Bibliotekerne i Lyngby-Taarbæk Kommune oplever i disse år en stigende efterspørgsel på både fysiske og digitale materialer. Siden 2019 er udlånet samlet steget med 28 % og udelukkende for de digitale materialer med 98% (bilag). Den øgede brug af bibliotekets tilbud er positiv da det viser en stor efterspørgsel for fordybelse, viden, læring og læsning hos alle borgere. 

Udviklingen medfører samtidig et stigende pres på bibliotekets materialebudget. Udgifterne til digitale materialer er siden 2019 steget markant og udgør i 2025 samlet 2,1 mio. kr., heraf 1,0 mio. kr. til netlydbøger, 0,6 mio. kr. til e-bøger og 0,5 mio. kr. til film via Filmstriben. Den årlige merudgift til digitale udlån er aktuelt ca. 0,2 mio. kr. i forhold til budgettet. De samlede udgifter til materialer var i 2025 5.118.000 Kroner. 

Samtidig er bibliotekets indtægter fra gebyrer faldet. Siden 2023 er indtægterne fra gebyrer ved for sent afleverede materialer faldet med ca. 0,2 mio. kr. i forhold til det afsatte indtægtsbudget. Faldet skyldes blandt andet indførelsen af biblioteksappen, hvor lånerne modtager påmindelser om aflevering, samt digitale udlån hvor man ikke kan aflevere for sent og dermed få gebyrer.

Biblioteket har i de senere år håndteret udgiftspresset gennem interne omprioriteringer. I perioden 2020 til 2023 er budgettet til det digitale øget med i alt 0,8 mio. kr., som følge af interne omplaceringer fra andre udgiftsområder. En del af udfordringen er også håndteret ved at reducere indkøb af visse fysiske materialetyper hvor udlånet har været faldende; såsom tidsskriftsabonnementer, film, musik, computerspil og fysiske lydbøger. Indkøb af fysiske bøger er derimod ikke reduceret, da der løbende har været en stigning også i det fysiske udlån.

Mulighederne for yderligere reduktioner vurderes nu ikke at være tilstede uden at påvirke udbuddet af fysiske og digitale bøger. Samtidig er udviklingen vanskelig at forudsige, da bibliotekernes udlån indgår i et større mediekredsløb, hvor borgerne løbende skifter mellem offentlige og kommercielle tilbud. Forvaltningen vurderer derfor, at der også fremadrettet vil være behov for løbende prioriteringer og justeringer. 

På den baggrund orienteres udvalget om udviklingen i biblioteksbrug og materialeudgifter samt om, hvordan forvaltningen arbejder med at håndtere udfordringen inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Udgifterne til digitale materialer kan principielt reguleres gennem adgangen til både eReolen (e-bøger og netlydbøger) og Filmstriben. Analysen af borgernes brug af biblioteket viser, at eReolen i høj grad anvendes af børn og unge, og en reduktion i adgangen til disse materialer vurderes derfor at ville påvirke denne målgruppe væsentligt.

Forvaltningen vil derfor i stedet håndtere en del af udgiftsstigningen ved at justere adgangen til film via Filmstriben. Under corona blev antallet af point, som den enkelte bruger kan anvende på Filmstriben, hævet til det nuværende niveau. Denne ændring har medført en stigning i udgifterne til Filmstriben på ca. 200.000, og udgiften har sidenhen været nogenlunde konstant på ca. 500.000 om året. Film fylder relativt meget i budgettet (11 %) sammenlignet med deres andel af udlån (6 %). 

Analyser af brugen af Filmstriben viser, at ca. 58 % af brugerne ser én film om måneden, ca. 21 % ser to film, ca. 10 % ser tre film og ca. 10 % ser fire film, mens ca. 1 % ser fem film eller flere. Ved at reducere antallet af point fra 16 til 8 pr. måned vil langt størstedelen af brugerne fortsat kunne se op til to film om måneden, idet én film typisk koster fire point. Filmstriben benyttes i gennemsnit af ca. 1.350 brugere om måneden. Om det er de samme brugere som går igen hver måned kan vi ikke sige noget om.

Biblioteket betaler alene for det faktiske forbrug (antal afspillede film) og ikke for de point, der stilles til rådighed for borgerne. En reduktion i point vil derfor direkte reducere udgifterne. Forvaltningen vurderer derfor, at en reduktion i point til Filmstriben kan bidrage til at skabe bedre balance i forbruget, uden at påvirke bibliotekets øvrige tilbud, herunder adgangen til e-bøger og lydbøger. Forvaltningen orienterer om den generelle udfordring og løsning. Ændringen vil primært berøre den del af brugerne, som i dag ser mere end to film om måneden – svarende til ca. 25 % af Filmstribens brugere eller omkring 300 personer i gennemsnit pr. måned. 

Sammenligning med omkringliggende kommuner: 

Gentofte: 16 point på Filmstriben, borgerne kan maks. have 8 samtidige lån på eReolen pr. måned

Gladsaxe 12 point på Filmstriben, 10 net-lydbøger og 10 e-bøger på eReolen pr. måned

Lyngby-Taarbæk: 16 point på Filmstriben, 6 net-lydbøger og 6 e-bøger på eReolen pr. måned

Rudersdal: 8 point på Filmstriben, 4 net-lydbøger og 4 e-bøger på eReolen pr. måned

Sammenligning med alle kommuner i hele landet:

Lyngby-Taarbæk kommunes udlånsgrænse på 6 e-bøger og 6 lydbøger pr. måned ligger over det niveau, som størstedelen af landets biblioteker har fastsat, hvor de fleste ligger mellem 3 til 5 e-bøger og lydbøger pr. måned. Bibliotekerne oplever kun i meget begrænset omfang, at brugerne når deres lånegrænse. Der findes ikke sammenlignelige tal for kommunernes fordeling af point til Filmstriben.

Fri og lige adgang til information og viden er essensen i biblioteksloven og derfor også bibliotekets virke. Tilgængelighed for alle understreges i Kulturstrategiens fokusområde 3 kunsten og kulturen løfter os. Den håndtering forvaltningen lægger op til, ændre ikke ved at alle har adgang, der er bare mulighed for færre lån, for at sikre bedst mulige adgang for alle børn og unge, til læsning og litteratur.

Forvaltningen vil fortsætter med at prioritere indenfor rammen.