1. Baggrund

Administrationen forelagde på Omsorgs- og Sundhedsudvalgets møde den 14. april et forslag til mulige destinationer for en studietur i Danmark på 3 dage med 2 overnatninger samt forslag til datoer.

På mødet godkendte udvalget den 25.–27. november som datoer for studieturen og besluttede, at der skulle ske en afsøgning af muligheder for studietur i de nordiske lande og alternativt Nederlandene med fokus på emnerne: Sundhed i bredere forstand, frivillighed og civilsamfund.

Med denne dagsorden fremlægges forslag til de nævnte destinationer. Når udvalget har truffet beslutning om en destination, udarbejder administrationen et detaljeret program, som vil blive fremlagt til godkendelse i Omsorgs- og Sundhedsudvalget.

Udvalget forelægges også forslag til alternative datoer i foråret 2027 i tilfælde af, at planlægning af udlandstur ikke kan nås til november.

2. Formål med studieturen

Formålet med studieturen er bl.a. at søge inspiration til reformarbejdet på sundheds- og omsorgsområdet, herunder implementeringen af den kommende Folkesundhedslov, som endnu ikke er vedtaget. Folkesundhedsloven forventes at få fokus på følgende emner:

• At forebyggelse kræver tværgående organisering af sundhedsfremmende indsatser. Sundhed er “hele kommunen”.
• At styrket strukturel forebyggelse skal ske i boligområder, bymiljø og lokalsamfund også for at reducere social ulighed i sundhed.
• At samarbejde med civilsamfund og frivillige aktører er en vigtig ressource.
• At data er centralt for prioritering af forebyggelsesindsatser.

3. Forslag til valg af alternative datoer i foråret 2027

I forhold til den eksisterende mødekalender foreslår administrationen den 10.-12. marts 2027, som alternative datoer for studieturen.

4. Forslag til destination og emner

Nedenfor er forslag til fire destinationer, hvor der er arbejdes systematisk med sundhedsområdet. Alle fire destinationer har med forskellig vægtning eksempler på indsatser indenfor de fire emner, der forventes at blive centrale i den kommende folkesundhedslov. KL og Sund By Netværket har kvalificeret forslagene vedr. Norge, Sverige og Nederlandene, og herudover vil også den finske forebyggelsesstrategi med bred involvering af aktører rundt om de unge, fx i forhold til rusmidler, kunne inspirere.

4.1. Norge

Norge har længe arbejdet med lovbaseret og datadrevet forebyggelse, og drøftelserne af den danske Folkesundhedslov er bl.a. også inspireret af den Norske lov om “folkehelse i alt vi gjør”. Folkesundhedsarbejdet er lovforankret, systematisk og tværsektorielt integreret i kommunal styring. Norge har i mindre omfang end Sverige og Nederlandene fokus på civilsamfundet. Destination kunne være Oslo og omegn, fx Sandefjord. Hvis udvalgets fokus er på den kommende Folkesundhedslov er Norge et oplagt valg.

4.2. Sverige

Sverige har fokus på social bæredygtighed, udsatte boligområder og civilsamfund. Malmø er en god destination i forhold til arbejdet med social ulighed i sundhed, samskabelse i udsatte bydele, civilsamfundets rolle og praksisnær forebyggelse. Et besøg i Malmø kan kombineres med destinationen Lund, med fokus på sammenhæng mellem forskning og kommune samt “health in all policies”.

En kombination af Umeå/Stockholm, eller blot Umeå, kan vælges. Stockholm anbefales som studietursdestination, hvis der ønskes erfaringer med styring, prioritering og datadrevet implementering af forebyggelsesindsatser på tværs af forvaltninger, hvilket også er centralt i den kommende sundhedsreform og folkesundhedslov. Disse destinationer har mindre fokus på civilsamfund, men fx vil Umeå kan give indblik i fremtidens forebyggelsesmodel indenfor børn og unge samt mental sundhed.

4.3 Kombination af Norge og Sverige

Det vil også være en mulighed at besøge både Sverige og Norge. Destinationer kan fx være en kombination af Malmö og Oslo.

4.4. Finland

Finland kan bidrage med inspiration inden for mental sundhed, tidlig indsats og databaseret forebyggelse, særligt i relation til børn og unge. Finland er stærk på forebyggelse, fx indenfor alkohol, især gennem regulering og tidlig indsats.

Den finske model kan give inspiration til, hvordan struktur påvirker forebyggelse, men den finske model er ikke direkte overførbar til dansk kommunal praksis, idet organiseringen i højere grad er regionaliseret eller statslig og mindre kommunalt forankret end i Danmark.

4.5. Nederlandene

Nederlandene er internationalt anerkendt for innovative forebyggelsesindsatser, tværgående samarbejdsmodeller og byudvikling med “Health in All Policies”. Destination kunne være Utrecht.

En opmærksomhed ved valg af Nederlandene er, at der er afgørende systemforskelle. Sundhed er i høj grad organiseret via forsikringer og private aktører, som ikke findes i Danmark og kommunerne har langt mindre styring af sundhedsindsatser. Civilsamfundet er organiseret og professionaliseret og med tradition for at borgere selv driver løsninger. Disse forskelle begrænser direkte overførbarhed fra Nederlandene, hvorfor inspirationen i højere grad vil have karakter af konceptuel læring.

5. Opfølgning

Det foreslås, at der efter studieturen samles op på et Omsorgs- og Sundhedsudvalg møde med henblik på drøftelse af den fælles læring.