Sagen forelægges Natur, Miljø og Klimaudvalget med henblik på dels at orientere om den kommende proces og det tilhørende ressourcebehov, dels at træffe beslutning om prioritering af det videre arbejde med realisering af omlægningsplanen.

Hillerød Kommunes Omlægningsplan 2025 blev principvedtaget af byrådet i december 2025. Forvaltningen vil på mødet gennemgå sagen om det videre arbejde med modning, forundersøgelser, myndighedsbehandling og realisering af de mange projekter i omlægningsplanen.

Omlægningsplanen peger på arealer, hvor der er potentiale til indfrielse af målsætninger indenfor tørv og kvælstof, beskrevet i ”Aftale om et Grønt Danmark” indgået mellem SVM regeringen (2022 – 2026), Landbrug og Fødevare, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Aftalen er efterfølgende bekræftet med ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark” indgået mellem en bred vifte af Folketingets partier: Socialdemokratiet, SF, Venstre, Moderaterne, Det konservative Folkeparti, Liberal Alliance samt Det Radikale Venstre.

I ”Aftalerne om et Grønt Danmark” ønskes ændringer i arealanvendelsen i det åbne land, fra mange landbrugsarealer til mere natur. Med ændringen kommer også løsninger på samfundsmæssige væsentlige problemstillinger: iltsvind i fjorde og kystvandområder – forårsaget af kvælstofudvaskning fra marker inde i landet, CO2 - udledning fra landbrugsarealer, ønsket om mere biodiversitet, skov og beskyttelse af drikkevand. Ændringerne er, som teksten i aftalen formulerer det: Historisk.

Der er afsat 43 mia. kroner i Danmarks Grønne Arealfond. Pengene dækker forskellige indsatser som fx udtagningskonsulenter, opkøb af erstatningsjorde, lodsejerkompensation, og omlægning af arealer. 22 mia. kr. er afsat til etablering af skov, 12 mia. kr. til kvælstofindsatsen og ca. 10 mia. kr. til omlægning af de tørveholdige arealer. Pengene fra Arealfonden søges via tilskudsordninger, hvor alle udgifter forbundet til arbejdet med arealomlægning dækkes, bortset fra opgaver der normalt er skattefinansierede – fx modning af projekterne og myndighedsbehandling.

Hillerød Kommune modtager samlet 1,3 mio. kr. i perioden 2025–2032 som DUT-midler, hvilket ikke dækker udgifter forbundet med kommunens opgaver inden for arealomlægning og den samlede Grøn Trepart-indsats. Tabellen nedenunder viser den årlige tilførsel af DUT midler til By og Miljøs arbejde med Grønt Trepart.

De nuværende omlægningsplaner skal være gennemført i 2030 jf. Aftalerne om et Grønt Danmark.

Fra omlægningsplan til næste fase af arealomlægningen

Med Omlægningsplanen på plads er næste fase, at skitseprojekternes form og omkostningseffektivt skal afklares, hvor der kan findes lodsejeropbakning.

Opgaven med at realisere skitseprojekterne er i sig selv omfattende, hvorfor der er fremlagt budgetforslag, som forelægges økonomiudvalget i maj - se bilag 1. Der bliver behov for betydelige ressourcer til medarbejdere, der kan modne projekterne, inden der kan søges om anlægsmidler til forundersøgelser og realisering.

Modning af skitseprojekter – ikke finansieret af tilskudsordninger

Skitseprojekter skal modnes ved at skabe opbakning hos de berørte lodsejere. Forvaltningen vil typisk indkalde til lodsejermøder, hvor idéer, lokal viden og bekymringer kan drøftes i fællesskab. I dialog med lodsejerne skal der opnås enighed om at søge tilskud til forundersøgelse af området.

Fasen kan åbne for muligheder for arealomlægning, som rækker ud over indsatser for CO2-reduktion og kvælstof. Fx landskaber med større naturvariation og et mere levende præg som samtidig skaber værdifulde oplevelser for mennesker. Sådanne opgaver er ikke omfattet af eksisterende tilskudsordninger og kræver derfor kommunal prioritering (fondssøgning til natur eller stier i landskabet).

Når der opnås enighed blandt lodsejerne, kan der udarbejdes en ansøgning om forundersøgelsestilsagn.

Forundersøgelse – finansieret af tilskudsordninger

Forundersøgelsen skal danne grundlag for beslutningen om etablering af projektet ved at afklare juridiske forhindringer, omkostningseffektivitet og lodsejerbetingelser. Forundersøgelsen er inddelt i to forskellige undersøgelser: En ejendomsmæssig forundersøgelse og en teknisk forundersøgelse. Forundersøgelsen må maksimalt vare i 2 år. Kommunen skal som projektejer udarbejde udbudsmateriale, følge fremdriften i projektet, justere projektet løbende, sikre at tidsplanen overholdes mv.

Den tekniske forundersøgelse omfatter en redegørelse af bl.a. projektområdets jordbund, hydrologi, og afvanding. Projektets anlægsarbejder, eventuelle afværgeforanstaltninger, budget og tidsplan beskrives, og projektets forventede effekter beregnes. I den ejendomsmæssige forundersøgelse skal lodsejernes ønsker afklares sammen med evt. kompensationsønsker. Lodsejerkompensation er et statsligt anliggende, som ikke påvirker kommunens økonomi.

Realiseringsfasen – finansieret af tilskudsordninger

Peger forundersøgelsen på, at projektet kan gennemføres, er næste fase realiseringsfasen. Ligesom forundersøgelsen er realiseringsfasen sat til 2 år. Der skal laves detailtegninger, projekteres for hævet vandstand, fjernelse af dræn osv., eventuelle arkæologiske undersøgelser skal gennemføres, projektet skal myndighedsbehandles og til slut anlægges.

Om myndighedsopgaven – ikke finansieret af tilskudsordninger

Kommunen varetager myndighedsopgaven og har ansvaret for, at projektet planlægges og gennemføres i overensstemmelse med gældende lovgivning. Opgaven omfatter fx miljøvurderinger, vurdering af projektets påvirkning af beskyttet natur, arter, vandmiljø og vandløbsforhold. Der er i forvejen kø på myndighedsgodkendelser, som vil blive en flaskehals, hvis der ikke tilføres og øremærkes ressourcer hertil. Budgetønske om personaleressourcer til myndighedsopgaver forelægges Økonomiudvalget i maj 2026 (jf. udkast i bilag 1).

Prioritering af rækkefølge af projekter

Den store og komplekse opgave med realisering af Omlægningsplanen, kombineret med et højt tidspres, nødvendiggør en prioriteringsmodel, så de mest effektive projekter opstartes før andre.

Sidste år udarbejdede Lokal trepart Isefjord Roskilde Fjord ”Principper for omlægningsplaner” (bilag 2). Her fremgår det, at arealomlægningen skal prioritere arealer med potentiale til reduktion af kvælstof og CO2. Arealer som samtidig med kvælstof eller CO2 gevinst kan beskytte grundvand, bidrage til bedre biodiversitet eller lignende, skal prioriteres før arealer uden samme synergi. Til sidst ønskes også udpegning af store sammenhængende naturområder, med udgangspunkt i de allerede udpegede områder i Omlægningsplanen.

Forvaltningen har i den forslåede prioriteringspraksis valgt at prioritere kvælstofeffektivitet, andelen af tørv i skitseprojekterne samt at undersøge overlap mellem skitseprojekterne, grundvanddannelse og biodiversitetspotentiale.

Det samlede resultat, bilag 3, viser Omlægningsplanen med CO2 point - baseret på mængden af tørv i området, kvælstofpoint baseret på kvælstofgevinst, blå stjerner, som markerer overlap med 200 års grundvandsdannende oplande og grønne stjerner, som viser overlap med Biodiversitetsprioriteringskort. Prioriteringskortet og arbejdsmetoden er som alt andet med Omlægningsplanen at betragte som dynamisk. Der kommer hele tiden nye datalag til, nye opgaver eller skitseprojekter der ændres. Lodsejerkompleksitet kan også blive en væsentlig faktor i prioriteringsarbejdet tillige med områdernes multifunktionalitet.

Tidsplan for omlægningsarbejdet

Skal omlægningsplanens projekter gennemføres inden 2030, skal der afsættes betydelige administrative ressourcer til såvel projektledelse som myndighedsopgaver i By og Miljø, hvor de højest prioriteret projekter skal igangsættes i år eller senest i starten af næste år.

Sammenhængende natur

Jf. Isefjord og Roskilde Fjord trepartens princip om sammenhængende naturområder er det forventningen at potentialer til sammenhængende natur skal indtegnes i Omlægningsplanen i år. I samarbejde med Hillerød Kommunes Trepart har forvaltningen udpeget tre områder i oplandet til Arresø, som skal undersøges for deres potentiale til sammenhængende naturarealer i omlægningsplanen. I forbindelse med biodiversitetsplanen indsamles data til en fremtidig undersøgelse.

Opgaven, at indtegne potentiale for sammenhængende natur ind i Omlægningsplanen, er et fokusområde for både Lokal trepart Isefjord Roskilde Fjord og Hillerød Kommunes egen trepart. Der er ingen statslige støtteordninger til at skabe sammenhængende natur. Skal de sammenhængende naturområder realiseres, skal der afsættes ressourcer eller søges midler hos private fonde. Såfremt der findes midler til undersøgelsen, forventer forvaltningen at fremlægge et beslutningsforslag inden årets udgang om potentialer for sammenhængende natur til omlægningsplanen.

Skov

Parallelt med denne sag fremlægges et nyt kommuneplantillæg med et revideret skovrejsningstema, som samlet set udvider arealudpegningen til ønsket skov med 75 hektar. Andel af uønsket skov øges også.

Lokal Trepart Isefjord Roskilde Fjord har fokus på skov i år, hvor næste møde i treparten netop vil handle om kommunernes arbejde med skov.