Kompetence

Social- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Som en del af beskæftigelsesreformen, ophæves kravet om rehabiliteringsteams i kommunerne pr. 1. juli 2026. Det betyder, at Slagelse Kommune inden da skal have fastlagt en procedure for, hvordan der fremadrettet sker tilkendelse af fleksjob og førtidspension. 

Social- og Beskæftigelsesudvalget kan godkende den fremtidige procedure for behandling og afgørelse af sager om fleksjob og førtidspension fra 1. juli 2026.

Indstilling

Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender den nye procedure for behandling og afgørelse af sager om fleksjob og førtidspension gældende fra 1. juli 2026.

Sagens indhold

Det overordnede formål med beskæftigelsesreformen er at forenkle og frisætte beskæftigelsesområdet markant. Samtidig sigter reformen mod at skabe øget værdi for borgere, virksomheder og medarbejdere. 

Som en del af reformens frisættelse ophører lovkravet om rehabiliteringsteamet pr. 1. juli 2026. Rehabiliteringsteamet, der blev indført i forbindelse med Reform af førtidspension og fleksjob i 2013, vurderer sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension og indstiller til, hvilken indsats der bedst bringer en borger tættere på arbejdsmarkedet. Rehabiliteringsteamet består af flere fagligheder fra kommunen - faste medlemmer er jobcenteret (mødelederen), sundhed og socialområdet, mens fx Børn og Familie m. fl. deltager hvis relevant. Derudover deltager der fast en sundhedskoordinator (læge) fra regionen. 

Bortfaldet af rehabiliteringsteamet betyder, at hvor det hidtil har været lovbestemt, at tilkendelse af fleksjob og førtidspension kun kunne ske efter rehabiliteringsteamets indstilling, skal kommunen fremadrettet have sin egen procedure for tilkendelse af fleksjob og førtidspension. Bortfaldet af rehabiliteringsteamet skal desuden bidrage til de besparelser, der følger af beskæftigelsesreformen. 

Den foreslåede procedure omfatter den sidste del af sagsgangen i de sager, der peger i retning af fleksjob eller førtidspension og afspejler formålet med reformen samtidig med, at den 1) medtager de fortsatte krav, der er til helhedsorienteret og tværfaglig sagsoplysning og 2) imødekommer en del af den besparelse, der er knyttet til rehabiliteringsteamets bortfald.

Ny procedure

Selvom rehabiliteringsteamet bortfalder, er der ikke ændret på kravene til sagernes forberedelse, som fortsat skal afdække de sociale og sundhedsfaglige aspekter. Derfor beskriver den nye procedure en model, hvor borgeren inddrages i et samarbejde om den endelige vurdering af berettigelse til fleksjob og førtidspension. Det sker sammen med borgers sagsbehandler, mødeleder fra det tidligere rehabiliteringsteam og pensionsgruppen samt med bidrag fra regionens sundhedskoordinator. 

Administrationen anbefaler, at den nuværende fordeling af afgørelseskompetence fastholdes, så afgørelser om fleksjob fortsat træffes i jobcenteret (mødeleder), mens afgørelser om førtidspension fortsat træffes af pensionsgruppen i Rådgivning og Udbetaling. Mødelederen i jobcentret har en socialfaglig baggrund og en solid erfaring fra rehabiliteringsteamet.

Begrundelsen herfor er, at både fleksjob og førtidspension forudsætter en høj grad af specialiseret viden og erfaring, som allerede er opbygget på de pågældende områder. Særligt førtidspension, som indebærer en varig og væsentlig økonomisk forpligtelse for kommunen, bør behandles og afgøres i en specialiseret enhed med solid faglighed og erfaring på området.

Som det fremgår af proceduren (bilag 1), anbefaler administrationen, at:

1. Sagen oplyses og forberedes af sagsbehandler i samarbejde med borgeren
2. Sagen screenes og kvalificeres af mødeleder
3. Sagen drøftes i et fagligt forum med deltagelse af mødeleder, pensionsgruppe og sagsbehandler
4. Borgeren inddrages som udgangspunkt i et møde forud for afgørelse
5. Der træffes afgørelse umiddelbart herefter.

Den nye procedure tager afsæt i de elementer, der i dag indgår i rehabiliteringsteamets arbejde, men er tilpasset reformens formål om en mere smidig og lokalt tilpasset organisering.

Et centralt element i den nye procedure er borgers eget valg i forhold til, om vedkommende ønsker at deltage i et fysisk møde i de tilfælde, hvor der ikke er tvivl om, at sagens udfald er fleksjob. Der har i den forbindelse været særligt fokus på at sikre, at borgerens retssikkerhed og retsstilling ikke forringes som følge af denne mulighed.

Derudover er det en del af den lokale tilpasning, at i det eventuelle møde med borgeren deltager kun de relevante fagområder. Dét koblet med borgerens frie valg, betyder konkret en mere borgervenlig tilgang, som kobler sig tæt til pejlemærkernes pointe om meningsfuldhed.

Økonomien i den nye procedure

Bortfaldet af rehabiliteringsteamet fører samlet set til en besparelse på driften svarende til knap 4 mio. kr. fra 2027 og i overslagsårene. Besparelsen knytter sig særligt til afskaffelse af lovbundne processer, møder, dokumenter og formalia, herunder:

• Opgavebortfald
• Nedsat mødeaktivitet
• Mindre koordinering på tværs
• Færre forberedende planer
• Reduceret brug af klinisk funktion og indhentelse af lægeattester

Tværfagligt fokus

Med beskæftigelsesreformens frisættelse gives der i højere grad mulighed for, at sagsbehandlerne kan bringe deres faglighed i spil og - sammen med borgeren - vurdere hvilke indsatser, der virker i forhold til at få borgeren i eller tættere på job.

Der er således et indgående arbejde og samarbejde med borgeren over en længere periode, før sagen eventuelt når til at skulle vurderes i forhold til fleksjob eller førtidspension. Derfor er der også et særligt fokus på at sikre et helhedsaspektet og en tværfaglig tilgang, selvom rehabiliteringsteamet bortfalder. Med henblik på at fremrykke og styrke det tværfaglige samarbejde sikres det, at sager, som skal vurderes i forhold til et eventuelt forsørgelsesskifte til fleksjob eller førtidspension, behandles på et solidt og tværfagligt oplyst grundlag.

I tilrettelæggelsen af det tværgående samarbejde, er Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration og Ungeenheden afhængige af andre centre og regionen. Det gælder bl.a.:

• Step Up: Der ses ind i mulighederne for at udvide anvendelsen af det tværfaglige forebyggende samarbejde i regi af Step Up, herunder om der skal ske en generel skalering, eller om der skal være en prioritering af hvilke sagstyper, der behandles via Step Up.
• Tværfaglig dialog: Der er fokus på hvornår og hvordan, der er dialog med øvrige relevante centre, således de bringes i spil langt tidligere i borgerens sag. Det gælder især for de sager, der kører uden om Step Up.
• Regionens sundhedskoordinator: Der bliver mulighed for dialog med regionens sundhedskoordinator tidligere i forløbet, hvormed deres lægefaglige input kan komme i spil, før borgeren har opbygget en solid sygdomsidentitet og forventning om varig forsørgelse.

Sideløbende med ovenstående er der et særligt blik på, hvilke digitale løsninger der kan understøtte arbejdet med borgerne bedst muligt.

Retligt grundlag

Kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter kriterierne for fleksjob.

Kapitel 3 i lov om social pension fastsætter kriterierne for førtidspension.

Ændringer i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, der træder i kraft 1. juli 2026, regulerer kravene til kommunerne om bistand til den lægelige oplysning af sagerne om fleksjob og førtidspension.

Bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om fleksjob, førtidspension, der træder i kraft 1. juli 2026, regulerer de nærmere krav til den sundsfaglige belysning af sager om fleksjob og førtidspension, før kommunen kan træffe afgørelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Nedlæggelse af rehabiliteringsteamet er en af de enkeltstående større besparelser i beskæftigelsesreformen. Besparelsen er sammensat af dels et opgavebortfald (tildeling af ressourceforløb udgik af den kommunale værktøjskasse fra 1. februar 2026) og dels en frihed til at organisere sig på nye måder.

Staten forudsætter i sine beregninger et fuldstændigt opgavebortfald hvad angår jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Ligeledes forudsætter staten en reduktion i ressourceforbruget pr. sag på 3-6 timer, dog således at denne kan variere afhængig af hvilken ydelse borgere modtog inden overgang til fleksjob eller førtidspension. Sluttelig lægger staten til grund at der stadig vil være brug for at trække på Klinisk Funktion ift. indhentning af lægeerklæringer i en række sager.

Samlet set fører statens beregninger til en besparelse på driften af rehabiliteringsteamet på knap 4 mio. fra 2027 og i overslagsårene, jf. nedenstående tabel.

Den endelige besparelse fordelt på de forskellige ydelser (jobafklaring, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension) kan endnu ikke endeligt opgøres. Derfor vil den opgjorte besparelse efterfølgende skulle fordeles på de forskellige målgrupper.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.