Hovedstadens Beredskab har siden selskabets opstart anvendt repo-forretninger til at optimere likviditetsstyringen. En repo-forretning er i praksis et kort lån, hvor selskabet pantsætter sine obligationer i banken og modtager kontante midler til en lav rente. Da repo-forretninger betragtes som lån, kræver det godkendelse fra ejerkommunernes kommunalbestyrelser. Godkendelsen følger den kommunale valgperiode, og kommunalbestyrelsen skal derfor tage stilling til en fornyet godkendelse for perioden 2. halvår 2026 til og med udgangen af 1. halvår 2030.

Administrationen indstiller, at det godkendes, at Hovedstadens Beredskab foretager repo-forretninger fra perioden 2. halvår 2026 til og med udgangen af 1. halvår 2030.

Hovedstadens Beredskab har løbende anvendt repo-forretninger med henblik på at optimere likviditetsstyringen og dermed den samlede økonomi.

Repo-forretninger (repurchase agreement) betyder, at selskabet pantsætter sine obligationer i banken og til gengæld får stillet kontante midler til rådighed til en lav rente. Når behovet for likviditet ophører, tilbageføres obligationerne, og lånet med rente tilbagebetales. Ordningen kan gentages løbende og er en fleksibel måde at skaffe kortvarig likviditet på uden at sælge sine værdipapirer. Modellen er beskrevet i bilag 3.

Idet repo-forretninger anses for et lån, skal bestyrelsens beslutning om at gøre brug af repo-forretninger forelægges ejerkommunerne til godkendelse. Sagen behandles derfor parallelt i alle ejerkommuner.

Lånebekendtgørelsen.

Vedtægter for Hovedstadens Beredskab.

Hovedstadens Beredskab er et §60-selskab med selvstændig likviditet, hvilket betyder, at selskabet skal være selvfinansieret. Ejerkommunerne betaler kvartalsvis forud. Ved selskabets opstart blev den første udbetaling placeret i obligationer bl.a. for at undgå udgifter til negativ rente, og i de perioder, hvor der opstår likviditetsbehov, foretager Hovedstadens Beredskab repo-forretninger.

Af bilag 1 fremgår Nordeas beregning af, at investering i obligationer med mulighed for repo-forretninger er økonomisk fordelagtigt for Hovedstadens Beredskab, hvis man sammenligner med, at midlerne står på en konto i Nordea til indlånsrente. Af bilaget fremgår også Hovedstadens Beredskabs nettoindtjening på obligationsporteføljen, repo-forretninger, samt indlån.

Ifølge Hovedstadens Beredskabs finansielle styringspolitik skal obligationsporteføljen som udgangspunkt bestå af korte og mellemlange obligationer med en løbetid på op til 4 år af hensyn til kursrisikoen, jf. bilag 2. Såfremt der afviges fra dette på grund af uforudsete markedsbevægelser, skal obligationsporteføljen tilbagejusteres til korte og mellemlange obligationer, når obligationerne udløber eller på et i øvrigt gunstigt tidspunkt.

Såfremt kommunalbestyrelserne i ejerkommunerne ikke godkender, at Hovedstadens Beredskab kan fortsætte med repo-forretninger, skal porteføljen af obligationer afvikles over tid for at undgå tab. Hvis obligationer sælges før de udløber, kan det give et kurstab, som undgås ved at have en overgangsperiode, hvor den aktuelle obligationsportefølje afvikles og en alternativ likviditetshåndtering etableres. I denne overgangsperiode vil man skulle anvende en kassekredit kombineret med repo-forretninger.

Repo-forretninger skal jf. lånebekendtgørelsen behandles på samme måde som kommunale kassekreditter, hvilket dels betyder, at omfanget af repo-forretninger maksimalt må udgøre 175 kr. pr. indbygger svarende til ca. 170 mio. kr., dels at repo-forretninger ikke belaster kommunernes låneramme.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.