Den angivne markvej er ikke registreret i Helsingør Kommunes vejregister og kun en enkelt ejendom – Fredensborgvej 11 - har en tinglyst vejret langs med marken. Ejendommene, der grænser op til markvejen, er otte sædvanlige enfamiliehuse med grunde på mellem 700 og 2683 m2. Den vejberettigede ejendom har en grund på 788 m2.

Spørgsmålet, om der efter lovens § 72, stk. 1, konkret skal gives tilladelse til hel eller delvis nedlæggelse af en privat fællesvej, afhænger af kommunens skøn. Ved denne vurdering skal kommunen tage almene, offentligretlige hensyn, først og fremmest af færdselsmæssig og vejteknisk art.

Hvis ingen almene, offentligretlige hensyn taler imod nedlæggelsen, skal kommunen vurdere, om den private fællesvej er eneste adgangsvej til en ejendom eller er af vigtighed for ejeren af en ejendom med vejret til vejen.

Ved stillingtagen om vejretten for denne ene ejendom skal ophæves og vejen nedlagt eller ej er administrationen bundet af de to nedennævnte saglige kriterier fra privatvejsloven.

Vejen skal helt eller delvist opretholdes som privat fællesvej hvis:

1. den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder og der ikke samtidig etableres anden vejadgang, eller
2. vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen.

Vejen er ikke eneste adgangsvej til en ejendom eller dens lodder, idet de ejendomme, som grænser op til vejen har vejadgang til Fredensborgvej eller Danstrupvej. Ejendommen Fredensborgvej 11 har som den eneste ejendom vejret til markvejen. Ejer af denne ejendom har peget på, at han benytter markvejen til levering af varer til ejendommen og i forbindelse med havearbejde. Dette svarer i øvrigt i al væsentlighed til de argumenter, som ejere af øvrige tilstødende ejendomme har anført som begrundelse for opretholdelse af markvejen.

Administrationen er enig i, at højdeforskelle på grundene og den måde, som de er bebygget og indrettet, kan besværliggøre havearbejde, herunder fjernelse af haveaffald, samt levering af navnlig tunge eller uhåndterlige genstande. Administrationen finder imidlertid ikke, at havearbejde fra den vejberettiges ejendom kan antages at have et omfang eller karakter, som gør markvejen af vigtighed for ejendommen. For så vidt angår levering af varer til ejendommen udelukker besværlige adgangsforhold i fx etageejendomme sædvanligvis ikke levering af tunge eller uhåndterlige genstande. Dette forhold kan derfor heller ikke begrunde, at markvejen er af vigtighed for denne ejendom.

Ved nedlæggelse af private fællesveje på landet kan vejmyndigheden ikke med hjemmel i privatvejsloven lægge vægt på offentlighedens færdsel som et alment, offentligretligt hensyn, der taler imod at nedlægge vejen.

Dette fordi private fællesveje på landet, der administreres efter bestemmelserne i privatvejslovens afsnit II, kun skal stå til rådighed for de vejberetttigedes færdsel.

I tilfælde, hvor vejen hverken er eneste adgangsvej eller af vejmyndigheden vurderes at være af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen, skal kommunen foretage en konkret afvejning af parternes interesser dels i at bevare vejen og dels i at nedlægge den.

Det fremgår ikke af privatvejsloven, hvilke hensyn, der skal tillægges vægt i vurderingen af, om vejen skal nedlægges eller opretholdes, hvis de i loven beskrevne situationer ikke foreligger, ligesom det heller ikke fremgår, at vejejeren har en særlig fortrinsret til at få nedlagt en privat fællesvej. Skønnet er derfor i den situation frit og overladt til kommunen som vejmyndighed.

Skønnet skal dog være foretaget på grundlag af saglige hensyn som er angivet privatvejsloven. Det er parter i sagen, hvis hensyn kommunen kan varetage. Det er som udgangspunkt alene ejere af ejendomme med vejret til ejendommen, som er part i sagen.

Administrationen kan ikke pege på saglige hensyn, som kan begrunde en opretholdelse af markvejen.

1. Andre muligheder for etablering af vej på strækningen

Udvalget ytrede ved behandlingen 3. september 2024 ønske om bevarelse af en markvej til glæde for lodsejere langs med marken.

Andre muligheder for bevarelse af en vejbetjening langs med marken gennemgås derfor her.

1.1. Adgang efter naturbeskyttelsesloven

I henhold til naturbeskyttelsesloven er det tilladt at færdes på udyrkede arealer og på veje og stier i det åbne land. Selvom der ikke længere måtte eksistere en vej efter privatvejsloven, vil der fortsat være gående adgang langs med marken efter naturbeskyttelsesloven.

Det er vejmyndighedens vurdering at megen af den efterspørgsel efter vejadgang, vi har modtaget, vil kunne tilfredsstilles med denne lovlige adgang langs med marken.

1.2. Kommunen køber eller eksproprierer areal til etablering af offentlig vej

Lov om offentlige veje giver mulighed for at gennemføre en ekspropriation af en del af marken med henblik på etablering af offentlig vej langs ejendommene. I historisk tid kan der på vores kort ses en cirka 125 meter lang grusvej på strækningen.

Hvis dette vejstykke måtte ønskes genetableret som offentlig vej, vil det være forbundet med omkostninger til ekspropriation og anlæg, der formentlig beløber sig til minimum 500.000 kr.

Ekspropriation skal for at være lovlig bl.a. være nødvendig og proportional for at varetage den almene interesse, som man vil opnå eller tilgodese med ekspropriationen, fx offentlighedens adgang.

Ekspropriation er ikke nødvendig for at give offentligheden adgang til at færdes til fods langs med marken, da dette allerede er lovligt efter naturbeskyttelsesloven. For så vidt angår de hensyn, som er gjort gældende af ejere af ejendomme, som grænser op til markvejen, vurderes de heller ikke i tilstrækkeligt omfang at nødvendiggøre en ekspropriation, jf. det ovenfor anførte om havearbejde og levering af varer.

Administrationen vurderer derfor, at ekspropriation af arealet ikke vil være lovligt.

Helsingør Kommune kan erhverve fast ejendom, hvis kommunen har en saglig kommunal interesse heri. Det forudsætter, at ejer ønsker at sælge arealet.