Fra 2022-2026 (opgjort 18. marts 2026) har Fredensborg Kommune modtaget 432 fordrevne ukrainere. Heraf er 179 udrejst således, at der aktuelt i kommunen er 253 fordrevne ukrainere. Der er fortsat en kvote på 70 fordrevne ukrainere om året, hvorfor administrationen løbende vurderer boligkapaciteten og forventer at mangle et antal midlertidige boliger frem mod 2027.

Lovforslag om stramninger

Før folketingsvalget blev der fremsat et lovforslag, der nu afventer en kommende regeringsdannelse. Lovforslaget indeholdt en række tiltag, som må forventes at reducere tilstrømningen af fordrevne fra Ukraine til Danmark, hvis det vedtages efter regeringsdannelsen, bl.a.:

• Opholdstilladelse kan fremover nægtes til udlændinge, der er omfattet af de ukrainske regler for mobilisering, hvilket primært rammer mænd mellem 23 og 60 år.
• Udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at personer fra bestemte områder i Ukraine, der er vurderet sikre, ikke kan få ophold.
• Nye opholdstilladelser kan ikke forlænges ud over det tidspunkt, hvor udlændingen bliver omfattet af ukrainske mobiliseringsregler (typisk ved det 23. leveår).
• Fordrevne fra Ukraine omfattes af arbejdspligt, hvilket indebærer krav om deltagelse i en indsats på 37 timer om ugen for kontanthjælpsmodtagere.

Hvis lovforslaget vedtages, får udvalget en orientering om konsekvenserne.

Boligplacering af fordrevne ukrainere

Kommunerne er forpligtet til at anvise midlertidige boliger til fordrevne ukrainere. Administrationen forventer, at der er et fortsat behov herfor i de kommende år, og at der er en risiko for, at der på sigt ikke vil være boliger nok. Denne udfordring deles af mange kommuner i landet. Der er flere forhold, der påvirker behovet for boliger, herunder hvor mange der fraflytter de nuværende midlertidige boliger, hvor mange der kan tilbydes permanente boliger, hvor mange der tilflytter kommunen samt udnyttelsen af de eksisterende midlertidige boliger. Med disse forbehold vurderer administrationen med betydelig usikkerhed, at der kan mangle boliger til 10-30 ukrainske fordrevne i 2027. Administrationen vurderer, at der i 2026 er pladser nok på de nuværende lokationer i kommunen, såfremt den hidtidige fraflytningspraksis fortsætter.

Andre kommuner overvejer eller gør allerede brug af følgende:

• Genhusning i almene boliger
• Lejede pavilloner på kommunale matrikler
• Lejemål, der ombygges til beboelse
• Køb af ejendomme, som efterfølgende ombygges
• Køb af arealer til opsætning af pavilloner

Midlertidig indkvartering af fordrevne ukrainere

Integrationsloven fastsætter ikke krav til standarden eller karakteren af midlertidige boliger, og der kan derfor ikke opstilles en udtømmende liste over egnede indkvarteringsformer. Midlertidig indkvartering kan bl.a. ske i særligt etablerede opholdssteder, herunder ombyggede eksisterende bygninger som tidligere institutioner. Indkvarteringen skal være lovlig og overholde bygge- og planlovgivningen samt være godkendt til beboelse, herunder krav til sanitet, sikkerhed og brand. Opholdsstedet behøver ikke være en selvstændig bolig eller et selvstændigt værelse, og flere personer kan indkvarteres på samme værelse, forudsat at brandreglerne overholdes.

Administrationen arbejder med forskellige spor i forhold til løsninger for indkvartering af fordrevne fra Ukraine i både midlertidige og permanente boliger. Sporene skitseres nedenfor.

1. Fraflytninger

Der er ikke fastsat nogen tidsmæssig begrænsning for fordrevne ukraineres opholdslængde i midlertidig bolig. Så længe boligen ikke misligholdes, herunder manglende betaling af leje eller lignende, kan udflytning ikke kræves, medmindre der samtidig anvises en permanent bolig.

Tilbud om permanente boliger

Der findes ikke regler om, hvor høj udgiften til en permanent bolig må være i forhold til den fordrevnes indkomst. Både familier og enlige fordrevne fra Ukraine står allerede på de almene boligers akutliste til permanent bolig. Lejlighederne er dog oftest både for store og for dyre til de fordrevne fra Ukraine, ligesom der også er andre borgere med boligbehov på akutlisten. Det vurderes derfor, at den nuværende praksis med at finde almene boliger til brug for permanente boliger fastholdes, men ikke øges.

Motiverende indsats og oplysning om fraflytning

For at skabe plads til nytilkomne ukrainere informerer administrationen om mulighederne for og opfordrer til fraflytning af de midlertidige boliger. I Fredensborg Kommune bliver fordrevne ukrainere ved indflytning både mundtligt og skriftligt gjort opmærksom på, at boligplaceringen er midlertidig, og at de derfor skal skrive sig op i boligselskaber og være aktivt boligsøgende. Denne information gentages løbende, og administrationen planlægger desuden en visuel indsats, fx opslagstavler, med information om alternative boligmuligheder som boligselskaber, private udlejere og kollegier, med henblik på at skabe plads til kommende ukrainere med behov for midlertidig indkvartering.

2. Optimering af plads i eksisterende midlertidige boformer

Administrationen har afsøgt mulighederne for evt. yderligere optimering af plads.

Kridthuset

De fleste fordrevne fra Ukraine bor i dag i Kridthuset, der oprindeligt er opført som plejehjem med værelser beregnet til én person. I Kridthuset er der aktuelt indkvarteret ca. 140 personer. Dette er en dårligere boligstandard end på fx plejehjem, men er muligt under hensyntagen til sammensætningen på værelserne, samt det forhold, at der netop er tale om midlertidige boliger, som det ikke er hensigten, at man skal blive boende i. Vurderingen af fordelingen af fordrevne ukrainere laves af en boligkoordinator med tæt kendskab til huset og beboerne. På grund af en kombination af tomme værelser og muligheden for ekstra beboere på nogle af værelserne, vurderer administrationen, at det er muligt at imødekomme behovet for antallet af midlertidige boliger i 2026.

For så vidt angår udfordringen i 2027, har administrationen set på, om en fællessal kan omdannes til sovesal. Dette vurderes dog meget usikkert på grund af brandregler, og det vil bl.a. kræve en ekstern brandrådgiver samt tilpasninger af eksisterende brandanlæg.

Helsingørsvej

Kommunen råder desuden over en ejendom på Helsingørsvej med otte værelser samt en mindre, fælles opholdsstue. Det vurderes, at der kan bo op til 20 flygtninge i boligen – afhængigt af beboersammensætningen. Disse 20 pladser skal bruges til forventede ankomster i 2026.

3. Pavilloner

Etablering af flygtningeboliger i pavilloner er en løsning, som er anvendt i andre kommuner, og administrationen har derfor undersøgt krav og omkostninger ved en pavillonløsning frem mod 2027. Flere kommuner oplever imidlertid ventetid på pavilloner som følge af stor efterspørgsel, ligesom det er vanskeligt at finde egnede arealer til formålet.

Pavilloner er en dyr løsning og kræver derfor vished om behov. Et samlet overslag på etablering af pavilloner til 70 fordrevne ukrainere ligger i intervallet 10,6-15,2 mio. kr. og dertil leje pr. måned på ca. 0,245 mio. kr. samt senere nedtagning af pavilloner til omkring 1 mio. kr.

Det vurderes, at der for etablering af pavilloner skal anvendes ca. 4 måneder til projektafklaring og tilbudsindhentning. Byggetilladelse tager ca. 2-3 måneder, når der foreligger fuldt belyst projektmateriale. Afhængigt at leverandørernes muligheder og markedet, vil det tage 4-8 måneder fra kontraktindgåelse, til boligerne kan tages i brug. Samlet tidsforbrug vurderes derfor at være ca. 12-16 måneder.

4. Leje af boliger og bygninger

Almene boliger

Det er muligt at anvende almene boliger som midlertidige boliger, men lejen vil typisk overstige, hvad fordrevne fra Ukraine selv kan betale. Hvis kommunen ønsker at anvende almene boliger som midlertidig indkvartering, skal den i så fald dække differencen mellem udgiften til midlertidig indkvartering og den faktiske husleje. Anvendelsen forudsætter, at almene boliger stilles til rådighed, og at der fortsat tages hensyn til beboersammensætningen.

Cirkelhuset

Administrationen har undersøgt muligheder for leje af eksisterende bygninger, herunder Cirkelhuset, som står tomt efter NGG’s fraflytning. Det ville være muligt at leje bygningen med henblik på midlertidig boligindkvartering, men kun med garanti for ét års leje regnet fra foråret 2026 på grund af planer om nedrivning. Da administrationen først forudser et behov i 2027, vurderes leje af Kridthuset ikke som en gangbar løsning.

5. Placering af fordrevne fra Ukraine i andre kommuner

Det er i princippet muligt at indgå aftaler med andre kommuner om midlertidig indkvartering af fordrevne fra Ukraine, hvis en kommune råder over større boligkapacitet end eget behov. Integrationsansvaret forbliver dog i den visiterende kommune, hvilket medfører geografiske begrænsninger for bopælen. Administrationen vurderer, at der er begrænset sandsynlighed for, at omegnskommunerne aktuelt har nævneværdig ledig kapacitet til midlertidig indkvartering af ukrainere.

Sigurd Schytz Kollegiet/ungdomsboliger

Sigurd Schytz Kollegiet i Helsingør har tidligere udlejet en række ungdomsboliger til flygtninge i en toårig periode som følge af udlejningsvanskeligheder. Kollegiet kan dog ikke uden videre anvende boligerne til dette formål, da det forudsætter tomgang samt forudgående politisk behandling og godkendelse i hovedbestyrelsen. Kollegiet har aktuelt ikke tomgang.

6. Økonomi

Kommunerne kompenseres samlet set via bloktilskuddet for de generelle udgifter i forbindelse med modtagelse af fordrevne ukrainere. Den enkelte kommune, herunder Fredensborg Kommune, får dog ikke ekstra kompensation til ekstraordinære udgifter i forbindelse med fx opsætning af nye boliger, ombygninger mv., hvorfor der vil skulle afsættes særskilte midler hertil på sigt, hvis der bliver behov for det. Der er en tillægsbevilling på 0,3 mio. kr. fra 2026-2029 til drift af Helsingørsvej i forbindelse med budgetvurderingen. Eventuelle nye udgifter til flere midlertidige boliger i 2027 og frem vil komme i tillæg hertil.

Administrationens bemærkninger

Administrationen arbejder videre med at udnytte kapaciteten i Kridthusets og de nye pladser på Helsingørsvej for at håndtere situationen i 2026. Med betydelig usikkerhed forudser administrationen dog en udfordring i forhold til antallet af midlertidige boliger i 2027 og fremefter på grund af de fortsættende årlige kvoter for fordrevne fra Ukraine.

I den forbindelse arbejder administrationen med flere muligheder for midlertidig boligplacering, i første omgang primært i form af forskellige typer almene boliger i kommunen. Der må dog påses udgifter hertil i form af ekstra lejeudgifter, udgifter til ombygninger eller andet.

Udvalget for Erhverv, Beredskab og Byliv