I det følgende gennemgås:

1. Forventet regnskab for februar – drift.
2. Forventet regnskab for februar – anlæg.
3. Anbefalede budgetomplaceringer og tillægsbevillinger.
4. Kommunens likviditet.

1. Forventet regnskab for februar - drift

På driftssiden har centrene indrapporteret et samlet forventet forbrug på 5.274,9 mio. kr., som fordeler sig med 3.852,2 mio. kr. på serviceudgifter og 1.422,7 mio. kr. på ikke-serviceudgifter, svarende til et samlet mindreforbrug på 3,3 mio. kr. ift. forventet budget, jf. tabel 1 nedenfor:

Tabel 1. Samlet forventet regnskab 2026 på udvalgsniveau – drift

*Sigtepunkt for overholdelse af servicedriftsramme på i alt 3.844,7 mio. kr. består af det oprindelige budget til servicedrift på 3.827,8 mio. kr. og en samlet positiv korrektion til rammen på 16,9 mio. kr. vedrørende indfasning af flere ansatte og lavere forældrebetaling i dagtilbud.

** Forventet budget udgøres af det korrigerede budget samt forventede ekstrabevillinger (tillægsbevillinger og omplaceringer) og svarer til budgettet i NemØkonomi for opfølgningsmåneden.

*** Forventet mer-/mindreforbrug svarer til forskellen mellem forventet regnskab og forventet budget/servicerammen. Merforbrug angives med minus og mindreforbrug med plus.

For udspecificering se bilag 1. Se yderligere bilag 10 for udspecificeret oversigt over udgifter til ukrainske flygtninge.

1.1 Servicedriftsramme

På baggrund af centrenes indrapporteringer forventes kommunens servicedriftsramme på nuværende tidspunkt ikke overholdt. Der forventes et merforbrug på 7,5 mio. kr. Administrationen vurderer dog, at regnskabsresultatet for servicedrift bliver bedre end indmeldt i årets første månedsopfølgning (indeværende), jf. afsnit 1.2.2 nedenfor.

Sigtepunkt for overholdelse af servicedriftsramme på i alt 3.844,7 mio. kr. består af det oprindelige budget til servicedrift på 3.827,8 mio. kr. og en samlet positiv korrektion til rammen på 16,9 mio. kr. vedrørende indfasning af flere ansatte og lavere forældrebetaling i dagtilbud.

Af det kommunale bloktilskud er 3,0 mia. kr. gjort betinget af, at kommunerne samlet budgetterer serviceudgifterne inden for den samlede servicedriftsramme, men derudover også at det samlede regnskab holder sig inden for den samlede servicedriftsramme.

Hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét har overskredet servicedriftsrammen, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 pct. af nedsættelsen fordeles på alle kommuner i forhold til folketallet, mens 60 pct. fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres servicedriftsrammer (den oprindelige ramme tillagt evt. korrektioner, jf. ovenfor).

1.2 Budgetoverholdelse

1.2.1 Servicedrift

Ift. forventet budget forventes der budgetoverholdelse med et nettomindreforbrug på 6,0 mio. kr. Driftsoverførsler fra 2025 til 2026 på i alt 26,2 mio. kr. er indarbejdet i månedsopfølgningen.

I det følgende afsnit gives en status på velfærdsområderne. I de efterfølgende to afsnit følger beskrivelse/status på henholdsvis budgetudfordring vedr. vintertjeneste og ekstraordinære beredskabsindsatser som følge af skærpet risiko- og trusselsbillede

1.2.1.1 Status på velfærdsområderne

Det forventede budget udgøres af det aktuelt vedtagne budget for indeværende år (det korrigerede budget) samt forventede ekstrabevillinger (tillægsbevillinger og omplaceringer) og svarer til budgettet i økonomistyringsværktøjet NemØkonomi, som lægges til grund for månedsopfølgningen.

Der forventes et samlet merforbrug på skoleområdet på 19,2 mio. kr. Det skyldes primært et merforbrug på folkeskolerne svarende til 16,6 mio. kr. 

I folkeskolernes forventede merforbrug indgår en samlet negativ overførsel fra 2025 på 7,9 mio.kr. Derudover er der indregnet en budgettilførsel til skoler på handleplan på samlet 3,1 mio. kr.

Merforbruget vedrører primært Helsingør Skole, Hornbæk Skole og Espergærde Skole. Udviklingen på Helsingør Skole og Hornbæk Skole følges tæt gennem individuelle handleplaner. I 2024 blev der vedtaget en handleplan for at sikre strukturel balance på skoleområdet. I forbindelse med vedtagelsen af en ny budgettildelingsmodel for området skal handleplanen revideres. Forslag om ændring vil blive fremlagt på et kommende udvalgsmøde.

Espergærde Skole forventer ved denne månedsopfølgning en ubalance på 4,3 mio. kr. Skolen arbejder dog for at sikre en tilpasning til budgettet.

På specialskoleområdet forventes et samlet merforbrug for 2026 på 2,0 mio. kr., hvilket særligt vedrører Team V. Der er fokus på tilpasning af driften, så merforbruget mindskes.

På ældreområdet forventes et merforbrug på 5,9 mio. kr. Merforbruget er fordelt med et mindreforbrug på 3,7 mio. kr. på myndigheden, et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på hjemmepleje, et merforbrug på plejehjemsområdet på 9,6 mio. kr. og et merforbrug på 0,6 mio. kr. HRT.

Mindreforbruget på myndighedsområdet skal primært findes på SOSU-uddannelserne, hvor der forventes et mindreforbrug på 4,8 mio. kr., Det skyldes et øget frafald på SOSU-uddannelserne med fald på henholdsvis 30 pct. på Social og Sundhedsassistenter (SSA) og 33 pct. på Social og Sundhedshjælpere (SSH) mod budgetforudsætningen på 20 pct., samt at optaget af elever er lavere end dimensioneringen svarende til hhv. 40 pct. af dimensioneringen på SSA og 59 pct. på SSH.

På plejehjemsområdet forventes et merforbrug på 9,6 mio. kr. i 2026, hvilket fordeler sig med et merforbrug på plejehjemmene på 7,8 mio. kr. og et merforbrug på 1,8 mio. kr. på køb og salg af pladser samt friplejehjem under ét.

Der var i 2025 en ubalance på køb og salg af plejehjemspladser. Ubalancen skal ses i lyset af stigende pres på plejehjemskapaciteten. På nuværende tidspunkt forventes et merforbrug på 1,8 mio. kr. på køb/salg, resultatet er dog fortsat behæftet med en vis usikkerhed.

På de kommunale og selvejende plejehjem forventes et merforbrug på 7,8 mio. kr. i 2026. På plejehjemmene Kristinehøj og Hornbækhave overstiger merforbruget 3 pct., og der igangsættes derfor økonomiske handleplaner for de pågældende plejehjem.

I finansloven som blev besluttet den 19. december 2025, indgår et loft over egenbetalingen på maksimalt 50 kr. for et dagligt måltid i form af en hovedret. Beslutning omfatter borgere i eget hjem, som er visiteret til madlevering efter §13 i ældreloven, samt borger der modtager madservice efter §83 b i serviceloven. Til budget 2026-2029 godkendte byrådet en takst på 66 kr. for en hovedret til hjemmeboende borgere. Den økonomiske konsekvens af nedsættelsen af en hovedret fra 66 kr. til 50 kr., svarer til mindreindtægt på 1,1 mio. kr. Kommunerne bliver DUT reguleret ifm. lov- og cirkulæreprogrammet i juni 2026, og disse midler skal således ikke udmøntes til Center for Sundhed og Omsorg. Administrationen indstiller, at byrådet godkender taksten på 50 kr. for et dagligt hovedmåltid til hjemmeboende borgere i 2026, og mindreindtægten på 1,1 mio. kr. finansieres af kommunekassen. Der indarbejdes yderligere en teknisk driftskorrektion til budget 2027-2030.

Det specialiserede børne- og voksenområde er i balance, men for at undgå nye merforbrug, vil det fortsat kræve en tæt opfølgning.

Omvendt er der opgjort større mindreforbrug under Økonomi- og Erhvervsudvalgets områder på i alt på 24,0 mio. kr. Mindreforbruget skal hovedsageligt findes på servicedriftsbufferpuljen, ejendomsudgifter og Politik og Organisations lønområder og fællesramme.

Dertil kommer et forventet mindreforbrug på 5,6 mio. kr. på dagtilbudsområdet. Budgettet for området er i 2026 løftet med 6,9 mio. kr. som følge af ændringen af Minimumsnormeringerne i Finanslovsaftalen for 2026, men midlerne er endnu ikke fuldt ud disponeret. I forbindelse med de ændrede regler for Minimumsnormeringerne er dagtilbuddenes budgetter i 2026 forøget med 6,9 mio. kr. Da midlerne primært skal anvendes til ansættelse af mere pædagogisk personale i dagtilbuddene, er det på nuværende tidspunkt usikkert, om alle midlerne når at blive fuldt ud udmøntet i 2026. På baggrund af dagtilbuddenes disponeringer til den kommende månedsopfølgning, vil der kunne gives et bedre overblik over den forventede udmøntning.

1.2.1.2 Forventet merforbrug på vintertjeneste

NSPV har efter færdiggørelsen af månedsopfølgningen til By-, Plan- og Trafikudvalget for februar varslet at hele budgettet til vintertjenesten er brugt i årets to første måneder. Da der i gennemsnit bruges 60 pct. af udgifterne i første halvår og 40 pct. af udgifterne til vintertjenesten i andet halvår, forventer NSPV på nuværende tidspunkt et merforbrug på 6 mio. kr. I 2026. Dertil kommer en manglende regulering af vinterbudgettet i 2025 på 2,5 mio. kr. Der er således et samlet forventet merforbrug på 8,5 mio. kr. til vintertjenesten i 2026. Det forventede merforbrug på budgetområde 206 NSPV er ikke indarbejdet i denne månedsopfølgning. Helsingør Kommune vil gå i dialog med Fredensborg Kommune og NSPV om, hvordan dette merforbrug håndteres

1.2.1.3 Ekstraordinære beredskabsindsatser som følge af skærpet risiko- og trusselsbillede

Regeringen og KL indgik den 26. februar en aftale om udmøntning af midler til ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser i 2026 på 220 mio. kr. svarende til ca. 2,4 mio. kr. for Helsingør Kommune. Midlerne modtages på bloktilskuddet til sommer og er derfor ikke medtaget i månedsopfølgningen. Efter aftalen skal langt hovedparten af midlerne anvendes til indkøb af materiel og kapaciteter til det kommunale beredskab i lyset af det skærpede risiko- og trusselsbillede, herunder bidrage til at forberede det kommunale beredskab på nye hændelsestyper. Indkøbene skal være baseret på dialog mellem det kommunale beredskab og med Beredskabsstyrelsen. Derudover kan en mindre andel af midlerne anvendes til øvrige beredskabsindsatser i kommunerne – f.eks. nødstrømsløsninger.

Ved tillægsbevillinger i 2025 og ved budget 2026 og frem blev der prioriteret en generel oprustning af Helsingør Kommunes beredskab, herunder materiel, nødstrømsgeneratorer, uddannelse og et generelt løft af beredskabets budget.  På den baggrund er det vurderingen, at der ikke på den korte bane er aktuelt behov for yderligere materiel til beredskabet af substantiel karakter, da Helsingør Kommune på forhånd selv har finansieret oprustningen. De ekstraordinære midler kan derfor anvendes på andre formål.

Et af de formål kan være at finansiere beredskabets ekstraordinære udgifter i 2026 forbundet med at afdække tilstanden af kommunens betondækningsgrave, som ministeriet for samfundssikkerhed har pålagt alle landets kommuner uden finansiering. Ligeledes forventes det via stikprøvekontrol at beredskabet skal undersøge sikkerhedsrummene og deres tilstand i kommunen. Status for udgifterne vil indgå i de kommende månedsopfølgninger.

Herudover er Beredskabet ved at vurdere behovet for flere mindre nødstrømsgeneratorer – f.eks. til plejecentre. Behovet herfor vil blive opgjort til næste månedsopfølgning, som forelægges Økonomi og Erhvervsudvalget og Byrådet henholdsvis d. 15. juni og d. 22. juni.

Endelig er det direktionens vurdering, at der er behov for at opruste arbejdet med – og koordineringen af - udarbejdelsen og konkretiseringen af kommunens beredskabsplaner og praktiske foranstaltninger i lyset af de nye risiko- og trusselsbilleder. Alle kommunens beredskabsplaner arbejdes der løbende med at optimere og forbedre i takt med at risikobilledet løbende skærpes både i bredde (dvs. risikoområder) og dybde forstået som, hvad den kommunale opgaveløsning skal være, når der udbryder kriser. Koordineringen varetages i dag af Beredskabet, men det er ikke optimalt, at den interne koordinering og sparring, som centrene har brugt, foregår via beredskabet, da Beredskabets kompetenceprofil langt overvejende er operationel, og beredskabet ikke altid har tilstrækkeligt ressourcer og kendskab til den kommunale organisation og arbejdsmetoder. Direktionen indstiller derfor, at der i 2026 afsættes 0,3 mio. kr. til en beredskabskoordinator og at den varige udgift indgår som et budgetønske for 2027 og frem. 

For uddybende detaljer se månedsopfølgninger for fagudvalgene i bilag 2 - 9.

1.2.2 Administrationens vurdering af indmeldt regnskabsresultat på servicedrift

Administrationen vurderer, at regnskabsresultatet for servicedrift bliver bedre end indmeldt i årets første månedsopfølgning. Det har over en årrække været tendensen. Sammenholdes det forventede regnskab for årets første månedsopfølgninger i perioden 2019-2025 med de endelige regnskaber for servicedrift for de pågældende år, udgør den gennemsnitlige afvigelse en forbedring på 39,1 mio. kr. (2026-PL). Dette skyldes især, at centrene/enhederne i starten af året indarbejder fuld anvendelse af driftsoverførsler i deres forventede forbrug, hvilket senere på året viser sig ikke at være realiserbart.

Tendensen understøttes yderligere af, at andelen af det forventede forbrug i 2026 ift. korrigeret budget ligger under gennemsnittet for årets to måneder for perioden 2019 – 2025. Der er i 2026 brugt 15,0 pct. af budgettet. For perioden 2019-2025 udgør gennemsnittet 16,0 pct.

1.2.3 Ikke-serviceudgifter

Der forventes på nuværende tidspunkt et mindre merforbrug på 2,7 mio. kr. ikke-serviceudgifter.

Merforbruget skyldes især fortsat forventede høje udgifter til Tabt Arbejdsfortjeneste (TA) under området udsatte børn. Der ses på nuværende tidspunkt en opbremsning i stigningen i bevillingen til TA, og der er iværksat flere tiltag for at øge muligheden for, at flere elever i højere omfang kan indgå i deres skole- og fritidstilbud. Derudover er der ændret arbejdsgang omkring bevilling og opfølgning, så det fremadrettede behov for TA kan følges tæt. Tiltagene forventes på sigt at kunne reducere udgifterne på området og sikre balance i økonomien fremadrettet. Der vil på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde i maj blive fremlagt en uddybning af udviklingen i udgifterne og de iværksatte indsatser på området.

Merforbruget opvejes delvist af et mindreforbrug på beskæftigelsesområdet på 1,1 mio. kr., som skyldes forventede øgede indtægter vedrørende Integrationsprogrammet. Merindtægterne skyldes en forventning om ekstra mange resultattilskud for Ukrainere der er kommet i job og har bestået danskuddannelse. 

For uddybende detaljer se månedsopfølgninger for fagudvalgene i bilag 2 - 9.

1.3 Status på udmøntning af vedtaget budget 2026-2029

I forbindelse med den månedlige rapportering gives en status på udmøntning af budgetforslag relateret til budget 2026-2029. Status fremgår af bilag 11.

2. Forventet regnskab for februar – anlæg

På anlægssiden forventes et nettoforbrug på 125,1 mio. kr. og et mindreforbrug på 19,9 mio. kr. ift. forventet budget, jf. tabel 2 nedenfor.

Tabel 2. Samlet forventet regnskab 2026 på udvalgsniveau - anlæg

* Forventet budget udgøres af det korrigerede budget samt forventede ekstrabevillinger (tillægsbevillinger og omplaceringer) og svarer til budgettet i NemØkonomi for opfølgningsmåneden.

** Forventet mer-/mindreforbrug svarer til forskellen mellem forventet regnskab og forventet budget/oprindeligt budget. Merforbrug angives med minus og mindreforbrug med plus.

Der er følgende centrale elementer i opfølgningen:

• Negativ anlægsoverførsel fra 2025 til 2026 på 93,3 mio. kr. er indarbejdet. Den negative overførsel skyldes primært udskudt realisering af salg af Sommariva grunden. Salget forventes realiseret i 4. kvartal i 2026.
• Der forventes et mindreforbrug på projektet Cykelstier på Møllebakken på 10,0 mio. kr., som skyldes, at licitationen først forventes gennemført i august 2026. Detailprojektering og udbudsmateriale er igangsat. Det forventede mindreforbrug vil søges overført til 2027, hvor projektet fortsætter.
• Der forventes et mindreforbrug på projektet Helhedsrenovering af skoler på 7,4 mio. kr. Som en del af helhedsrenoveringen arbejdes der med etape 3 af udskiftning af Borupgårdskolens tage. Projektet er i projekteringsfasen og sendes derefter i udbud. For resten af puljen er der afsat midler til rådgivere. Det forventede mindreforbrug søges overført til 2027, hvor projektet fortsætter.

For yderligere detaljer se fagudvalgssagerne til By-, Plan og Trafikudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget (bilag 3 og 9). For udspecificeret anlægsoversigt se bilag 12.

3. Anbefalede budgetomplaceringer og tillægsbevillinger

I denne månedsrapportering anbefales en samlet nedjustering af budgetterne på 5,4 mio. kr., som fordeler sig med en opjustering på drifts- og anlægssiden på henholdsvis 1,4 mio. kr. og 0,5 mio. kr. og nedjustering på indtægtssiden på 7,2 mio. kr. (svarende til øgede indtægter), jf. oversigt nedenfor:

Tabel 3. Oversigt over omplaceringer og tillægsbevillinger for alle fagudvalg

De væsentligste justeringer på driften er som følgende:

• Norm/mængde regulering af øget plejetyngde på plejehjem på budgetområdet Omsorg og Ældre på 2,6 mio. kr. Det anbefales, at kommunens servicedriftsbufferpulje finansierer denne tillægsbevilling.
• Nedsættelse af hjemmeboende borgeres egenbetaling for et hovedmåltid på samme budgetområde – tillægsbevilling på 1,1 mio. kr. Kommunen forventes at få udgiften dækket i forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet i juni 2026.

Dertil kommer en række budgetneutrale omplaceringer, hvor f.eks. ny AI medarbejder, journaliseringssystem og nyt valgsystem på budgetområdet IT og Digitalisering finansieres af andre budgetområder.

Endelig anbefales der en nedjustering på 7,2 mio. kr. på indtægtssiden, svarende til øgede indtægter.

Skatteministeriet har aftalt med KL, at der i 2026 vil blive udbetalt et tilskud på 7,2 mio. kr. til Helsingør Kommune til at dække tidligere tab i 2022 og 2023. Tabet opstod i forbindelse med en politisk aftale om stigningsbegrænsning på dækningsafgift (erhverv), for årene 2022 og 2023. Aftalen blev indgået i forligskredsen for boligskatteaftalen om nye vurderinger, og betød at provenuet fra dækningsafgift i 2022 og 2023 ikke kunne fremskrives som tidligere. Samtidig er det aftalt, at kommunernes indtægter på området skal genberegnes og endeligt neutraliseres i 2026/2027, når der er klarhed over de nye vurderinger.

På den baggrund anbefales det, at indtægterne i budget 2026 opjusteres med 7,2 mio. kr., og at der samtidig indarbejdes en tilsvarende udgift på 7,2 mio. kr. i budget 2027, til eventuelle udgifter til neutralisering.

Se bilag 13 for udspecificeret oversigt over anbefalede justeringer for indeværende månedsopfølgning.

5. Kommunens likviditet

I figur 1 nedenfor fremgår prognosen for kommunens likviditet for perioden ultimo 2025 til ultimo 2029.

Figur 1. Prognoser for gennemsnitlig likviditet – ultimo 2025 til ultimo 2030

Den grønne kurve er inkl. realisering af Sommarivagrunden i november 2026, og den blå kurve er ekskl. realisering af salget. Forskellen mellem de to kurve afspejler således forskellen i kasseopbygningen, hvis Sommarivagrunden ikke sælges.

De vandrette linjer viser målsætningen for den gennemsnitlige likviditet, der fra 2026 skal stige fra 250 mio. kr. til 320 mio. kr. i 2029 og frem, samt spændet på +/- 50 mio. kr.

Begge kurver er baseret på det vedtagne budget 2026-2029 og deraf følgende kasseopbygning samt seneste forventede regnskab i indeværende månedsopfølgning. Yderligere er godkendte overførsler fra 2025 til 2026 indarbejdet.

Den gennemsnitlige likviditet er steget siden begyndelsen af december. Baggrunden er, at den faktiske daglige kassebeholdning var væsentligt højere end forventet ved udgangen af året. Den primære årsag er, at der er bogført udgifter for ca. 120 mio. kr. i ”supplementsperioden” efter årsskiftet på ”regnskabsår 2025”, hvilket er over niveauet for de seneste år. Pengene har således forbedret kommunekassen ved årsskiftet men omvendt øget kassetrækket i januar.

Der er ikke noget usædvanligt ved forskydninger omkring årsskiftet, men den daglige kassebeholdning påvirkes naturligvis, hvis der er store forskydninger fra år til år, ligesom store forskydninger også vil presse den gennemsnitlige likviditet op i en periode.

Helsingør Kommunes kapitalforvalter SEB har i marts måned varslet, at der har været negativt afkast på de forvaltede midler. Det endelige resultat for marts måned er nu kommet, og der er for året et samlet negativt afkast på netto 3,45 mio. kr. Det negative afkast består hovedsageligt af urealiserede tab. Det negative afkast er fordelt på både aktier og obligationer.

Likviditetskurven kan også findes i bilag 14.