Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget godkendte den 12. januar 2026 igangsættelsen af arbejdet med en fælles Børnepolitik. Processen er opdelt i fire faser:

1. Retning og rammesætning
2. Inddragelse af organisation og borgere
3. Politisk godkendelse
4. Implementering

Den sidste del af fasen Retning og rammesætning omfatter godkendelse af den overordnede retning for pejlemærkerne og børnesynet i Børnepolitikken. Efter godkendelsen påbegyndes den inddragende fase.

Pejlemærkerne

Pejlemærkerne er løbende blevet udviklet i fasen Retning og rammesætning. Udvalget har i denne forbindelse deltaget i KL’s Børne- og Ungetopmøde den 29.–30. januar 2026 samt i en studietur til Lillehammer den 1.–4. marts 2026.

Der blev desuden afholdt et arbejdsseminar den 19. marts 2026 med deltagelse af repræsentanter fra skolebestyrelser, forældrebestyrelser, faglige organisationer, Handicaprådet og Børns Vilkår. Udvalget har løbende drøftet pejlemærkernes retning på udvalgsmøder.

Udvalget har haft fokus på, at Børnepolitikken skal indeholde klare ambitioner og målsætninger, som kan understøtte implementeringen og give det politiske niveau et tydeligt grundlag for opfølgning. Hvert pejlemærke består derfor af en titel, en kort indledende tekst samt konkrete ambitioner og målsætninger (Bilag 1).  Arbejdet med børnepolitikken forudsætter et fælles børnesyn, så alle arbejder i samme retning. Børnesynet i politikken er, at børn gør det godt, hvis de kan.

Børnepolitikken består af tre pejlemærker:  

Fremtidsmuligheder

Alle børn trives, lærer og udvikler sig, så de står stærkt i deres videre liv. Børnene får et solidt fundament, så alle lykkes og får den bedst mulige fremtid. 

Fællesskab

Alle børn oplever, at de hører til i almene fællesskaber, hvor de deltager, bidrager og udvikler sig. Stærke fællesskaber sikrer, at alle børn har et solidt ståsted og de bedste forudsætninger for at nå deres positive destinationer. Et stærkt fællesskab er et fælles ansvar.

Forventninger

Alle voksne omkring barnet er tydelige i deres roller og arbejder sammen.  Tydelige og fælles forventninger til både børn, forældre og fagpersoner skaber de bedste betingelser for samarbejde og børnenes udvikling.

Den inddragende fase

På udvalgsmødet den 13. april 2026 godkendte udvalget en revideret tidsplan, som giver plads til yderligere inddragelse.

Involvering af børn og unge (august–november 2026)
Formålet er at indhente børn og unges perspektiver på det gode børne- og ungeliv.

Procesaktiviteter:

• Processer med elevråd
• 1–2 workshops med en bredere gruppe af unge
• 1–2 tegneworkshop i børnehaver omkring det gode børneliv
  
  

Involvering af forældre, borgere, medarbejdere og ledere (november 2026 – februar 2027)
Formålet er at trykprøve pejlemærkerne og afdække eventuelle uoverensstemmelser, justeringsbehov og øvrige opmærksomhedspunkter.

Procesaktiviteter:

• To medarbejderworkshops
• Workshop med samme deltagerkreds som arbejdsseminaret den 19. marts
• En bredere forældreworkshop
  
  

Implementering

Udvalget har tidligt i processen haft fokus på, at Børnepolitikken skal kunne omsættes tydeligt i praksis og have et klart grundlag for implementering og opfølgning. I forbindelse med den endelige politiske godkendelse af Børnepolitikken, skal Udvalget derfor godkende en proces for implementering, som bl.a. beskriver hvordan forvaltningen vil arbejde systematisk med politikken, herunder hvordan der løbende foretages politisk opfølgning og status til udvalget.