Sagen beskriver forslag til en proces for revision af klimaplan med tilhørende indsatser (handlinger).

Byrådet vedtog i juni 2023 klimaplan – ’Sammen om klima og grøn omstilling’. Klimaplanen er lavet efter en international standard, og er ’certificeret’ af bynetværket C40. Klimaplanen indeholder dels strategi med mål, fokus- og indsatsområder samt en handleplan. Den handler både om reduktion af drivhusgasser og klimatilpasning til fx mere nedbør, skybrud og hedebølger.

Hillerød Kommune har med gældende klimaplan forpligtiget sig til, at der hvert fjerde år sker en revision af klimaplanen og det står i planen, at der ”udarbejdes opdaterede reduktionsscenarier og andre baggrundsanalyser og planens mål og handlekatalog kan tilpasses, så de passer til samfunds- og teknologiudviklingen”.

Konstitueringsaftalen for Hillerød Kommunalbestyrelse 2026-2029 beskriver: ”Vi vil fortsat arbejde for et klimaneutralt Hillerød i 2040. Natur, klima og miljøpolitikken skal bygge på ansvar for næste generation, langsigtet økonomisk ansvarlighed, realisme og effektvurderinger. Hillerød skal gøre det nemt for borgere og virksomheder at tage grønne valg med inddragelse af hensynet til erhvervslivets konkurrenceevne. Kommunen vil styrke partnerskaber om grøn omstilling”.

Forvaltningen foreslår på den baggrund en proces for revision og re-certificering af kommunens klimaplan inkl. et indsatskatalog (handleplan) for 2028-2031.

Klimaplan efter international standard

Alle danske kommuner har i dag en certificeret klimaplan og arbejder sammen i regi af Klimaalliancen. Klimaalliancen er et partnerskab mellem bl.a. kommunerne og Realdania, der har til formål at understøtte klimahandling i hele Danmark. Revisionen af klimaplan skal laves efter en international standard ’Cities Climate Transistion Framework’. For at understøtte kommunernes arbejde er det besluttet, at Concito giver et sparringsforløb til kommunerne fordelt på i alt syv forløb. Hillerød Kommune er med i det tredje forløb med opstart for sparring i juni 2026 sammen med 16 andre kommuner. Den internationale standard har bl.a. til formål at sikre klimaplaner med et højt ambitionsniveau, der er baseret på et solidt vidensgrundlag, har involveret sine interessenter og peger på nødvendige indsatser for at nå i mål, mm.

Mål om klimaneutralitet ift. Hillerød Kommune som geografisk område (scope 1 og 2)

Målet om klimaneutralitet er sat på baggrund af et klimaregnskab, hvad angår de såkaldte scope 1 og 2-udledninger. Dvs. udledninger, der opstår i kommunen som følge af aktivitet inden for kommunens grænse. Det omfatter el-forbrug, opvarmning, brug af fossile brændsler i industrien, transport, m.fl. Det som ikke indgår i regnskabet, er de såkaldte scope 3-udledninger, som fx kommer fra forbrug af mad, byggematerialer, elektronik eller andre ting. Dvs. ting der bruges i Hillerød Kommune, men som er produceret udenfor landets grænser eller i andre danske kommuner og bidrager til emissioner dér. Hillerød Kommunes nuværende klimaplan adresserer tiltag inden for alle tre scopes. Det er fx et krav ifm. re-certificering af klimaplanen, at udarbejde en vision for arbejdet med de forbrugsbaserede udledninger.

Forslag til proces for revision af klimaplan

Grundlæggende er processen delt op i 3 faser (se bilag 1 for en overordnet procesplan):

• Fase 1: Opstart, vidensgrundlag og evaluering
• Fase 2: Analyse, involvering og drøftelse af mål, indsatsområder og indsatser
• Fase 3: Høring, vedtagelse og certificering

I processen vil borgere, virksomheder, og andre relevante interessenter blive involveret. Derudover indgår Hillerød Forsyning i samarbejdet om indhold i planen. Af involvering i processen foreslås bl.a.:

• Et åbent møde med invitationer for viden, debat og mulighed for at give input til klimaplanen.
• Et særligt unge-spor, med involvering af unge og uddannelsesinstitutioner.
• Input fra borgere til andre arrangementer, fx kulturaften eller lignende.
• Relevante samtaler med aktører indenfor erhvervsliv og lokale virksomheder. Det kan fx være større virksomheder i forhold til et emne, som transport til og fra arbejde samt dialog med aktører som fx C4 og Erhvervshus Hovedstaden.

Desuden involveres Klimarådet særligt i processen. Det vil ske løbende. Derudover får Klimarådet bl.a. til opgave at give indspil og anbefale konkrete initiativer inden for et emne til politisk niveau. Klimarådet inddrages i at beslutte det eller de konkrete emner. Et emne kan fx være inden for ”Sammen om klima”, hvor Klimarådet kan give ideer til at fremme samarbejdet mellem kommune, civilsamfund og erhvervsliv om den grønne omstilling.

Sammenhæng til andre planer

Der skal sikres sammenhæng og synergi til andre strategier og sektorplaner. Det gælder fx Kommuneplan, Spildevandsplan 2025 og Omlægningsplan under Grøn Trepart. Der skal også sikres sammenhæng til planer, der er under udarbejdelse. Det er fx ny erhvervsstrategi, biodiversitetsplan samt mobilitetsplan.

Derudover har revisionen af klimaplanen direkte sammenhæng med kommunens strategiske energi- og varmeplan (SEVP), der blev vedtaget samtidig med nuværende klimaplan i juni 2023. SEVP indeholder strategi, mål og handlinger, som den deler med klimaplanen. Forvaltningen anbefaler derfor, at en revideret klimaplan erstatter disse dele af SEVP. SEVP indeholder derudover en udbygningsplan for fjernvarmen, som beskriver, hvilke områder der allerede har, forventes at få eller ikke får fjernvarme fremadrettet. Som et led i revisionen af klimaplan vil udbygningsplanen blive evalueret og i den sammenhæng besluttes det, hvorvidt den skal revideres, og hvornår det i så fald skal gøres.

Politisk proces

Første halvår 2026

• Natur, Miljø og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen får den årlige opfølgning på fremdrift på eksisterende klimaplan og klimaregnskab 2023 (jf. parallel sag som forelægges på samme møde i april 2026).
• Natur, Miljø og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen får nærværende sag om proces for revision af klimaplan.
• Natur, Miljø og Klimaudvalget får forventet en sag med Klimaalliancens årlige status, herunder muligheder og barrierer.

Andet halvår 2026:

• Natur, Miljø og Klimaudvalget får evaluering af eksisterende klimaplan.
• Natur, Miljø og Klimaudvalget, relevante fagudvalg, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen får en sag om udkast til reduktionsscenarier, mål og delmål, evt. indsatskatalog på overskriftsniveau.
• Temamøde for Kommunalbestyrelsen.
• Natur, Miljø og Klimaudvalget følger op på temamøde og gennemført involvering.

Første halvår 2027:

• Natur, Miljø og Klimaudvalget, øvrige fagudvalg behandler skitse til klimaplan og indsatskatalog 2028-31.
• Natur, Miljø og Klimaudvalget, relevante fagudvalg og Kommunalbestyrelsen behandler høringsudkast til klimaplan og indsatskatalog 2028-31 med henblik på 4 ugers offentlig høring og forhåndsvurdering hos C40/Concito.

Andet halvår 2027:

• Natur, Miljø og Klimaudvalget, relevante fagudvalg og Kommunalbestyrelsen behandler Klimaplan og indsatskatalog 2028-31 med henblik på endelig vedtagelse og re-certificering hos C40/Concito (forventet august 2027).

Det vil være en del af arbejdet med indsatskatalog 2028-31, at synliggøre hvilke indsatser, der finansieres inden for allerede eksisterende budget. Dernæst synliggøres hvilke indsatser, der forudsætter beslutning om aktivitetsudvidelser eller anlægsønsker, hvis disse indsatser i planen skal gennemføres. Hertil vil forvaltningen efterfølgende fremlægge budgetforslag, når indsatskataloget er politisk vedtaget.

Selve arbejdet med revision af klimaplan finansieres inden for de afsatte driftsmidler til arbejdet med klimaplan i 2026 og 2027.