På baggrund af drøftelser i Natur-, Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 18. marts 2026 pkt. 30 fremlægges her en sag om, hvordan kommunen kan implementere omlægningsplanerne. I drøftelserne lagde udvalget vægt på, at forvaltningen har en god dialog med lodsejerne og arbejder for en effektiv implementering. 

Status for projekter

Faaborg-Midtfyn Kommune er part i 4 Grønne Treparter og i alt 7 kystvandoplande. Oplandene har forskellige størrelser og krydser kommunegrænser. 

I kommunen er der med omlægningsplanerne fra december 2025 udpeget 122 vådområder og 38 lavbundsprojekter, som skal bidrage til mål for kvælstofreduktion og CO2-reduktion inden udgangen af 2030. Det betyder, at der skal igangsættes ca. 30 projekter om året for at kommunen løfter andelen hvad angår vådområder og lavbundsprojekter. 

Forvaltningen har pt. modtaget tilsagn fra staten på samtlige ansøgninger om forundersøgelser, og deraf undersøges i 2026-2027 ialt 33 områder. Og dertil har forvaltningen søgt om tilsagn til realisering af et stort lavbundsprojekt. Disse første projekter er valgt for at prioritere, at der arbejdes med projekter i alle fire kystvandoplande i kommunen. Sideløbende med at kommunen igangsætter disse forundersøgelser, skal kommunen søge om tilsagn til de næste projektområder. 

Regulering rettet mod jordbrugerne

Medio 2026 sker der en opgørelse af fremdriften i arealomlægningen, samt opdatering af kvælstofindsatsbehovet med henblik på at kunne fastlægge niveau for markreguleringen for 2027. Det der kaldes "Ny kvælstofregulering".

Fra 2028 indføres en klimaafgift på kulstofrige lavbundsjorder (40 kr./ton CO₂e, 2022-priser). Det der kaldes "CO₂-afgift".

Tilgang til implementeringen af projekter i omlægningsplanerne

Der skal gennemføres et betydeligt antal projekter i Faaborg-Midtfyn Kommune, og det må forventes, at der opstår flaskehalse på tværs af både kommune, stat, rådgiverbranche og entreprenører, hvilket kan påvirke fremdriften i implementeringen. Projekterne forudsætter lodsejernes deltagelse, og da deltagelse i de kollektive virkemidler er frivillig, er lodsejernes opbakning en afgørende forudsætning for realisering.

For at sikre en effektiv anvendelse af ressourcer på tværs af aktørerne er fremdriften derfor afhængig af, at lodsejere aktivt deltager i både forundersøgelser og efterfølgende realisering af projekterne.

Kommunens "kvælstofandel" er forskellig i de forskellige oplande. Nedenfor oplistes oplandene efter, hvor stor en kvælstofandel kommunen har:

• Faaborg Fjord - Dette opland ligger alene i Faaborg-Midtfyn Kommune, og kommunen har igangsat forundersøgelse af alle kvælstofprojekter.
• Helnæs Bugt
• Odense Fjord
• Holckenhavn Fjord
• Sydfynske øhav
• Langelandsund - her er dog ikke et kvælstof indsatskrav
• Lillebælt Syd - her er dog ikke et kvælstof indsatskrav

Kulstofrige lavbundsjorde og CO2 reduktionen er ikke koblet op på oplandene. For overblikkets skyld listes de oplande op, hvori der er er udpeget lavbundsprojekter:

• Faaborg Fjord
• Helnæs Bugt
• Odense Fjord
• Sydfynske øhav
• Langelandsund

På baggrund af drøftelserne i udvalget præsenteres her en prioritering af, hvordan kommunen kan arbejde hen mod indfrielse af omlægningsplanerne for så vidst angår vådområde- og lavbundsprojekter:

1. Projekter, i omlægningsplanen, hvor lodsejere på eget initiativ tilkendegiver, at de ønsker et projekt, prioriteres først
2. Dernæst tilvælges projekter med mindst kompleksitet og med udgangspunkt i oplande fordelt efter, hvor kommunens kvælstofandel er størst.

Dvs. først gennemføres de mest simple projekter i de respektive oplande, dernæst projekter med mere kompleksitet i de respektive oplande osv. 
Er der synergi til vandplansprojekter, vandløbsvedligeholdelse mm, så indarbejdes det i projektet, når de er tilvalgt. Synergi til øvrige kommunale forpligtigelser er ikke i sig selv et tilvalgskriterie.

Naturstyrelsen gennemfører også projekter og har henvendt sig til kommunen for en dialog om, hvilke projekter de kan implementere. Naturstyrelsen er typisk interesseret i de større og mere komplekse projekter. I forbindelse med at forvaltningen igangsætter den næste pulje indledes ligeledes dialog med Naturstyrelsen.

Ubekendte faktorer som kan påvirke prioriteringerne

For at understøtte en hurtig implementering er der på nationalt niveau oprettet en arbejdsgruppe under Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø som arbejder for, at finde løsninger på de barrierer som parterne i de Grønne Treparter støder ind i. I takt med at arbejdet skrider fremad håndteres barrierer og andre opstår.

Dertil er der nogle ubekendte faktorer som også vil kunne påvirke kommunens prioritering. Pt kendes 2:

• Lodsejerne kan søge om ekstensivering af deres arealer, og herefter skal et vådområdeprojekt prioriteres.
• De særligt udfordrede kystvandoplande vægtes højest når staten tildeler tilsagn. Kategoriseringen af udfordrede kystvandoplande opdateres løbende.