Modellen, der fordeler den kommunale støtte til selvejende idrætshaller i kommunen, har været uændret siden 2008. I budgetforliget for 2026 besluttede forligspartierne at Kultur- og Fritidsudvalget skal foretage et gennemsyn af tilskudsmodellen, med ændringerne i befolkningens idrætsvaner og den øgede fokus på bæredygtighed for øje. I sagen beskrives den nuværende model, og der fremlægges alternative måder at fordele tilskudsmidlerne på, blandt andet med inspiration fra andre kommuner samt.

Hvert år fordeles midlerne til de selvejende institutioner ud fra den økonomiske ramme for bloktilskud. Rammen for 2026 blev behandlet på udvalgsmøde d. 1. december 2025 og er godt 67 mio. kr. inklusive tilskudsmoms. Inden midlerne fordeles mellem de selvejende institutioner, fratrækkes enkelte allerede disponerede beløb bestemt af kontrakter eller andre aftaler på i alt ca. 10,5 mio. kr.

Det drejer sig om ca. 6,8 mio. kr. til Herning Isstadion jf. driftsaftale og til afholdelse af gratis skøjteløb, 0,3 mio. kr. til gymnasiehallen og 0,7 mio. kr. til Aulum Friluftsbad jf. driftsaftaler, samt ca. 2,1 mio. kr. til Terminalen. Derudover afsættes der 0,5 mio. kr. til imødekommelse af renoveringsønsker for det kommende år. 

Det bemærkes, at Fonden for Herning Isstadions indsendte budget for 2026 udviser et budgetteret underskud på 700.000 kr. Selvom såvel brugerne af isstadion og Herning Kommune har hævet tilskuddet til driften af isstadion, så er særligt energiudgifterne steget mere end de fremskrevne indtægter for Fonden for Herning Isstadion og det har særligt stor indflydelse, fordi energiforbruget er forholdsvist stort.

Når de allerede disponerede midler fratrækkes den samlede økonomiske ramme, er der ca. 56,7 mio. kr. til fordeling mellem de selvejende haller.

Herning-modellen:

Den nuværende model blev vedtaget i 2008, og danner baggrund for fordelingen af midler til de 26 selvejende institutioner. Institutionerne er opdelt i fire kategorier:

• Regionale halkomplekser (Vildbjerg Sports- og Kulturcenter og Sportscenter Herning)
• Centerbyhaller (f.eks. ALPI Hallerne og Aulum Fritidscenter)
• Landsbyhaller (f.eks. Ilskov Hallen og Ørnhøj Hallen)
• Lokale idrætshuse (f.eks. Landsbycenter Vind og Studsgård Minihal)

De store regionale halkomplekser og de mindre lokale idrætshuse får tildelt tilskud i en størrelsesorden som er historisk og lokalt betinget. Centerbyhallerne og Landsbyhallerne får tildelt tilskud efter tilskudsmodellen med et basis- og et variabelt tilskud.

Forvaltningen indhenter regnskaber, summerer hallens basisudgifter (faste forbrugsudgifter), hvilket udgør og dækkes af basistilskuddet. Den resterende del af tilskuddet justeres herefter på baggrund af udnyttelsesgraden og kan dermed variere i et omfang. Ved beregningen af det variable tilskud sammenlignes udnyttelsesgraden (hvor meget hallerne bruges) på tværs af hallerne i den enkelte kategori. Der sker derudover en prisfremskrivning.

Tilskud til basisomkostninger dækker de faste forbrugsudgifter, som dog i et omfang kan være variable. Listen indeholder el, vand, varme, ejendomsskatter inkl. renovation, forsikringer, reparationer og vedligeholdelse, renteudgifter og afdrag. De variable omkostninger indeholder lønninger, rengøring, kontingenter, administration, nyanskaffelser og diverse.

Dvs. at de selvejende institutioner reelt får dækket deres basisudgifter plus et variabelt aktivitetsafhængigt tilskud. Det samlede tilskud til den enkelte hal udgør ca. 85% af deres samlede driftsudgifter.

Det er en forudsætning for modellen, at institutionerne til enhver tid skal drifte og vedligeholde hallerne med udgangspunkt i det bevilgede tilskud og stille faciliteterne til rådighed for folkeoplysende aktiviteter, samt skolernes brug i skoletiden.

Hallen indsender regnskab og oversigt over udnyttelsesgrad, hvilket danner grundlag for beregningen af den variable del af tilskuddet. Der er ingen afregning mellem skoler og haller. Skolernes adgang til hallen ligger som en del af bloktilskuddet. Foreninger der benytter hallerne, modtager ikke lokaletilskud. Tilskuddet dækker med andre ord den samlede adgang til hallerne, både skolernes og de folkeoplysende foreningers benyttelse af faciliteterne. Den selvejende struktur sikrer at der er lokal forankring og indgyder til lokalt samarbejde med mellem hallen, foreninger og skole.

Modellen beror derfor også på en kontinuerlig dialog med hallerne, hvilket er en forudsætning for at kunne vurdere om niveauet for bloktilskuddet er passende eller bør justeres.

Ved den nuværende bloktilskudsmodel blev det aftalt, at Herning Kommune tilbageholder en andel af det samlede bloktilskud (typisk omkring 1 mio. kr. årligt) for at imødekomme større renoveringer og udskiftning. Den ordning blev lavet, som et modsvar på, at mange haller ellers ville lave store lokale opsparing af kommunale midler.

Fordelingen af bloktilskuddet bliver politisk vedtaget hvert år på et af årets sidste udvalgsmøder.

Andre modeller og muligheder for tilretning:

Forvaltningen har undersøgt tilskudsmodeller fra andre kommuner som er baseret på andre parametre end Herning-modellen.

I Holstebro kommune har de selvejende haller modtaget tilskud på baggrund af antal timer hallerne har været udlejet til godkendte folkeoplysende foreninger. Det vil sige, at det samlede tilskud udelukkende har været baseret på antal udlejningstimer. Holstebro har netop igangsat en proces med henblik på at udvikle en ny tilskudsmodel, da den nuværende model blandt andet har gjort det svært at tilpasse tilskudsniveauet til de enkelte haller ud fra hallens beskaffenhed, drifts- og vedligeholdelsesstatus.

I Ringkøbing-Skjern kommune udbetales tilskud til hallerne efter et point-system, hvor forskellig størrelse haller, svømmehaller, aktivitetslokaler, gangareal, osv. modtager forskellige antal point. Hvert point udløser en udbetaling, og det samlede tilskud reguleres derfor primært ud fra mængden og typen af kvadratmeter der kan servicere de godkendte folkeoplysende foreninger. Der tages ikke hensyn til eksempelvis alderen på de byggede kvadratmeter i tilskuddet, ej heller hvordan de faktisk driftes.

En anden model er, at man alene tildeler tilskud efter kvadratmeterantal. 

Danskernes idrætsvaner har udviklet sig gennem årene, og der er derfor behov for at kunne understøtte flere aktiviteter også i dagtimerne. I den nuværende fordeling af haltider har skolerne fortrinsret mellem 8-16 i de selvejende haller. Den stigende andel af særligt senioridrætstilbud gør, at det kan være hensigtsmæssigt at skabe en større fleksibilitet i adgangen til hallerne i dagtimerne. Forvaltningen anbefaler derfor, at udvalget drøfter om det princip skal genbesøges.

Jf. budgetforliget skal det undersøges, om der kan gøres yderligere for at understøtte den grønne omstilling via bloktilskuddet. Det kan være en mulighed at oprette en pulje til formålet, som eksempelvis kunne medfinansiere udskiftning til LED-belysning, omstilling af varmeinstallationer til grønne løsninger eller opsætning af solceller.

Forvaltningen anbefaler at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter hvilke yderligere mulige tilpasninger af tilskudsmodellen, de finder relevante at undersøge nærmere. På baggrund af drøftelsen vil forvaltningen udarbejde mulige scenarier, som forelægges hallerne til kommentering inden de præsenteres for Kultur- og Fritidsudvalget igen på mødet i [måned].