1. Om Europæisk Kulturhovedstad

Europæisk Kulturhovedstad er et højprofileret EU-udviklingsprojekt, hvor en by i et år er vært for en intensiv række af aktiviteter og kulturelle begivenheder med en særlig europæisk dimension.

Formålet er at fremhæve Europas rige kulturelle historie og mangfoldighed og de fælleskulturelle træk i Europa ved at bringe europæerne tættere sammen og styrke den fælles forståelse. Initiativet skal dertil fremme kulturens bidrag til byernes langsigtede udvikling på et økonomisk, socialt og bymæssigt niveau.

Som kulturhovedstad skal man bl.a. planlægge med at knytte stærkere europæiske bånd, udvide og styrke borgernes adgang til kulturel deltagelse og øge byens kulturelle kapacitet og internationale profil.

Projektet rummer altså mulighed for at arbejde med en bred kulturforståelse, hvor demokrati, dannelse, fællesskab og civilsamfund er nøgleord, og dels anvende kunsten og kulturen som en måde at fremme byens udvikling hen mod en ønsket fremtid.

Ansøgningsprocessen består af to faser, hvor byen først indsender en foreløbig ansøgning (Bid Book) i oktober 2026 og præsenterer den for en international jury af eksperter. Herefter går 2-4 byer videre til fase 2, hvor ansøgningen revideres på omkring otte måneder, hvorefter juryen besøger byerne og træffer endelig beslutning ultimo 2027.

Byrådet besluttede den 23. februar 2026 at søge titlen, og at ansøgningen i første fase skal udarbejdes i et partnerskab mellem kommunen og Foreningen Elsinore 2032, hvor foreningen er projektleder.

2. Ansøgningens indhold

Arbejdet med at udvikle retningen for Helsingørs Kulturhovedstad er nu sat i gang, og der skal udvikles et koncept og temaspor for ansøgningen.

Foreningen Elsinore 2032 er ansvarlig for inddragelse af relevante aktører, erhvervslivet, civilsamfundet osv. Foreningen har i nogle år indhentet input fra bl.a. skoleklasser og erhvervsliv og vil samle det hele i ansøgningen. Foreningens oplæg til Byrådet om samarbejdet om ansøgningen er lagt i bilag til denne sag.

Foreningen nævner i notatet en række tværgående temaer, baseret på kommunens Vision 2030 og kulturpolitikken, som ansøgningen kan fokusere på:

• Demokratisk deltagelse og dannelse.
• Uddannelse og læring.
• Trivsel, sundhed og fællesskab.
• Grøn omstilling.
• Social sammenhængskraft.
• Internationalt og europæisk samarbejde.
• Bæredygtig vækst i erhvervslivet.

For også at sikre en bred strategisk og faglig relevant retning bredt i kommunen, indhenter Center for Kultur, Erhverv og Fritid forslag til fokusområder i alle kommunens politiske udvalg og relevante råd. Forud for de politiske drøftelser har sagen været behandlet i Koncernledelsen.

3. Fokusområder på Økonomi- og Erhvervsområdet

Et kulturbyprojekt fungerer som en slags “motor”, der sætter gang i aktivitet, samarbejde og udvikling – og det kan give varige forbedringer for kommunens udvikling, vækst og erhvervsliv. 

Den positive effekt på økonomien er veldokumenteret og indgår også i Deloittes rapport fra 2024, hvor der anslås, at omsætningen i Helsingør Kommune vil kunne stige med ca. 542 mio. kr. som følge af værtskabet. Også en stor stigning i jobskabelse og skatteindtægter er forventet.

Erfaringer fra andre kulturhovedstæder viser effekter som bl.a.:

• Øget turisme – kulturhovedstæder oplever typisk 30–40 % flere besøgende, hvilket løfter omsætningen i turisme- og servicesektoren.
• Øgede investeringer – en kulturhovedstad modtager betydelig støtte fra stat, EU, fonde og sponsorer, som fx kan anvendes til større byudviklingsprojekter.
• Regional økonomisk vækst – kulturhovedstadsregioner har målt ca. 4,5 % højere BNP i event-året med effekter, der kan vare i flere år.
• Flere jobs – kulturhovedstadsåret skaber midlertidige arbejdspladser og øget aktivitet i service-, kultur- og eventbranchen.
• Styrket by- og erhvervsbrand – international synlighed øges markant, hvilket gør byen og dens virksomheder mere attraktive for investeringer.
• Nye forretningsmuligheder – samarbejder mellem kultur, erhverv og kreative brancher fører til innovation og nye produkter.
• Nye erhvervsnetværk og samarbejder mellem kultur, uddannelse og virksomheder.
• Mere levende byrum, højere aktivitetsniveau som bidrager til en stærkere detailhandel.

Center for Økonomi og Ejendomme har følgende kommentar til udvalgets drøftelse af fokusområder:

Kulturhovedstadsprojektet kan være relevant i arbejdet med kommunale ejendomme. Centret skal dog se på en samlet prioritering af større projekter på ejendomsområdet i de kommende år, som vil afgøre hvilke projekter. Videre udvikling af Værftshallerne kommer formentlig til at være på listen.

Center for Kultur, Erhverv og Fritid har følgende forslag til fokusområder:

Et kulturbyprojekt kan fungere som katalysator for Helsingørs erhvervsliv på både kort og lang sigt. Kulturen bidrager til branding, attraktivitet, nye kompetencer, et styrket handelsliv og en mere oplevelsesrig kommune, som tiltrækker arbejdskraft, turister og investeringer. Når erhvervsliv og kultur samarbejder, opstår nye løsninger, nye formater og stærke lokale fællesskaber.

Udvalget bedes nu drøfte Europæisk Kulturhovedstad som en mulighed for at skabe en positiv forandring på langt sigt:

Hvilket potentiale har kulturhovedstadsprojektet og kulturen for at skabe udvikling og værdi på økonomi- og erhvervsområdet?

Hvilke 2-4 fokusområder ønsker økonomi- og erhvervsudvalget for et kommende kulturhovedstadsprojekt?

Der må gerne nævnes eksempler, og drøftes målgrupper og hvilken udfordring, der ønskes løst.

Udvalget kan også drøfte:

Hvordan vil I som udvalg kunne understøtte kulturhovedstadsprojektet?

4. Videre proces

Når udvalget har behandlet sagen, vil forslagene indgå i foreningens videre arbejde med at udvikle temaspor, konkrete projekter og en stærk fortælling, som Helsingør Kommunes ansøgning skal baseres på. Ikke alle forslag til fokusområder vil indgå i den endelige ansøgning.

Europæisk Kulturhovedstad bliver drøftet på Byrådets strategiseminar den 22. april 2026 samt på temamødet for Byrådet den 26. maj 2026.

Ansøgningen godkendes endeligt på byrådsmøde den 21. september 2026.