Byrådet 27.05.2026

Udkast til Gladsaxestrategien 2026-2030 med henblik på høring

Der foreligger nu et udkast til Gladsaxestrategien for perioden 2026-2030.

På Byrådsseminaret 20.03.2026 drøftede Byrådet perspektiverne for Gladsaxes udvikling de kommende år med afsæt i det strategioplæg, der er oversendt fra det tidligere byråd. På baggrund af de bemærkninger, der blev givet på Byrådsseminaret samt ved den efterfølgende temadrøftelse i Økonomiudvalget 07.04.2026, punkt 10, fremlægges hermed forslag til justeret strategiudkast sammen med et revideret bud på indikatorer, der begge dele søger at imødekomme forslagene fra drøftelserne.

Af bilag 1 fremgår de ændringer, der er foretaget på baggrund af byrådsseminaret og temadrøftelsen i Økonomiudvalget, mens bilag 2 er den samme tekst blot uden rettelsesmarkeringer for et bedre overblik. 

Derudover fremlægges koblingen til planstrategien samt orientering om planen for offentlig høring hen over sommeren, som er næste skridt i processen (bilag 3).

Justeringer af udkast til Gladsaxestrategien 2026-2030
Forvaltningen har nu udarbejdet et udkast til Gladsaxestrategien 2026-2030 på baggrund af Byrådets drøftelser.

På Byrådets temadag 21.01.2026 blev Byrådet introduceret til de store udfordringer, Gladsaxe Kommune står over for de kommende år, som den nye strategi tager afsæt i og er bygget op omkring. På Byrådsseminaret 20.03.2026 drøftede Byrådet de mulige udviklingsveje på tværs af de seks hovedudfordringer i strategien. Og ved temadrøftelen 07.04.2026, punkt 10 supplerede Økonomiudvalget, der er fagudvalg for tværgående områder herunder Gladsaxestrategien, med input til strategiens indhold og indikatorer.

Hvordan arbejder vi med strategien - fælles retning
Gladsaxestrategien er Byrådets fælles forståelsesramme om de områder, Byrådet ønsker at udvikle Gladsaxe Kommune. Med strategien sætter Byrådet retning for, hvad der er brug for særligt fokus på i denne periode. Strategien udmøntes mere konkret i de forskellige fagudvalg, af ledere og medarbejdere og i samspil med lokale kræfter – foreninger, virksomheder og andre.

I modsætning til tidligere rummer denne udgave af Gladsaxestrategien ikke alle områder. Det skyldes, at det tidligere Byråd ønskede en mere prioriteret og fokuseret strategi, der indeholder de udfordringer, vi står over for de kommende år og dermed stiller skarpt på de opgaver og problemer, vi som kommune skal være med til at løse til gavn for borgere og virksomheder i Gladsaxe. Derfor er udfordringerne skrevet tydeligt frem, så strategien har fået mere kant og er mindre glansbillede end tidligere strategier. Det betyder, at der er foretaget et skift fra en bredt favnende strategi og en opbygning med overordnede mål til en mere prioriteret og udfordringsbaseret strategi.

Strategien tager sit afsæt i en forståelse af, at udfordringerne er komplekse og kræver mange forskellige greb og indsatser. For at håndtere udfordringerne peger strategien også på fire fælles udviklingsveje, der går på tværs af de forskellige udfordringer, som vigtige tilgange at gribe udfordringerne an på. Udviklingsvejene kommer til udtryk på forskellige måder i forhold til de konkrete udfordringer og områder. 

Justeringer i Gladsaxestrategien 2026-2030

Generelt har den nye tilgang med fokus på konkrete udfordringer i Gladsaxe vakt genklang i drøftelserne, ligesom de seks hovedudfordringer og indholdet af dem. Ud fra samtalerne på byrådsseminaret er det indtrykket, at de valgte fælles udviklingsveje sætter en god retning og er vigtige at arbejde med de kommende år.

Drøftelserne har også ført til opmærksomhedspunkter og forslag, der har givet anledning til at justere i strategiteksten og i indikatorsættet.

Ændringer på baggrund af Byrådsseminaret

På baggrund af samtalerne og hovedpointerne fra Byrådsseminaret er der justeret i beskrivelserne af de fælles udviklingsveje samt under enkelte af udfordringerne særligt Kampen om pladsen.

Styrket samarbejde med borgere, virksomheder og civilsamfund: For at tydeliggøre at vi skal gøre det let for borgere at være frivillige og engagere sig – også på ad hoc basis er det i indflyvningen til udviklingsvejen ‘Styrket samarbejde med borgere, virksomheder og civilsamfund’ tilføjet, at vi som kommune skal gøre det let at engagere sig og deltage, og at vi er bevidste om at skabe muligheder for, at man som borger kan engagere sig i forskelligt omfang.

Frisættelse: Samtalerne gjorde det klart, at frisættelsen er en vigtig vej, men også at det skal være inden for nogle rammer. I teksten er der derfor præciseret, at vi vil have styrket politisk og ledelsesmæssigt fokus på at sætte retning og foretage overordnede prioriteringer. Overskriften på udviklingsvejen ”Frisættelse” er tonet lidt ned til ‘På vej mod mere frisættelse’.

En helhedsorienteret, bæredygtig tilgang: En pointe fra dialogen på Byrådsseminaret var, at vi skal give tid til, at de indsatser, vi har sat i gang, kan få lov at virke, hvilket særligt kom frem i drøftelserne af udfordringen Flere børn, unge og voksne med særlige behov. Teksten om den tredje fælles udviklingsvej er derfor suppleret med, at helhedsorienterede løsninger tager tid for både medarbejdere, der skal koordinere mere på tværs, og for organisationen, før de gode løsninger er klar, men at det er en investering, der giver afkast for borgerne i sidste ende. Under udfordringen om Flere børn, unge og voksne med særlige behov er det desuden tilføjet, at de gode løsninger for borgerne kræver, at vi er tålmodige og giver indsatserne tid til at virke.

Under udfordringen med Kampen om pladsen i grøn og mere levende by skal det gøres tydeligt, at vi har fokus på de problemer, trafikstøjen giver, og vil arbejde på at løse dem. Det skal fremhæves, at levende og grønne bymidter er et prioriteret indsatsområde, at vi ønsker at skabe en grønnere by – også gennem små tiltag, samt at vi arbejder med at tænke mange mål ind i de enkelte projekter. Der var et klart budskab om, at vi gerne vil arbejde med at skabe nye rum og forbindelser i byen. Teksten suppleres med mere tydelighed om, at der er et særligt fokus på bekæmpelse af trafikstøj, på levende bymidter og det grønne, og på at arbejde med helheder i de enkelte projekter. Der er tilføjet et kort, der viser de områder i byen, hvor der vil være større indsatser i byrådsperioden.

Ændringer på baggrund af temadrøftelsen i Økonomiudvalget 07.04.2026, punkt 10

I Økonomiudvalget var der en række opklarende spørgsmål til, hvordan vi arbejder med strategien og ønske om, at det bliver tydeligere, hvad der tages stilling til som byråd og hvad der udmøntes i fagudvalgene. Der er derfor tilføjet et afsnit i indledningen om strategien som fælles forståelsesramme på tværs af Byrådet og retningssættende dokument om de steder, vi vil udvikle vores kommune, og som udvalgene får til opgave udmønte.

Der blev også efterspurgt et stærkere fokus på kunstig intelligens og teknologi i opgaveløsningen både i forhold til borgerne og i sagsbehandlingen. Det er derfor tilføjet som en fjerde udviklingsvej til at sætte fokus på, at vi som kommune vil være gode til at benytte de nye muligheder, som digitalisering, kunstig intelligens og teknologi giver. Samtidig er det også en vigtig måde at imødegå nogle af de rekrutteringsudfordringer, vi står over for.

I en tid med global ustabilitet er beredskab så stort et tema, at det bør fremgå mere tydeligt af vores strategi, lød det også i Økonomiudvalget. Beredskab indgår allerede i det indledende afsnit under Den nye virkelighed’, som nu på baggrund af efterspørgslen er uddybet.

Generelt er teksten derudover skåret til, så det står tydeligere frem, hvad der er mål/hvad problemerne er, og hvad der er midler/hvad vi vil gøre. Der er desuden indsat en figur 1, der illustrerer tænkningen i den nye strategi med seks hovedudfordringer og fire udviklingsveje, der går på tværs, som måder, vi vil gå til udfordringerne og opgaverne på.

Ændringer i indikatorerne
Vi følger op på strategien med et mindre antal målepunkter som indikatorer på, om vi bevæger os i den retning, Byrådet sætter med Gladsaxestrategien. Der er i udvælgelsen af indikatorer fokuseret på, at målepunkterne er fagligt relevante, målbare og understøtter strategien med væsentlige indikatorer, der kan følges over den fireårige strategiperiode.

I dialogen i Økonomiudvalget 07.04.2026 var der forslag til indikatorer, der ønskes indarbejdet. Det drejer sig om folkeskoleandel, tilfredshed med ældreplejen samt rekruttering og tilknytning.

Indikatorsættet er på den baggrund tilføjet en indikator om ”Attraktive folkeskoler”, der viser, hvor stor en andel, der vælger en af Gladsaxe Kommunes folkeskoler samt indikatoren ”Borgertilfredshed af hjemmeplejen” på baggrund af den nationale brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmehjælpsområdet. Der er desuden tilføjet indikatoren ”Sygefravær i Gladsaxe Kommune” samt indikatoren ”Medarbejderes tilknytning til Gladsaxe Kommune som arbejdsplads”, der måler tilknytningsgraden for social- og sundhedspersonale og pædagogisk personale på børneområdet. De to sidstnævnte indgår sammen med indikatoren ”Overskud på den strukturelle balance”, der er et mål for økonomisk bæredygtighed, som tværgående indikatorer for Gladsaxe Kommune som organisation. Derudover er der blevet tilpasset i tekst og fastsat baseline og måltal for indikatorerne ”Besøgstal på bibliotekerne og på Telefonfabrikken”, ”Inklusionsgraden for almenområdet” samt ”Gennemsnitspris for anbringelser”.

Kobling af Gladsaxestrategi med planstrategi og Lokal Agenda 21-strategi
Som led i bestræbelsen på at forenkle mængden af styringsdokumenter fungerer Gladsaxestrategien også som Gladsaxe Kommunes planstrategi og Agenda 21-strategi og skaber synergi, da der ikke er ydre lovkrav eller andet, der er til hinder for, at disse strategier udgør én samlet strategi.

Planloven stiller en række indholdsmæssige krav til planstrategien, som ikke handler om de strategiske dispositioner. Der skal tages en beslutning om omfanget af revision af den kommende kommuneplan. Derfor indstilles det at godkende, at der gennemføres en fuld revision af den kommende kommuneplan 2029.

Da Gladsaxestrategien 2026-30 også er kommunens planstrategi, er den som udgangspunkt omfattet af miljøvurderingsloven (lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, LBK nr. 4 af 03/01/2023). Gladsaxe Kommune skal derfor vurdere planens indhold i henhold til loven. Da planen ikke fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter eller medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde, er det kommunens vurdering, at planen ikke er omfattet af loven. Det betyder, at der hverken skal gennemføres en miljøvurdering efter § 8, stk. 1 eller foretages en vurdering efter § 8, stk. 2 af, om planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Der er udarbejdet et tillæg til Gladsaxestrategien, hvor disse lovmæssige krav er håndteret. Disse fremgår af bilag 3.

Forenkling og afbureaukratisering
Som led i Byrådets løbende arbejde med at forenkle og afbureaukratisere er hovedbudskaberne fra en række planer, politikker og strategier indarbejdet i oplægget til Gladsaxestrategien 2026-2030. Formålet er at afskaffe disse som selvstændige dokumenter for dermed at reducere omfanget af regler og samtidig sikre en mere overordnet, tværgående forankring af dokumenternes pointer. Det drejer sig om:

•  Psykiatri- og Handicappolitikken
•  Sundhedspolitikken
•  Værdighedspolitikken
•  Politik for Kultur, Fritid og Idræt
•  Medborgerskabsstrategien

I forbindelse med at strategien sendes i høring sendes den også til de relevante fagudvalg, så de har lejlighed til at drøfte, om hovedpointerne fra ovenstående politikker og strategier på deres område i tilstrækkeligt omfang er indarbejdet. Eventuelle bemærkninger kan derved indgå i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af strategien på baggrund af høringen i september/oktober. For at give alle fagudvalg mulighed for at forholde sig til strategien sendes den til drøftelse i alle udvalg.

Offentlig høring
Gladsaxestrategien 2026-2030 udstikker den overordnede politiske retning og angiver de overordnede målsætninger for denne byrådsperiode. Strategien danner både rammen for, hvor organisationen skal prioritere indsatserne de kommende år og grundlag for samarbejde om en bredt forankret indsats lokalt om en mere bæredygtig by og kommune. Den udvikling, Byrådet vil skabe med Gladsaxestrategien, kan vi ikke opnå som kommune alene, men kræver et tæt samspil med borgere og virksomheder. Derfor vil der blive gennemført en skriftlig høring om strategien, hvilket også er et krav i forbindelse planstrategidelen.

Den juridiske offentliggørelse af forslag til Gladsaxestrategi sker via PlansystemDK. Derudover vil strategien blive lagt ud på følgende platforme/medier:

• Gladsaxe.dk: Forslaget til Gladsaxestrategi lægges på gladsaxe.dk. På gladsaxe.dk kan man finde vej til de forskellige andre medier, hvor man kan give sin mening til kende jf. nedenstående.
• Sociale medier: Relevante sociale medier vil blive anvendt i høringsperioden for at skabe opmærksomhed om strategien og høringen.
• Lokalavisen: artikel i Gladsaxebladet om Gladsaxestrategien med orientering om høringsperiode og henvisning til høringskanaler.

Udover de høringsparter, der følger med offentliggørelsen på PlansystemDK, vil det samlede udkast til Gladsaxestrategien inklusive indikatorer også blive sendt direkte til følgende formaliserede høringsorganer:

• Folkeoplysningsudvalget
• Gladsaxe Erhvervsråd
• Gladsaxe Kommunes Dagtilbudsråd
• Gladsaxe Kommunes Skoleråd
• Gladsaxe Seniorråd
• Handicaprådet
• Udsatterådet
• Det Grønne Råd
• Ungepanelet

Hovedudvalget er løbende orienteret om strategien og vil også drøfte høringsudkastet, ligesom lederne i organisationen har været med til at konkretisere strategiens indhold og hovedudfordringer.

Tidsplan for høring og videre proces
Gladsaxestrategien sendes i høring i 12 uger i perioden 01.06.2026 - 24.08.2026, så den blandt andet omfatter Gladsaxedagen 23.08.2026, hvor der vil blive arrangeret debatter med afsæt i strategiens temaer. Høringsprocessen imødekommer dermed de formelle krav, der er til offentlig, aktiv høring af kommunens planstrategi.

På baggrund af høringssvarene fremlægges sag med det endelige udkast til Gladsaxestrategien 2026-2030 i Økonomiudvalget i september/oktober med henblik på endelig vedtagelse i Byrådet i oktober/november 2026.

Næste skridt
Med afsæt i den politiske behandling færdiggøres høringsudkast til Gladsaxestrategien 2026-2030 med henblik på udsendelse i offentlig høring 01.06.2026. Høringsudkastet vil blive layoutet efter Byrådsmødet, inden det sendes i offentlig høring.

Økonomiudvalget 27.01.2025, punkt 2

Klima- og Miljøudvalget 28.04.2025, punkt 7

Trafik- og Teknikudvalget 28.04.2025, punkt 9

Kulturudvalget 29.04.2025, punkt 6

Fritids- og Idrætsudvalget 29.04.2025, punkt 3

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 30.04.2025, punkt 2

Psykiatri- og Handicapudvalget 30.04.2025, punkt 2

Børne- og Undervisningsudvalget 05.05.2025, punkt 1

Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget 06.05.2025, punkt 2

Økonomiudvalget 13.05.2025, punkt 13

Økonomiudvalget 07.10.2025, punkt 6

Økonomiudvalget 02.12.2025, punkt 1 

Byrådet 17.12.2025, punkt 2

Økonomiudvalget 07.04.2026, punkt 10