På nuværende tidspunkt er forvaltningen aktivt i gang med at udarbejde 8 lokalplaner (Tinghøj Højdebeholder, Stengård Skole, Lægehus på Pilegårdsvej, Kontorer på Gladsaxe Møllevej, Holmevej 8, Bagsværd Hovedgade 77-95, Contura og Søvejsbassinet). Samtidig er 5 sager i ”dvale”, fordi der gennem et stykke tid har været mindre fremgang på grund af manglende tilbagemeldinger fra bygherre eller uafklarede forhold (Haaning, Rema 1000 på Stengårds Allé, CTRs VAK, Vestforbrændingens VAK, Bagsværd Bypark samlet, men også mindre, konkrete områder). Udfordringen med de sager, der går i ”dvale” er, at de kan genopstå samtidig, hvorved forvaltningen bliver presset på ressourcerne. I de situationer foretages en prioritering, og her kan bygherre ikke forvente, at vi kan stå klar med det samme.

Hertil kommer også, at hvert fjerde år afsættes betydelige ressourcer til at revidere Kommuneplanen.

Lokalplaner som ikke bliver til noget

Forvaltningen oplever i stigende grad, at der lægges ressourcer i lokalplanarbejde, som ender med at gå i stå, eller af forskellige årsager slet ikke bliver til lokalplaner. Som nævnt oven for har forvaltningen på nuværende tidspunkt 5 sager, som ikke er i fremdrift, men hvor medarbejdere alligevel med jævne mellemrum bruger ressourcer på at holde møder, rykke for materiale eller følge op. Ud over dette har forvaltnignen minimum 4 sager, som betragtes som afsluttede, hvor der er brugt ressourcer, men hvor det ikke er endt med en lokalplan (Skjoldborg Allé 1, Rosenkæret 39, HMN-grunden og Ny Bakkely).

Derudover har forvaltningen ofte møder med udviklere, som vil teste en idé eller høre om kommunens udviklingsønsker. Dette drejer sig primært om grunde i erhvervsområderne, enten til ny erhvervsanvendelse eller omdannelse til bolig eller andre anvendelser.

§ 14 forbud

Et element i en styrket planlægningsindsats har været et stigende politisk fokus på at ændre tidligere tiders planlægning, primært fordi ønskerne for byens udvikling har ændret sig. Dette kan ske i form af et § 14 forbud, hvor en grundejer forbydes at opføre en bygning, som ellers er i overensstemmelse med det gældende plangrundlag. Dett værktøj er ganske indgribende for grundejer, og derfor er kommunen også forpligtet til at udarbejde et nyt forslag til plangrundlag inde for et år. Lokalplaner, som er baseret på § 14 forbud, kommer derfor også naturligt med en høj prioritering, fordi der fra start er fastlagt en deadline for vedtagelse af et lokalplanforslag (1. behandling). Samtidig er det ofte ressourcetunge opgaver, fordi der sjældent er en grundejer, som ønsker at samarbejde om det nye plangrundlag.

Sammen med beslutningen om at tilføre planlæggerressourcer har der også været en stor stigning i antallet af lokalplaner baseret på § 14 forbud. I perioden fra 2004-2023 er der samlet nedlagt 3 § 14 forbud. Til sammenligning er der i perioden 2024-2025 nedlagt 4 § 14 forbud. Med den ekstra ressource har forvaltningen været i stand til at håndtere den planlægning, der følger af flere § 14 forbud.

Andre tiltag som styrker planlægningen

Forvaltningen har gennem de seneste år arbejdet med en lang række andre elementer af planlægning end lokalplaner. Det drejer sig f.eks. om Arkitekturpolitik, helhedsplan for Ringbo, SAVE-registreringer, bevaring af kulturmiljøer, bydelsbeskrivelser og stedsans, Kommuneplan m.v.. Derudover bidrager by- og trafikplanlæggerne til enrække andre elementer af byens udvikling, som taler ind i planlægningen, men som ikke munder ud i lokalplaner. Det handler f.eks. om at bidrage til BID-samarbejdet og Social balance, bistand til helhedsplan for Idrætscenteret og udlånt projektledelse til forskønnelsen af Søborg Hovedgade. I forlængelse af Arkitekturpolitikken er der også internt arbejdet med en ny lokalplanskabelon, som skal gøre det lettere for borgerne at forstå planlægning, bedre kobling mellem planlægning og miljøvurdering, samt justeret lokalplanproces i forhold til blandt andet stadsarkitektens rolle. Den ekstra planlæggerressource har betydet, at forvaltningen har haft ressourcer til at bidrage til en lang række andre opgaver relateret til byens udvikling, uden at det har betydet en nedgang i arbejdet med lokalplanlægning.

Betydningen af en ekstra trafikplanlægger

Udover en generel trafikfagligehed og blik for mobilitetsmæssige perspektiver i lokalplaner og byudvikling, bibringer den ekstra trafikplanlægger tillige med en særlig viden indenfor tilgængelighed og trafiksikkerhed i byen. Dermed bidrager denne ressourcer også til at realisere intentionerne fra Arkitekturpolitikken om at prioritere de bløde trafikanter i byplanlægningen samt i konkrete anlægsprojekter og i forbindelse med gravearbejder i byen. Trafikplanlæggeren bidrager ligeledes ind i arbejdet med miljøvurderinger. 

Trafikplanlæggeren har endvidere en vigtig bindeledsfunktion, som styrker det tværgående samarbejde, tværfagligheden, synergierne og dermed kvaliteten i projekter og løsninger i By- og Miljøforvaltningen. Det vurderes at være et løft til forvaltningen, da trafikplanlæggeren udover at bidrage til at mobilitet strategisk tænkes ind i lokalplaner og byudvikling, også bidrager til at perspektiver fra By- og Miljø- og Erhvervsafdelingerne tages med tilbage til projekter og udvikling i Trafik- og Mobilitetsafdelingen. Afdelingerne rykker dermed tættere sammen.

Kommende opgaver på byplanområdet

Det er forvaltningens vurdering, at der også fremadrettet vil være behov for en lang række lokalplaner. Hertil kommer igangværende byudviklingsprojekter, som ofte er langvarige og ressourcekrævende processer. 

En liste over forventede planopgaver og byudviklingsprojekter ses herunder:

• Lokalplanlægning som konsekvens af nye bestemmelser i Kommuneplanen for alle villaområder
• Lokalplanlægning som opfølgning på SAVE-registreringen
• Bymidteplanlægning ift. detailhandel og byliv
• Byudvikling i Bagsværd, herunder planlægnign for Ringbo og Bagsværd Bypark
• Ønsker om planlændringer i Gladsaxe Erhvervskvarter, når letbanen begynder at køre
• Den grønne omstilling kan have fysiske konsekvenser, som kræver lokalplanlægning (vi har p.t. to lokalplaner for CTR og Vestforbrændingen, som er gået i stå)
• Bevaring af træer, herunder i Aldershvile
• Nogle almene boligselskaber har vist interesse for mindre udbygninger
• Kommunens egne ønsker (Skoleområdet, Idrætsområdet (f.eks. padel og tennis), anvendelsesjusteringer for kommunens eksisterende bygninger

Hertil kommer de tidligere nævnte planopgaver, som for tiden er gået i står, samt et uafklaret fremtidigt niveau for nedlæggelse af § 14 forbud.

Økonomien

Det fremgår af budgetnoten, at den styrkede planlægningsindsats skal finansieres ved at genindføre byggesagsgebyret. Byrådet besluttede 20.12.2023, punkt 10, hvilke rammer, der skulle gælde for genindførelse af byggesagsgebyret. 

Forvaltningen gør opmærksom på, at der i budgetaftalen kun er afsat midler til en styrket planlægningsindsats til og med 2026.

Samlet evaluering

Samlet set peger evalueringen i retning af, at den styrkede planlægningsindsats har betydet, at der ikke længere meddeles en generel ventetid på lokalplaner, men at der i stedet kan arbejdes med en prioritering af de forskellige opgaver. Udfordringen kan opstå i forbindelse med sager, der har været i "dvale", som afhængig af prioritering kan presse ressourcerne. Dette er dog svært at planlægge sig ud af. Der kan ikke umiddelbart på de 2 år, indsatsen har været aktiv, ses en stigning i antallet af vedtagne lokalplaner, men forvaltningen har kunnet fastholde niveauet, samtidig med, at der på nuværende tidspunkt arbejdes med væsentligt flere lokalplaner. Derudover betyder de ekstra ressourcer, at forvaltningen kan arbejde med en lang række tiltag, som også bidrager til at styrke byplanarbejdet.

Byrådet 20.12.2023, punkt 10