Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Sagen forelægges, fordi kapacitetsanalysen på dagtilbudsområdet, det opdaterede prognosegrundlag og de aktuelle kapacitetsdata peger på, at der samlet set fortsat er betydelig ledig kapacitet på dagtilbudsområdet.

Den ledige kapacitet betyder, at der flere steder er institutioner med lav belægning, hvilket kan have betydning for kvaliteten i børnemiljøerne og for udnyttelsen af medarbejderressourcerne.

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget kan derfor beslutte, om administrationen skal opdatere data- og prognosegrundlaget i kapacitetsanalysen og udarbejde handlingsscenarier for justering af ledig kapacitet på dagtilbudsområdet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter, at administrationen opdaterer data- og prognosegrundlaget i kapacitetsanalysen på dagtilbudsområdet.

2. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter, at administrationen udarbejder handlingsscenarier på baggrund af analysen med henblik på justering af ledig kapacitet. 

Sagens indhold

På baggrund af Budget 2024 blev der i 2024 igangsat en ekstern kapacitetsanalyse af dagtilbudsområdet. Formålet var at skabe et fagligt og politisk grundlag for at vurdere, hvordan Slagelse Kommune kan sikre en bæredygtig og fremadrettet udnyttelse af kapacitet, bygninger og ressourcer på dagtilbudsområdet. Ved den indledende politiske behandling den 6. februar 2024 ønskede Børne- og Ungeudvalget desuden, at analysen også belyste udearealer, bygningernes overordnede stand og – i det omfang data forelå – indeklima. Kapacitetsanalysen blev forelagt Børne- og Ungeudvalget den 9. april 2024 til gennemgang og drøftelse.

Analysen viste, at der samlet set var overkapacitet på dagtilbudsområdet, og at der i langt de fleste distrikter var kapacitetsoverskud eller balance mellem kapacitet og pasningsbehov. Analysen pegede samtidig på lokale forskelle og på behovet for at arbejde mere aktivt med kapacitetsanvendelsen på tværs af kommunen.

Der foreligger nu et opdateret prognosegrundlag i form af befolkningsprognosen 2026. Prognosen viser, at antallet af 0-5-årige samlet set forventes at falde fra 4.442 børn i 2026 til 4.332 børn i 2036, svarende til et fald på 110 børn eller 2,5 pct. Udviklingen er samtidig ikke ens på tværs af kommunen.

De aktuelle kapacitetstal viser, at der fortsat er et samlet kapacitetsoverskud på dagtilbudsområdet. Opgørelserne viser samlet for 2023-2025 en vuggestuekapacitet omkring 986-1.015 pladser, mens det samlede antal indmeldte børn i samme periode ligger omkring 911-958. På børnehaveområdet ligger kapaciteten omkring 2.841-2.864 pladser, mens det samlede antal indmeldte børn i perioden ligger omkring 2.020-2.393. Det peger på, at der fortsat er betydelig ledig kapacitet, særligt på børnehaveområdet også når man tager højde for sæsonudsving i antal indmeldte børn. Se Bilag 3.

Tallene dækker samtidig over væsentlige lokale forskelle. På vuggestueområdet er der distrikter, hvor kapaciteten i perioder er under pres, herunder blandt andet Marievang og Vemmelev, mens andre distrikter har ledig kapacitet. På børnehaveområdet er der flere distrikter og institutioner med betydelig ledig kapacitet. Det understreger, at udfordringen ikke alene handler om det samlede antal pladser, men om hvordan kapaciteten er fordelt, anvendt og opleves lokalt.

Når institutioner eller afdelinger over tid har lav belægning, kan det have betydning for den pædagogiske kvalitet, robustheden i den daglige drift og muligheden for at anvende medarbejderressourcerne hensigtsmæssigt.

Udviklingen i indmeldte og kapacitet

De supplerende data viser, at der ikke alene er tale om en øjebliksstatus, men om et mere vedvarende mønster. De kvartalsvise opgørelser for 2023-2025 viser, at det samlede antal indmeldte vuggestuebørn falder fra 958,1 i 1. kvartal 2023 til 914,6 i 4. kvartal 2025, mens børnehavetallet i samme periode svinger, men samlet ligger væsentligt under den samlede kapacitet gennem hele perioden. Samtidig viser de institutionsvise opgørelser, at der er månedlige udsving i indmeldte børn, men også at flere institutioner over længere perioder ligger markant under deres maksimale kapacitet.

Materiale fra 2016 peger desuden på, at udfordringen med ledig kapacitet ikke er ny. Materialet viser, at der allerede dengang var et betydeligt arealmæssigt kapacitetsoverskud på dagtilbudsområdet, herunder uudnyttede m², som i den daværende beregningsmodel svarede til en betydelig overkapacitet. Det understøtter, at der er behov for at vurdere ikke kun det aktuelle børnetal, men også den mere langsigtede sammenhæng mellem udviklingen i indmeldte børn, institutionsstruktur og bygningsmæssig kapacitet.

Administrationen vurderer på den baggrund, at der er behov for at justere den ledige kapacitet, da lav belægning over tid kan svække kvaliteten i børnemiljøerne og mindske muligheden for en hensigtsmæssig udnyttelse af medarbejderressourcerne.

For at skabe et mere retvisende og handlingsorienteret grundlag foreslås det, at kapacitetsanalysen opdateres med supplerende data. Det gælder særligt:

• Opdaterede prognosedata
• Udviklingen i børnetallet over de seneste 10 år
• Udviklingen i kommunens institutionskapacitet over de seneste 10 år, herunder nybyggede, ombyggede og lukkede institutioner
• Månedlige udsving i børnetal på institutionsniveau
• Sammenstillinger af faktisk belægning og maksimal kapacitet, så det tydeliggøres, hvor der fortsat er ledig kapacitet også ved høj udnyttelse.

På baggrund af det opdaterede datagrundlag foreslås det, at administrationen udarbejder handlingsscenarier. Scenarierne skal belyse, hvordan ledig kapacitet kan justeres, så der skabes mere bæredygtige børnemiljøer og en bedre udnyttelse af medarbejderressourcerne. Scenarierne skal samtidig vise, hvor der er varig overkapacitet, hvor kapaciteten er under pres, og hvor der kan være behov for lokale tilpasninger mellem enheder eller aldersgrupper.

Scenarierne skal desuden belyse, om dele af den ledige kapacitet helt eller delvist vil kunne anvendes til andre formål inden for Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalgets område, f.eks. klubtilbud eller andre beslægtede aktiviteter, hvis dette er fagligt, driftsmæssigt og bygningsmæssigt relevant.

Konkrete forslag bør belyse driftsøkonomi, personalemæssige forhold, geografisk nærhed, forældreperspektiv, kvalitet i børnemiljøerne, arbejdsmiljø, bygningsmæssige forhold og eventuelle fremtidige anlægsbehov. Et næste skridt med opdateret datagrundlag og handlingsscenarier vil derfor give udvalget et bedre grundlag for senere at tage stilling til konkrete ændringer.

Retligt grundlag

Bygningsreglementets bestemmelser om areal og rumindhold for opholdsrum i daginstitutioner indgår som relevant ramme i vurderingen af den fysiske kapacitet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Eventuelle økonomiske og personalemæssige konsekvenser vil afhænge af de konkrete handlingsscenarier, som administrationen efterfølgende udarbejder og forelægger til politisk behandling.

Tværgående konsekvenser

Sagen har betydning for den fremtidige planlægning på dagtilbudsområdet og for samspillet mellem pasningsbehov, bygningsanvendelse, kvalitet i børnemiljøerne og udnyttelse af medarbejderressourcer. Sagen kan desuden have betydning for andre tilbud inden for udvalgets område, hvis ledig kapacitet i relevante tilfælde kan anvendes til andre formål. Eventuelle tværgående konsekvenser belyses nærmere i handlingsscenarierne.

Sagens videre forløb

På baggrund af udvalgets beslutning opdaterer administrationen data- og prognosegrundlaget i kapacitetsanalysen og udarbejder handlingsscenarier for justering af ledig kapacitet på dagtilbudsområdet til efterfølgende politisk behandling.