Brøndby

Beslutning om principper for en bidragsmodel for kystbeskyttelse i Strandparken

S2022-45227 -

Prompt resultater

Relevans v1

Relevans

Opsummering v1

Spørgsmål

Skal ejere af fast ejendom i Strandparken bidrage til kystbeskyttelsen?

Opsummering

Kommunalbestyrelsen i Brøndby har godkendt principperne for en bidragsfordelingsmodel til kystbeskyttelse i Strandparken, som skal sikre digerne mod stormfloder. Modellen baserer sig på risikozoner og bygningstyper, hvor de mest udsatte bidrager mest. Projektet forventes at koste 80-100 mio. kr., hvoraf 22,7 mio. kr. er statstilskud. Detailprojektering forventes færdig i 2026-2027, og offentlig høring planlægges til primo 2027.

Fordele

Beskyttelse mod oversvømmelser for ejendomme i højrisikozoner
Naturlig løsning med mindre CO2-belastning end betondiger
Differentieret bidrag baseret på risiko og bygningstype

Ulemper

Ejere i lavrisikozoner bidrager mindre, men nyder også mindre beskyttelse
Kompleksitet i bidragsfordeling kan føre til klager og forsinkelser
Mellemfinansiering kræver kommunale midler, indtil statstilskud udbetales

Emneord

Miljø
Klima
Byudvikling

Bilag

First-agenda Sagsfremstilling

Resume

Kommunalbestyrelsen besluttede at fremme kystbeskyttelsesprojektet i Strandparken på mødet den 9. oktober 2024. Her godkendte Kommunalbestyrelsen også, at forvaltningen skulle arbejde på en samlet bidragsfordeling i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve kommuner. Derfor fremlægger forvaltningen her principperne for en model til bidragsfordeling for kystbeskyttelse, der er baseret på inddeling i risikozoner og bygningstyper, og hvor de ejere af fast ejendom, der opnår den største fordel/nytte ved beskyttelsen - herunder de mest oversvømmelsestruede - bidrager mest.

Sagen bliver behandlet parallelt i Vallensbæk, Ishøj og Greve kommuner.

Sagen behandles i Grøn omstilling og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen godkender principper for bidragsfordeling for kystbeskyttelse baseret på inddeling i risikozoner og bygningstyper.

Sagsfremstilling

Kystbeskyttelsesprojektet i Strandparken har til formål at fremtidssikre det eksisterende kystbeskyttelsesanlæg, som siden 1970'erne både har fungeret som rekreativt område og som værn mod oversvømmelser. For at fremtidssikre anlægget har Kommunalbestyrelsen på sit møde d. 9. oktober 2024 vedtaget, at det skal kunne modstå en stormflod der svarer til en 1872-hændelse om 50 år. Det betyder, at digerne skal hæves til en sikringshøjde på 3,5 meter + bølgetillæg på 0,5 meter. Det vil sige, at digerne langs Køge Bugt skal hæves fra ca. 3 til 4 meter, og de indre diger bag havnene hæves fra 2,5 til 3,5 meter.

Baggrund

Det fælles kystbeskyttelsesprojekt forudsætter, at der anvendes samme model for bidragsfordeling i de fire beliggenhedskommuner. Efterfølgende kan hver kommune fastlægge, om den vil yde et kommunalt tilskud, der mindsker betalingen fra borgere og virksomheder mm. Et eventuelt kommunalt tilskud vil skulle finansieres inden for kommunens anlægsramme.

En tværkommunal arbejdsgruppe på tværs af Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby kommuners administrationer har udarbejdet et fælles udkast til principiel bidragsfordelingsmodel for hele kystbeskyttelsesprojektet. Bilag 1 beskriver principperne for bidragsmodellen, mens bilag 2 viser den procentvise fordeling af udgifterne mellem kommunerne ved anvendelse af modellen ud fra de nuværende skønnede samlede udgifter.

Med udgangspunkt i nytteprincippet skal ejere af fast ejendom, der opnår den største fordel/nytte ved beskyttelsen - herunder de mest oversvømmelsestruede - bidrage mest. Den foreslåede model har afsæt i Kystdirektoratets nyttebegreb og anbefaling om at sammensætte en bidragsfordeling som er enkel og gennemsigtig. Modellen tager desuden højde for de principper, som fremgår af kommissoriet for den ekspertgruppe, der er nedsat af Miljøministeriet til at se på blandt andet finansieringsmodeller for kystbeskyttelse.

Det er den tværkommunale arbejdsgruppes anbefaling at følge Kystdirektoratets anbefalinger om en simpel bidragsmodel. Det er muligt at medtage flere parametre i bidragsmodellen, men det vil øge kompleksiteten og gøre modellen mindre robust i forhold til klager og forsinkelser.

Principper for bidragsfordeling

Modellen bygger på et overordnet princip om en geografisk inddeling i 3 zoner med høj, mellem og lav risiko for oversvømmelse, hvor bidragene er lavere i zoner med lavere risiko for oversvømmelse, men hvor alle bygningstyper i den samme zone betaler det samme. Modellen sikrer samtidig, at der er en differentiering mellem bidrag fra fx lejligheder og haveboliger, hvor sidstnævnte bidrager mere. Modellen tager højde for graden af oversvømmelse. Det betyder at matrikler, hvor mere end 10 pct. af arealet er oversvømmet eller matrikler, der indirekte er påvirket af oversvømmelsen på grund af oversvømmede adgangsveje (hvis matrikel er mindre end 10 pct. oversvømmet) indgår i bidragsmodellen. Se bilag 2 punkt 3.

Zonerne er opdelt i følgende 3 zoner, jævnfør bilag 1:

Zone 1 er fra dige til jernbane (S-tog) (høj risiko).
Zone 2 er fra jernbane (S-tog) til motorvej E20 (mellem risiko).
Zone 3 er landværts motorvej E20 (lav risiko).

Modellen indbefatter, at forsyninger og oversvømmede jern-/letbaner og statslige samt kommunale vejstrækninger skal indgå i bidragsfordelingen. Der er forbehold for størrelsen af disse bidrag, da nogle kommuner endnu ikke har været i dialog med de respektive selskaber og myndigheder.

Med en anlægssum på 70 mio. kr. eksklusiv tilskud fra kystpuljen vurderer forvaltningen at en havebolig vil skulle betale et bidrag på ca. 12.500 kr.. Bidraget vil stige med en øget anlægssum.

Anbefalede fravalg

På baggrund af erfaringer fra andre kommuner og nævnsafgørelser og for at sikre en simpel og robust model, foreslår forvaltningen en række fravalg. Fravalgene vedrører blandt andet:

vurdering af bidrag ud fra grund- og ejendomsværdier, da der generelt er usikkerhed om disse,
ubebyggede arealer, sekundært byggeri (fx skure, carporte mv.), kolonihaver og nyttehaver, da de udgør begrænsede værdier,
matriklers størrelse, da store grunde og haver ikke tager skade af oversvømmelse i en begrænset periode,
naturgrunde, da natur ikke skal beskyttes, jævnfør Kystdirektoratets vejledning.

Videre proces

Efter projektering bliver en ny sag fremlagt for kommunalbestyrelsen med et endeligt kystbeskyttelsesprojektet samt bidragsfordelingsmodel, der bygger på principperne vedtaget i denne sag. Projekt og bidragsfordelingsmodel vil efterfølgende blive sendt i offentlig høring primo 2027.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsomkostningerne er endnu ikke kendt, og med den store usikkerhed der lå i estimat fra forprojektet, sammenholdt med den tid der går før selve anlægsarbejdet bliver udført, bliver de samlede udgifter anslået til 80-100 mio.kr. Når detailprojektering er udført i 2026-2027 vil der være mere præcis viden om de reelle anlægsomkostninger.

De fire kommuner har som ansøger og myndighed modtaget tilsagn om 22,7 mio. kr. fra statens kystpulje 2024. Der skal ske en mellemfinansiering af alle udgifter, indtil projektet er afsluttet, og kystpuljen kan blive udbetalt til kommunerne, og der kan opkræves bidrag hos de bidragspålagte parter.

Den tværkommunale arbejdsgruppe afsøger løbende, om der kan opnås mere i tilskud, hvis der præsenteres nye planer og love.

Brøndby Kommune har afsat midler til mellemfinansieringen i budgettet for 2026 og overslagsårene.

Konsekvenser for grøn omstilling

Projektet understøtter klimatilpasning af Brøndby Kommune, og er med til at realisere Brøndby Kommunes strategi Brøndby 2030, som en del af fokusområdet Mere klimavenlig kommune. Borgerne i Brøndby bliver bedre beskyttet mod fremtidig stormflod og stigende havvand. Samtidig er kystbeskyttelse inden 20230 et mål i Klimaplan for Brøndby.

Projektet tager udgangspunkt i en naturbaseret løsning. Vi undgår derfor CO2-belastning ved ikke at etablere betondiger i Strandparken.

Aktuel beslutning på Grøn omstilling og Miljøudvalget - 2026-2029 22-04-2026

Indstillingen anbefales.

Er du enig eller uenig?

22 items

Lydfiler null
Ressourcer null
Felter 1 items
1. 6 items
  - Navn ""
  - Html "<div><div id='sagsfremstillingContainer'> <h3>Resume</h3> <span class='ukendt'><html> <body> <div>Kommunalbestyrelsen besluttede at fremme kystbeskyttelsesprojektet i Strandparken på mødet den 9. oktober 2024. Her godkendte Kommunalbestyrelsen også, at forvaltningen skulle arbejde på en samlet bidragsfordeling i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve kommuner. Derfor fremlægger forvaltningen her principperne for en model til bidragsfordeling for kystbeskyttelse, der er baseret på inddeling i risikozoner og bygningstyper, og hvor de ejere af fast ejendom, der opnår den største fordel/nytte ved beskyttelsen - herunder de mest oversvømmelsestruede - bidrager mest. </div> <div> </div> <div>Sagen bliver behandlet parallelt i Vallensbæk, Ishøj og Greve kommuner.</div> <div> </div> <div>Sagen behandles i Grøn omstilling og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.</div> <div> </div> </body> </html> </span> <h3>Indstilling</h3> <span class='ukendt'><html> <body> <div><strong>Teknik- og Miljøforvaltningen</strong> indstiller,</div> <ol> <li>at Kommunalbestyrelsen godkender principper for bidragsfordeling for kystbeskyttelse baseret på inddeling i risikozoner og bygningstyper.</li> </ol> </body> </html> </span> <h3>Sagsfremstilling</h3> <span class='ukendt'><html> <body> <div>Kystbeskyttelsesprojektet i Strandparken har til formål at fremtidssikre det eksisterende kystbeskyttelsesanlæg, som siden 1970'erne både har fungeret som rekreativt område og som værn mod oversvømmelser. For at fremtidssikre anlægget har Kommunalbestyrelsen på sit møde d. 9. oktober 2024 vedtaget, at det skal kunne modstå en stormflod der svarer til en 1872-hændelse om 50 år. Det betyder, at digerne skal hæves til en sikringshøjde på 3,5 meter + bølgetillæg på 0,5 meter. Det vil sige, at digerne langs Køge Bugt skal hæves fra ca. 3 til 4 meter, og de indre diger bag havnene hæves fra 2,5 til 3,5 meter. </div> <div> </div> <h3>Baggrund</h3> <div>Det fælles kystbeskyttelsesprojekt forudsætter, at der anvendes samme model for bidragsfordeling i de fire beliggenhedskommuner. Efterfølgende kan hver kommune fastlægge, om den vil yde et kommunalt tilskud, der mindsker betalingen fra borgere og virksomheder mm. Et eventuelt kommunalt tilskud vil skulle finansieres inden for kommunens anlægsramme.</div> <div> </div> <div>En tværkommunal arbejdsgruppe på tværs af Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby kommuners administrationer har udarbejdet et fælles udkast til principiel bidragsfordelingsmodel for hele kystbeskyttelsesprojektet. Bilag 1 beskriver principperne for bidragsmodellen, mens bilag 2 viser den procentvise fordeling af udgifterne mellem kommunerne ved anvendelse af modellen ud fra de nuværende skønnede samlede udgifter. </div> <div> </div> <div>Med udgangspunkt i nytteprincippet skal ejere af fast ejendom, der opnår den største fordel/nytte ved beskyttelsen - herunder de mest oversvømmelsestruede - bidrage mest. Den foreslåede model har afsæt i Kystdirektoratets nyttebegreb og anbefaling om at sammensætte en bidragsfordeling som er enkel og gennemsigtig. Modellen tager desuden højde for de principper, som fremgår af kommissoriet for den ekspertgruppe, der er nedsat af Miljøministeriet til at se på blandt andet finansieringsmodeller for kystbeskyttelse. </div> <div> </div> <div>Det er den tværkommunale arbejdsgruppes anbefaling at følge Kystdirektoratets anbefalinger om en simpel bidragsmodel. Det er muligt at medtage flere parametre i bidragsmodellen, men det vil øge kompleksiteten og gøre modellen mindre robust i forhold til klager og forsinkelser.</div> <div> </div> <h3>Principper for bidragsfordeling</h3> <div>Modellen bygger på et overordnet princip om en geografisk inddeling i 3 zoner med høj, mellem og lav risiko for oversvømmelse, hvor bidragene er lavere i zoner med lavere risiko for oversvømmelse, men hvor alle bygningstyper i den samme zone betaler det samme. Modellen sikrer samtidig, at der er en differentiering mellem bidrag fra fx lejligheder og haveboliger, hvor sidstnævnte bidrager mere. Modellen tager højde for graden af oversvømmelse. Det betyder at matrikler, hvor mere end 10 pct. af arealet er oversvømmet eller matrikler, der indirekte er påvirket af oversvømmelsen på grund af oversvømmede adgangsveje (hvis matrikel er mindre end 10 pct. oversvømmet) indgår i bidragsmodellen. Se bilag 2 punkt 3.</div> <div> </div> <div>Zonerne er opdelt i følgende 3 zoner, jævnfør bilag 1:</div> <ul> <li>Zone 1 er fra dige til jernbane (S-tog) (høj risiko). </li> <li>Zone 2 er fra jernbane (S-tog) til motorvej E20 (mellem risiko). </li> <li>Zone 3 er landværts motorvej E20 (lav risiko). </li> </ul> <div> </div> <div>Modellen indbefatter, at forsyninger og oversvømmede jern-/letbaner og statslige samt kommunale vejstrækninger skal indgå i bidragsfordelingen. Der er forbehold for størrelsen af disse bidrag, da nogle kommuner endnu ikke har været i dialog med de respektive selskaber og myndigheder.</div> <div> </div> <div>Med en anlægssum på 70 mio. kr. eksklusiv tilskud fra kystpuljen vurderer forvaltningen at en havebolig vil skulle betale et bidrag på ca. 12.500 kr.. Bidraget vil stige med en øget anlægssum.</div> <div> </div> <h3>Anbefalede fravalg</h3> <div>På baggrund af erfaringer fra andre kommuner og nævnsafgørelser og for at sikre en simpel og robust model, foreslår forvaltningen en række fravalg. Fravalgene vedrører blandt andet:</div> <ul> <li>vurdering af bidrag ud fra grund- og ejendomsværdier, da der generelt er usikkerhed om disse,</li> <li>ubebyggede arealer, sekundært byggeri (fx skure, carporte mv.), kolonihaver og nyttehaver, da de udgør begrænsede værdier,</li> <li>matriklers størrelse, da store grunde og haver ikke tager skade af oversvømmelse i en begrænset periode,</li> <li>naturgrunde, da natur ikke skal beskyttes, jævnfør Kystdirektoratets vejledning.</li> </ul> <div> </div> <h3>Videre proces</h3> <div>Efter projektering bliver en ny sag fremlagt for kommunalbestyrelsen med et endeligt kystbeskyttelsesprojektet samt bidragsfordelingsmodel, der bygger på principperne vedtaget i denne sag. Projekt og bidragsfordelingsmodel vil efterfølgende blive sendt i offentlig høring primo 2027.</div> </body> </html> </span> <h3>Økonomiske konsekvenser</h3> <span class='ukendt'><html> <body> <div>Anlægsomkostningerne er endnu ikke kendt, og med den store usikkerhed der lå i estimat fra forprojektet, sammenholdt med den tid der går før selve anlægsarbejdet bliver udført, bliver de samlede udgifter anslået til 80-100 mio.kr. Når detailprojektering er udført i 2026-2027 vil der være mere præcis viden om de reelle anlægsomkostninger.</div> <div> </div> <div>De fire kommuner har som ansøger og myndighed modtaget tilsagn om 22,7 mio. kr. fra statens kystpulje 2024. Der skal ske en mellemfinansiering af alle udgifter, indtil projektet er afsluttet, og kystpuljen kan blive udbetalt til kommunerne, og der kan opkræves bidrag hos de bidragspålagte parter. </div> <div> </div> <div>Den tværkommunale arbejdsgruppe afsøger løbende, om der kan opnås mere i tilskud, hvis der præsenteres nye planer og love. </div> <div> </div> <div>Brøndby Kommune har afsat midler til mellemfinansieringen i budgettet for 2026 og overslagsårene.</div> </body> </html> </span> <h3>Konsekvenser for grøn omstilling</h3> <span class='ukendt'><html> <body> <div>Projektet understøtter klimatilpasning af Brøndby Kommune, og er med til at realisere Brøndby Kommunes strategi Brøndby 2030, som en del af fokusområdet Mere klimavenlig kommune. Borgerne i Brøndby bliver bedre beskyttet mod fremtidig stormflod og stigende havvand. Samtidig er kystbeskyttelse inden 20230 et mål i Klimaplan for Brøndby.</div> <div> </div> <div>Projektet tager udgangspunkt i en naturbaseret løsning. Vi undgår derfor CO2-belastning ved ikke at etablere betondiger i Strandparken. </div> <div> </div> </body> </html> </span> <h3>Aktuel beslutning på Grøn omstilling og Miljøudvalget - 2026-2029 22-04-2026</h3> <span class='ukendt'><html> <body> <div>Indstillingen anbefales.</div> </body> </html> </span> </div></div>"
  - Tekst null
  - Id "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
  - Link "https://dagsordener.brondby.dk/Vis/Pdf/bilag/1b5d3050-61b0-40ff-9c83-a427c071dc29"
  - DocumentId "1b5d3050-61b0-40ff-9c83-a427c071dc29"
Presentations null
ItemDecision null
SagsNummer "S2022-45227"
Navn "Beslutning om principper for en bidragsmodel for kystbeskyttelse i Strandparken"
Punktnummer "39"
Bilag 2 items
1. 4 items
  - HarPdfVersion "true"
  - Order 0
  - Navn "Bilag 1 - Notat om bidragsfordeling"
  - Id "8f2bc30e-29ff-413a-bdc3-d4145bb32e33"
2. 4 items
  - HarPdfVersion "true"
  - Order 0
  - Navn "Bilag 2 - Sammenstilling af data for bidragsmodel"
  - Id "8ddf6304-c914-4c63-9d44-beec22b2d1cb"
Documents null
Id "daee6123-7569-45e9-833e-9a8638e910aa"
IntegrationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
CorporationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
AgendaUid "08ea3c35-0a3b-4682-a0a5-ef8bd0541443"
Number "39"
Sorting 39
IsOpen true
CaseNumber "S2022-45227"
SourceId "1a2b5e3d-17a3-4a6b-a92d-2954329210cb"
Caption "Beslutning om principper for en bidragsmodel for kystbeskyttelse i Strandparken"
CasePresentationUid null
ExternalAgendaItemAttendees 0 items