikke været den store udvikling fra 2024 til 2025. Gennemsnittet for boliger modtaget til anvisning var i 2024 5.900 kr. ekskl. forbrug, mens de anvendte boliger lå på 5.500 kr. ekskl. forbrug. Udviklingen skal sandsynligvis ses i relation til de generelle huslejestigninger og eks. affaldsgebyrer, hvor de markante stigninger - der fulgte af skærpede regler for henlæggelser - er blevet indfaset i de senere år.

2. Bortfald af LAS § 34-støtte

Ved sammenligning af perioden før og efter kontanthjælpsreformen ses det, at 116 ud af 146 borgere, som tidligere modtog § 34-støtte (LAS § 34), ikke længere gør det efter reformen.

I august (efterperioden) er der én ny borger, som har fået støtte, og som ikke modtog støtte i juni (førperioden).

Tabel: Antal borgere, der modtog § 34-støtte før og efter kontanthjælpsreformen fordelt på ydelsesbeløb.

Der er ikke sket ændringer i de opgjorte tal for virkningen af kontanthjælpsreformen, herunder bortfaldet af § 34-støtte til boligudgifter, siden orienteringen den 10. oktober 2025.

2.1. Fastholdelse af bolig

I forlængelse af bortfaldet af § 34-støtte er der set på borgernes mulighed for at fastholde deres bolig.

Siden oktober 2025 har der ikke været en markant udvikling i borgernes økonomiske udfordringer med at fastholde bolig.

Boligselskabet Boliggården oplyser, at bortfaldet af § 34-støtte ikke har haft den forventede effekt i den økonomiske rådgivning. Selvom antallet af udsættelser generelt vurderes at være for højt, ses der ikke en tydelig påvirkning fra kontanthjælpsreformen.

Ifølge administrationens opgørelser er 8 borgere blevet sat ud af deres bolig siden oktober 2025. Af disse var 2 borgere på kontanthjælp, men deres udsættelser vurderes ikke at være relateret til kontanthjælpsreformen.

Samlet set er der ikke en klar sammenhæng mellem bortfaldet af § 34-støtte og borgernes mulighed for at fastholde deres bolig.

3. Hjemløshed

Den officielle udvikling i hjemløshed i kommunen kan først vurderes i efteråret, når de nyeste hjemløsetal offentliggøres i forbindelse med hjemløsetællingen. Social- og Beskæftigelsesudvalget bliver orienteret herom.

På nuværende tidspunkt kan antallet af borgere på herberger samt de få borgere, der opholder sig på gaden, opgøres. Der foreligger derimod ikke data for borgere, der midlertidigt bor hos venner og bekendte.

1. Antal borgere, der opholder sig på gaden: 7
2. Antal borgere på herberg og forsorgshjem: 34

4. Midlertidige tilskud

Helsingør Kommune har modtaget midler fra to puljer, som yder økonomisk støtte til borgere med trængt økonomi. Den ene pulje vedrører huslejenedsættelse, og den anden vedrører huslejetilskud.

Forskellen er, at huslejetilskuddet udbetales til borgeren og løber i 2026, mens huslejenedsættelsen løber i op til 9 år og reducerer huslejen direkte.

Huslejenedsættelse: Givet til 15 borgere. Kan tildeles frem til udgangen af 2026. Tilskuddet reguleres efter nettoprisindekset og udgør i 2026 1.462 kr. pr. måned.

Huslejetilskud: Givet til 8 borgere. Der er fortsat midler i puljen, som kan anvendes, hvis flere borgere i målgruppen identificeres.

4.1. Bortfald af tilskud

Det er vanskeligt at vurdere, hvordan situationen vil udvikle sig, når tilskudsmulighederne bortfalder.

Tilskuddene er indrettet til at skabe stabilitet for borgerne og give dem mulighed for gradvist at klare sig uden støtte.

5. Adgang til betalbare boliger på sigt

I forbindelse med genforhandlingen af Udlejnings- og Anvisningsaftalen i 2026 er der fokus på at balancere flere hensyn: bæredygtige beboersammensætninger, generel adgang til boliger samt løsning af akutte og langsigtede boligsociale opgaver.

Aftalen forventes at få betydning for den fremtidige udvikling. Den kan dog ikke stå alene, og der er fortsat behov for fokus på at udvikle sammenhængende løsninger. Udfordringerne med prisniveau og anvisning hænger i høj grad sammen med forholdet mellem borgernes indkomst og de stigende huslejer. Derfor giver en status quo-betragtning af boligsituationen ikke et retvisende billede af de udfordringer, der ligger foran os.