Projektindsatsen Fritidsmentor bidrager til, at flere unge i udsatte positioner får adgang til fritidsfællesskaber og oplever øget trivsel samt selvtillid. Samarbejdet med Fritidsmentor opleves som en stor værdi for andre fagområder og deres arbejde med at løfte trivsel og handlekompetence blandt de unge borgere.

Midtvejsevalueringen har til formål at give et samlet overblik over Fritidsmentor-projektets indsats og resultater midtvejs i projektperioden. Formålet er at synliggøre de barrierer, unge oplever i forhold til deltagelse i fritidslivet, og hvordan projektet bidrager til at fjerne eller reducere disse. Evalueringen er lavet af medarbejdere i Kultur og fritid i samarbejde med TrivselsLab samt sparring med øvrige BUMT indsatser. Der er gennemført interview med både relevante fagpersoner og unge i projektet. 

Projekt Fritidsmentor blev etableret for at støtte unge (13–24 år) i at indgå i meningsfulde fritidsfællesskaber. Indsatsen retter sig især mod unge med sociale, økonomiske eller personlige barrierer. Formålet er at styrke trivsel, selvtillid og social deltagelse gennem individuel mentorstøtte og samarbejde med foreninger og andre kultur- og fritidsaktører. 

Målgruppe og barrierer 

Det er primært udsatte unge, ensomme unge eller unge med begrænset støtte hjemmefra. Barrierer inkluderer økonomi, transport, lav motivation, manglende kendskab til fritidslivets normer og lav selvtillid. 

• Evalueringen viser, at arbejdet kræver kontinuerlig kontakt og relationer, da mange unge har brug for vedvarende støtte for at fastholde deltagelsen. 

Resultater og effekter 

• Evalueringen viser, at Fritidsmentor skaber adgang til fritidsaktiviteter og sociale fællesskaber.
• De unge oplever øget selvtillid, udadvendthed og nye sociale relationer.
• Fagpersoner vurderer, at projektet udfylder et hul i deres arbejde og gør det nemmere at støtte unge i en helhedsorienteret indsats.
• Rekruttering sker primært via voksne og fagpersoner omkring de unge; kun få henvender sig direkte. 

Udfordringer og anbefalinger 

Evalueringen viser at der periodevis kan være en kapacitetsbegrænsning pga. varierende tilslutning og behov for støtte blandt unge. Der er stor uforudsigelighed forbundet med den enkelte unges dagsform og dermed deltagelse i mentorforløb: trivsel/mistrivsel er ikke konstant.  

• Kontinuitet er afgørende for tillid og fastholdelse. Komplekse livssituationer kræver tid for holdbare løsninger.
• Transport i en stor kommune kan være altafgørende for om en ung kan blive en del af et fællesskab.
• Der anbefales øget synlighed og gentagen tilstedeværelse på ungearenaer for bredere rekruttering.
• Projektets forankring kan overvejes delt på tværs af forvaltninger (ungdomsskolen, opvækst og læring/UU, behandlingsenheden, kultur og fritid, og evt. andre)

Samarbejde og metoder 

• Tæt samarbejde med bl.a. FGU, UU-vejledere, ungeguider, socialrådgivere, jobmentorer, forebyggelsesmedarbejdere, frivilligcenter.
• Case-eksempler viser, at fleksible prøveforløb og mentorstøtte skaber gode resultater for unge med særlige behov.
• Foreningsundervisningsforløb i samarbejde med DGI styrker foreningernes kapacitet til at inkludere flere unge. 

Efter udvalgets orientering vil midtvejsevalueringen blive forelagt Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget, som udgør styregruppe for projektet. Senest har projektet Trivselsambassadør været forelagt både fagudvalg og Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget.