Sundhedsprofilen 2025 er udarbejdet af Region Hovedstaden på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse og suppleret med oplysninger fra nationale registre.

I februar 2025 udsendte regionen et spørgeskema om trivsel, sundhed og sygdom til 100.050 tilfældigt udvalgte borgere i Region Hovedstaden på 16 år eller derover. I forbindelse med udsendelsen informerede forvaltningen blandt andet i en pressemeddelelse kommunens borgere om undersøgelsen og opfordrede til at besvare spørgeskemaet. Den samlede svarprocent i Region Hovedstaden er 41,8 % og i Lyngby-Taarbæk Kommune 43,3 %.

Udviklingen over tid belyses ved hjælp af data fra undersøgelserne i 2010, 2013, 2017 og 2021.

Udover spørgeskemadata er der fra nationale registre indhentet oplysninger om forekomst samt nye sygdomstilfælde for en række hyppigt forekommende kroniske sygdomme, som er belastende for den enkelte borger og for samfundet. Det gælder kroniske sygdomme, hvor det er muligt at forebygge udvikling/forværring af sygdommene. 

Sundhedsprofilen giver en pejling af hvilke sundhedsmæssige områder, der er potentiale i at forbedre, og hvilke befolkningsgrupper der er væsentlige at have fokus på i prioritering og tilrettelæggelse af sundhedsindsatser. Derved udgør sundhedsprofilen et centralt vidensgrundlag for sundhedsarbejdet i både kommuner, sundhedsråd og region, herunder fx med den kommende nærsundhedsplan.

Sundhedsprofilens spørgeskemadel dækker følgende emner:

• ?Dem?ografi og socioøkonomiske forhold
• Livskvalitet og helbred
• Smerter og begrænsninger
• Mental sundhed og belastninger
• Sociale relationer
• Sundhedskompetencer
• Vægt
• ?Rygning, e-cigaretter/vapes, røgfri tobak og nikotinposer
• Alkohol
• Kost
• Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd
• Søvn
• Skærm
• Ubeskyttet sex
• Euforiserende stoffer?

Registeropgørelserne er lavet for følgende kroniske sygdomme:

• Multisygdom
• Diabetes (type 2)
• Hjertesygdom
• Apopleksi
• Kræft
• Kronisk obstruktiv lungesygdom
• Astma
• Rygsygdom
• Depression
• Angst

Det samlede resultatmateriale er omfangsrigt og kan tilgås her: https://www.regionh.dk/til-fagfolk/sundhed/sundhedsprofilen/sider/default.aspx

Udover materialet på regionens hjemmeside er der udviklet et faktaark, der viser borgernes svar på primære indikatorer for helbred, trivsel og sundhedsadfærd for Lyngby-Taarbæk Kommune i 2025 samlet set og på tværs af alder og køn samt udviklingen siden 2010 (bilag). Der er ligeledes udviklet et faktaark for forekomsten af kroniske sygdomme i Lyngby-Taarbæk Kommune (bilag).

Den forudgående sundhedsprofil fra 2021 blev i 2022 fremlagt politisk i kommunen, og resultaterne er bl.a. blevet anvendt i udarbejdelsen af Sundhedsstrategiens handleplan for 2024-2026.

Resultater fra spørgeskema om helbred, trivsel og sundhedsadfærd

I Region Hovedstaden ses generelt en stigning i forekomsten af dårligt helbred, lav trivsel og overvægt fra 2013 til 2025, men kun med begrænsede eller ingen ændringer fra 2021 til 2025. Dette kan skyldes et fald i helbred og trivsel i tiden omkring 2021 som følge af Covid-19, hvor niveauet i 2025 er tilbage på den tidligere nedadgående kurve.

Der ses generelt social ulighed i forekomsten af dårligt helbred, lav trivsel og uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, hvor borgere med færre sociale ressourcer har en tendens til at have dårligere helbred og trivsel og mere uhensigtsmæssig sundhedsadfærd med undtagelse af alkohol. Andelen af borgere, der drikker over 10 genstande om ugen, er således størst i kommuner med flest sociale ressourcer. Der ses derimod ingen social gradient, når det fx gælder brug af røgfri tobak/nikotinposer, ugentlig rusdrikning og fastfoodindtag og brug af euforiserende stoffer, som har en høj forekomst blandt unge.

Sundhedsprofilen viser, at kvinder oftere har dårligt selvvurderet helbred, lav trivsel samt mere uhensigtsmæssige søvn- og skærmvaner, mens mænd oftere har uhensigtsmæssig adfærd relateret til kost, rygning, alkohol, ubeskyttet sex og euforiserende stoffer. Herudover har ældre borgere generelt dårligere helbred og er mindre fysisk aktive, mens yngre borgere har lavere trivsel, mere uhensigtsmæssige kost- og skærmvaner samt en adfærd præget af risikovillighed. Desuden har borgere med ikke-vestlig baggrund generelt dårligere helbred og trivsel samt uhensigtsmæssig sundhedsadfærd.

I forhold til uhensigtsmæssig sundhedsadfærd er forekomsten af tobaksrygning, uhensigtsmæssig alkoholadfærd og fysisk inaktivitet generelt faldet fra 2017 til 2025, mens forekomsten af brug af andre nikotinprodukter, usunde kostvaner og søvnproblemer er steget. Endelig ses det, at en stor del af borgerne i regionen ønsker at leve sundere, og der er et tydeligt potentiale for sundhedsfremme og forebyggelse.

I Lyngby-Taarbæk Kommune ses bl.a. en stigning i andelen af borgere, der har en høj score på stressskalaen (28 %) og er meget generet af søvnproblemer (16 %) fra 2021 til 2025.

Her ligger Lyngby-Taarbæk Kommune også højere end flere af de øvrige kommuner i kommunesocialgruppe 1.

Registerdata om kroniske sygdom

På tværs af de 10 kroniske sygdomme ses den største andel af borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune med rygsygdom (12 %) og multisygdom (10 %), hvilket er på niveau med regionen samlet set. Den største variation mellem kommunen og regionen samlet set findes i andelen af borgere med type 2-diabetes, hvor andelen er 3,6 % i kommunen og 4,8% i regionen.

Lyngby-Taarbæk Kommune ligger højere end flere af de øvrige kommuner i kommunesocialgruppe 1 med hensyn til andelen af borgere med angst (4,1 %) og depression (6,6 %).

Der ses ingen markante ændringer i andelen af borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune med kroniske sygdomme mellem 2021 og 2025.

"Sun?dhedsprofil 2025 – Kronisk sygdom" er endnu ikke offentliggjort, men forventes offentliggjort i begyndelsen af maj 2026.

Ifølge Sundhedslovens § 119 har Kommunalbestyrelsen ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis herunder etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne samt patientrettet forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser i kommunen. Herudover introducerer Sundhedsreformen 2024, der træder i kraft 1. januar 2027, en ny folkesundhedslov for at styrke forebyggelse og mindske ulighed i sundhed. 

Sundhedsprofilen belyser bl.a. de risikofaktorer samt de borgergrupper, hvor sundhedsudfordringerne er størst, og kan derved også belyse, hvor forebyggelsespotentialet er størst for kommunen. Sundhedsprofilen indgår derfor også som en vigtig del af forvaltningens arbejde med planlægning og prioritering indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering.

Forvaltningen arbejder i øjeblikket på at planlægge en temadrøftelse for Koncernchefgruppen, så alle dele af forvaltningen kan indtænke sundhedsaspektet i indsatser, hvor det er relevant. Forvaltningen tilrettelægger også gerne en eventuel temadrøftelse for politiske udvalg med oplæg fra Sundhedsprofilteamet i Region Hovedstaden. Resultaterne af sundhedsprofilen vil derudover blive inddraget løbende i forvaltningens arbejde med  sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering.