Kompetence

Sundhedsudvalget.

 
Beslutningstema

På genoptræningsområdet har der over en årrække været et stigende antal genoptræningsplaner samt en stigende kompleksitet i borgernes behov under genoptræning. Desuden er der flere samt nye opgaver forbundet med national omstilling til digital genoptræning. Dette medfører udfordringer med at overholde genoptræningsområdets budget og den af lovgivningen fastsatte syv-dages ventetid på første aftale til genoptræning.

Sundhedsudvalget kan drøfte, det stigende antal af genoptræningsplaner samt en stigende kompleksitet i borgernes behov i relation til den aktuelle budgetramme.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Sundhedsudvalget drøfter det stigende antal af genoptræningsplaner samt en stigende kompleksitet i borgernes behov i relation til den aktuelle budgetramme.

Sagens indhold

Sundhedsudvalget blev introduceret til genoptræningsområdet på deres introduktionsmøde den 23. marts 2026.

En genoptræningsplan er et sundhedsfagligt dokument, som sygehusene skal udarbejde ved udskrivelse af patienter, der har behov for genoptræning efter indlæggelse. Planen danner grundlag for den videre træningsindsats i kommunalt regi. Kommunerne er i henhold til sundhedslovens § 140 forpligtet til at tilbyde opstart af genoptræning senest syv kalenderdage efter borgerens udskrivelse. Se flowdiagram over genoptræningsplaner i bilag 1.

Stigning i antallet og kompleksitet af genoptræningsplaner 
Ifølge data fra Medcom (nationalt samarbejde om digital kommunikation i sundhedsvæsnet), er antallet af genoptræningsplaner i Slagelse Kommune steget fra 3.014 i 2021 til 3.646 i 2025. Se udvikling fra 2009-2026 i bilag 2.

Udover det stigende antal genoptræningsplaner oplever administrationen, at patienter, der udskrives med en genoptræningsplan, har et mere komplekst genoptræningsbehov. Kompleksiteten viser sig blandt andet ved, at terapeuterne har flere besøg hos samme borger i opstartsfasen, flere borgere har behov for opstart af genoptræning i hjemmet, der er et øget behov for individuelt tilrettelagte forløb med tværfaglig koordinering, og der er flere borgere, som ikke kan deltage i træning på hold. Det giver et øget ressourceforbrug til den enkelte borger, og dermed opstår ventetid i forhold til at starte nye borgere op i et genoptræningsforløb inden for syv kalenderdage. 

Igangsatte tiltag
Sundhed og Træning har håndteret stigningen i antallet af genoptræningsplaner og kompleksiteten af genoptræningsforløbene samt overholdelse af den lovpligtige syvdagesfrist gennem en målrettet tilpasning af træningstilbuddet. Dette for at sikre hurtigere opstart og en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Indsatsen har blandt andet bestået i:

• øget brug af holdtræning frem for individuel træning, fx er der indført ugentlige opstartshold for borgere, der er opereret i knæ
• længere intervaller for individuel opfølgning for borgere med gode forudsætninger for at gennemføre genoptræning i eget hjem.

Brug af private leverandører
Hvis kommunen ikke kan tilbyde opstart inden for syv-dages fristen, har borgeren, jf. sundhedslovens § 140, stk. 3, ret til at vælge en privat leverandør. Den private leverandør kan kun overtage et forløb, hvis de kan tilbyde opstart tidligere end- eller samtidig med kommunens næste ledige tid. Selvom ordningen er med til at nedbringe ventetiderne foretrækker mange borgere et kommunalt tilbud og vælger derfor at vente, hvilket fastholder en kommunal venteliste.

En opgørelse foretaget af Sundhed og Træning viser, at der i 2025 var 220 borgere, der blev tilbudt et genoptræningsforløb hos en privat leverandør. Ud af de 220 borgere var der 30 % af borgerne, der takkede ja til et forløb hos en privat leverandør. De resterende 70 % takkede enten helt nej til genoptræning eller ventede på en tid hos den kommunale genoptræning.

National omstilling til digital genoptræning
Omstilling til digital genoptræning udspringer af en aftale indgået den 19. december 2023 mellem Regeringen, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner, som er afledt af Sundhedsreformen fra 2022. Aftalen indeholder en national investeringsramme i form af anlægsmidler på 500 mio. kr. i perioden 2023–2028 til udbredelse af digital genoptræning og behandling i eget hjem med fokus på investeringer i it, teknologi og udstyr. Slagelse Kommune har modtaget henholdsvis 658.000 kr. i 2025 og 508.000 kr. i 2026.

Aftalen indebærer:

• at kommunerne skal kunne tilbyde digital genoptræning til alle relevante borgere efter sundhedslovens § 140
• at digital træning skal indgå som en integreret del af genoptræningsindsatsen
• at ca. en tredjedel af alle genoptræningsforløb skal være overvejende digitale.

Digitale løsninger giver:

• fleksibilitet for borgere, som kan træne hjemme
• mulighed for hyppigere justering af træningsprogrammer
• bedre monitorering af træningsaktivitet
• færre fremmøder for borgere, hvor det er fagligt relevant.

Ved digital træning er der behov for faglige vurderinger, opstartsmøder og individuelle opfølgninger. Den digitale træning anvendes typisk til borgere med let til moderat genoptræningsbehov og ofte kombineres den digitale indsats med fysisk fremmøde i et hybridt forløb. Digitalt understøttet træning betyder, at borgeren anvender teknologi som en del af sin træning. Det kan fx være:

• Brug af smartphone eller tablet 
• Videoer med øvelser og instruktioner
• Sensorer, der registrerer bevægelser og træningsdata.

Sundhed og Træning har siden 1. januar 2026 og frem til den 30. marts 2026 registreret borgere, der udskrives med en genoptræningsplan. Opgørelsen viser, at ud af 495 borgere der udskrives med en genoptræningsplan, har 41 borgere svarende til 8,3 %, haft et overvejende digitalt forløb (se bilag 3). Det betyder, at borgerne har trænet på egen hånd via digital løsning med evt. fysiske eller telefoniske opfølgninger. Sundhed og Træning arbejder frem mod, at der vil ske en stigning i antallet af borgere, som modtager digital træning. 

Administrationen bemærker, at et øget brug af digital træning ikke medfører en 1:1 økonomisk besparelse, da der fortsat skal afsættes ressourcer til opstart og opfølgning hos borger, ligesom der er udgifter til licenser m.m. til de digitale løsninger. Der vil ikke være besparelse på eksempelvis kørsel, da de borgere, som er egnede til digital træning, som udgangspunkt ikke får bevilget kørsel og samtidig ikke har behov for samme type eller omfang af træningsforløb i eget hjem.

Kommunale udgifter til genoptræning

Ifølge ECO nøgletal (nøgletal fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) ligger udgifter til kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning på lavt sammenlignet med andre kommuner. Udgifter pr. indbygger i Slagelse Kommune til genoptræning og vedligeholdende træning er på 262 kr. pr. indbygger, mens det regionale gennemsnit er på 546 kr. pr. indbygger, og det nationale gennemsnit er på 468 kr. pr. indbygger. Tallene indeholder udgifter til genoptræning efter sundhedsloven § 140 (genoptræningsplaner fra sygehus) og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens § 86 stk. 1 og 2 (kommunale visterede forløb). Tallene er med udgangspunkt i kommunernes budget for 2026. Begge opgaver udføres i regi af Sundhed og Træning.

Drøftelsespunkter

Sundhedsudvalget kan drøfte:

• det stigende antal af genoptræningsplaner samt en stigende kompleksitet i borgernes behov i relation til den aktuelle budgetramme.

Retligt grundlag

Sundhedsloven § 140, LBK stk. 3 kapitel 2 som fastslår, at kommunen skal starte genoptræning senest 7 dage efter udskrivelse. Hvis det ikke kan lade sig gøre, får borgeren ret til at vælge en privat leverandør via den nationale aftale, som KL har indgået med private aktører. Ordningen gælder ikke, hvis lægerne i genoptræningsplanen har vurderet, at opstart skal ske senere.

Regeringen, KL og Danske Regioner har den 19. december 2023 indgået en aftale til mere behandling i eget hjem. Parterne er enige om at styrke udbredelsen af behandling i eget hjem og sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet med en aftale om udmøntning af 500 mio. kr. i perioden 2023-2028. Aftalen er et led i udmøntningen af Aftale om Sundhedsreform fra maj 2022, hvor der blev afsat en særskilt ramme til investeringer i it, teknologi og udstyr til at understøtte bedre hjemmebehandling og sammenhæng mellem region, kommune og praksissektor.
 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Sundhed og Trænings budget justeres efter en demografimodel. Modellen er ikke aktivitetsbaseret, men tager udgangspunkt i udviklingen i befolkningstallet samt udgifterne i seneste regnskabsår. Dette betyder konkret, at området tilføres budget, når befolkningstallet stiger, da det forventeligt også medfører flere borgere med behov for genoptræning. 

Modellen tager dermed ikke direkte højde for den situation, hvor antallet af borgere med behov for genoptræning stiger mere end den befolkningstilvækst, som demografimodellen fremskriver budgettet med. Stigningen i behovet for genoptræning vil slå igennem i efterfølgende år, når der genberegnes på baggrund af data fra året med stigning i behovet for genoptræning. 

Konsekvensen af det er, at det kan blive vanskeligt at overholde budgettet, medmindre serviceniveauet reduceres. Som nævnt ligger Slagelse Kommune dog allerede nu lavt i sundhedsudgifter pr. borgere ift. sammenlignelige kommuner, og derfor vurderes det ikke som en hensigtsmæssig løsning. Alternativt kan der ses på, om budgettet på området kan tilpasses, så der ved demografireguleringen tages udgangspunkt i et højere, realistisk budget. 

I 2025 og 2026 har Slagelse Kommune modtaget anlægsmidler til digitale skærmbesøg, henholdsvis 658.000 kr. i 2025 og 508.000 kr. i 2026. Der tilføres ikke yderligere anlægsmidler til digital træning fra og med 2027, hvilket betyder, at kommunen selv skal finansiere videreførte licenser, vedligehold og løbende drift ud af udvalgets samlede budgetramme. Den årlige udgift i 2026 til licenser, vedligehold m.m. beløber sig til 330.180 kr. (ex-moms). 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 
Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.