Efter anmodning fra udvalgsformanden for Natur, Miljø og Klimaudvalget forelægges en sag til orientering om råstofgrave og kommunens rolle og mulighed for indflydelse på efterbehandling.

Regionsrådet står for at udarbejde en råstofplan for forsyning og indvinding på landjord af råstoffer. Det er også regionen, der står for den kortlægning af råstofforekomster, der ligger til grund for råstofplanen. Gældende råstofplan for hovedstadsområdet er Råstofplan 2025, som er vedtaget i december 2025. Planen er vedlagt til orientering, se bilag 1.

Kommunalbestyrelserne er bundet af råstofplanen i deres planlægning og administration. Kommuneplanen må ikke stride mod råstofplanen.

Kommunerne bliver hørt i forbindelse med udarbejdelsen af råstofplaner. Kommunerne høres om ideer og forslag inden udarbejdelsen af råstofplanen og om bemærkninger til et forslag til råstofplanen forud for endelig vedtagelse. Natur, Miljø og Klimaudvalget, Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget samt økonomiudvalget indstillede til byrådet at behandle et høringssvar til forslag til Råstofplan 2025 i august 2025. I mail af 2. februar 2026 er Natur, Miljø og Klimaudvalget, Plan og Byudviklingsudvalget samt Kommunalbestyrelsen orienteret om Region Hovedstadens behandling af kommunens høringssvar i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen.

Regionsrådet er ansvarlig for at meddele tilladelser til råstofindvinding. Regionen fører også tilsyn med indvinding i råstofgravene, godkender efterbehandlingsplaner og udført efterbehandling efter at indvindingen af råstoffer er ophørt. Herudover fører Regionen tilsyn med, at det generelle forbud mod at tilføre jord til grusgrave overholdes.

I forbindelse med, at regionen meddeler tilladelse til indvinding af råstoffer, skal der foreligge en godkendt plan for efterbehandling af råstofgraven. Efterbehandlingsplanen er en plan for, hvordan arealet skal udformes, efter at råstofindvinding er ophørt. Efterbehandlingsplanen ligger dermed fast gennem hele indvindingsperioden og danner rammen for områdets afsluttende udformning. Den kan eks. indeholde vilkår, der understøtter en planlagt arealanvendelse, varige vilkår om restriktioner i anvendelse af gødning og pesticider og udformning af søbredder til padder mv., men der er eks. ikke er hjemmel til at stille krav om offentlig adgang, eller vilkår som er meget fordyrende såsom anlæg af stier og veje.

Kommunen er høringsberettiget med hensyn til vilkår i efterbehandlingsplanen. Forud for meddelelse af en råstoftilladelse gennemfører regionen en samordningsproces, hvor kommunen inddrages i vurderingen af natur, planlægning og øvrige myndighedsforhold, samt en screening efter miljøvurderingsloven, hvor kommunens bemærkninger indgår i grundlaget for regionens samlede vurdering.

Det fremgår af Råstofplan 2025, at efterbehandlingsplanen udarbejdes af ansøger i samarbejde med lodsejer, indvinder, region og kommune. Efterbehandlingsplanen skal bl.a. understøtte kommunal arealplanlægning og være med til at sikre en hensigtsmæssig kommunal udvikling af områderne, når råstofindvindingen er afsluttet.

Det er som udgangspunkt kommunen, der har kompetence til at planlægge i kommuneplanen for et områdes anvendelse efter endt råstofindvinding– ligesom kommunen planlægger arealanvendelsen i kommunen i øvrigt. Regionen kan ved godkendelsen af efterbehandlingsplanen og fastsættelsen af vilkår for efterbehandlingen lægge afgørende vægt på den kommunale planlægning for arealanvendelsen. Regionen kan dog også godkende en anden anvendelse i efterbehandlingsplanen, end der er angivet i kommuneplanen, da råstofplanen rangerer over kommuneplanen i planhierarkiet.

Når indvindingen afsluttes, vurderer regionen, om efterbehandlingen er udført i overensstemmelse med den godkendte plan. Her høres kommunen også. Det økonomiske depositum frigives, når området er færdigbehandlet efter de fastlagte vilkår.

Tulstrup Grusgrav og Markebækvej Råstofgrav

Tulstrup Grusgrav på Møllehøjvej 4 og råstofgraven ved Markebækvej i Skævinge, er de eneste råstofsager i kommunen, hvor der er en godkendt efterbehandlingsplan, men hvor efterbehandlingen endnu ikke er endeligt realiseret og godkendt.  Jf. ovenfor vil Hillerød Kommune blive hørt inden det økonomiske depositum frigives

Tulstrup Grusgrav ligger inden for område F3 på bilag 2 og Markebækvej Råstofgrav ligger umiddelbart øst for område 22, 23 og 24 på bilag 2.

Til orientering har Region Hovedstaden den 20. december 2024 meddelt TSG afslag på ansøgning om revideret efterbehandlingsplan for Tulstrup Grusgrav på Møllehøjvej 4 samt påbud om efterbehandling i overensstemmelse med den eksisterende tilladelse fra 2005. Det betyder, at TSG skal efterbehandle råstofgraven således, at ingen skrænter efter efterbehandlingens afslutning har en hældning stejlere end anlæg 1:2, hvilket svarer til en hældning på ca. 27 grader. TSG har påklaget afslaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Den godkendte efterbehandlingsplan er vedlagt til orientering, se bilag 3.

Kommende graveområder

For følgende graveområder i Hillerød Kommune er der endnu ikke ansøgt om tilladelse til indvinding – og dermed heller ikke udarbejdet efterbehandlingsplaner. For hvert område er angivet hvilke udpegninger i Kommuneplan 2025 området er omfattet af:

• F4 Skævinge - Grønt Danmarkskort (potentiel økologisk forbindelse for løgfrø)
• F5 Lystrup Syd – Bevaringsværdigt landskab, Geologisk værdifuldt område og Særligt værdifuldt landbrugsområde
• 22, 23 og 25 Skævinge – Bevaringsværdigt landskab, Grønt Danmarkskort (økologisk forbindelse og potentiel økologisk forbindelse) og Særligt værdifuldt landbrugsområde.

Råstofområder, Grønt Danmarkskort (potentiel natur, økologiske forbindelser, særlige naturbeskyttelsesinteresser) og særligt værdifulde landbrugsområder fremgår af bilag 2.

En færdiggravet råstofgrav kan udgøre et potentiale for transformering til spændende landskaber med natur og rekreativ værdi. Der findes flere eksempler herpå rundt om i landet. Det sker dog ikke uden et stort forarbejde og kan kræve mange ressourcer at realisere. Region Hovedstaden har samlet eksempler herpå, fx Ølsted Grusgrav i Halsnæs Kommune samt Hedeland ved Høje Taastrup, Roskilde og Greve kommuner. I alle de nævnte eksempler er kommunen angivet som grundejer.

Kommunen kan vælge at gå aktivt ind i planlægningen og realiseringen af natur og rekreative områder i tidligere graveområder. Der kan være forskellige veje – fx gennem partnerskab med lokale foreninger, frivillige og organisationer, gennem kommune- og lokalplanlægning og opkøb af arealet efter gravning. Det må som udgangspunkt forventes at kræve kommunale midler til arealanskaffelse, anlæg og drift. Hvis kommunen i en kommune- eller lokalplan har forbeholdt en ejendom til et offentligt formål, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.