Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

DK2020 Klimaplanen for Slagelse Kommune skal revideres i 2026 med henblik på at opnå recertificering senest i 2027. Klima- og Miljøudvalget orienteres om det forestående revisionsarbejde og evalueringen af den nuværende klimaplan. Udvalget kan godkende tids- og procesplan for revision af klimaplanen.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget tager evalueringen af klimaplanen til orientering

2. at Klima- og Miljøudvalget godkender tids- og procesplan for revision af klimahandleplanen.

Sagens indhold

Byrådet vedtog i december 2022 Slagelse Kommunes Klimaplan. Planen er vedlagt i bilag 1. Med planen forpligter kommunen sig til at tage de nødvendige skridt for at blive klimaneutral og klimarobust som geografisk område senest i 2050. Planen forholder sig således både til CO₂-udledning og klimatilpasning.

Ved vedtagelsen besluttede byrådet, at klimaplanen skal revideres hvert fjerde år. Derfor igangsættes arbejdet med revisionen nu. For at opretholde certificeringen skal klimaplanen re-certificeres mindst hvert femte år, dvs. senest i 2027.

Hvad indebærer revisionen?

Alle landets 98 kommuner har en certificeret klimaplan, og flere er i gang med at revidere deres planer. Klimaarbejdet foregår i regi af Klimaalliancen – et kommunalt samarbejde med fokus på at styrke og opdatere de kommunale klimaplaner. En opdatering og ny certificering indebærer en systematisk gennemgang af den eksisterende plan med henblik på at tilpasse, forbedre og supplere den baseret på:

• Erfaringer fra arbejdet med at implementere den seneste klimaplan, herunder monitorering/CO2-regnskab og evaluering
• Nye politiske ønsker
• Ny viden, teknologiske udviklinger og nye nationale rammevilkår
• Nye krav i forhold til certificering af kommunernes klimaplaner
• Opdatering af plan med nye tiltag

Klimaplanen revideres efter den internationale metode Cities Climate Transition Framework (CCTF), som bygger videre på den tilgang, der lå til grund for den nuværende klimaplan. I revisionen er der øgede krav til vurdering af merværdier og en rimelig og retfærdig fordeling af klimaindsatsens byrder og gevinster, til monitorering, evaluering og læring, til samarbejder og partnerskaber med eksterne interessenter samt et nyt krav om mål for forbrugsbaserede udledninger.   

Kriterierne for certificeringen efter CCTF fremgår af bilag 2.

Hvad står vi på – evaluering af klimaplanen
Nedenstående er en opsummering af hovedpointer i evalueringsnotatet, som er vedlagt i bilag 3.

CO2-udledning og reduktion
Klimaplanen bygger på en opgørelse af kommunens CO2-udledning i 2018 og fastsætter mål samt konkrete handlinger inden for energi og varme, transport og mobilitet samt landbrug og arealanvendelse. Der er arbejdet med stort set alle 31 handlinger og status er oplistet i bilag 3. En del af arbejdet er siden blevet overhalet af nye initiativer, herunder Grøn Trepart.

Slagelse Kommune har fået udarbejdet en ny status på CO2-udledningen baseret på de seneste tilgængelige data fra 2023.

Den samlede udledning af CO₂ er opgjort til 398.349 ton, svarende til 5 ton per indbygger. Til sammenligning var den nationale udledning 6,5 ton per indbygger samme år. De tre største sektorer er transport, som står for 56 procent af udledningen, energi med 26 procent og landbrug og arealanvendelse med 15 procent.

Fra 2018 til 2023 er der opnået markante CO2-reduktioner. Ændringerne skyldes både væsentlige klimatiltag og grønne markedstendenser, men også nye metodemæssige forhold vedrørende CO₂-opgørelser.

Energisektoren står for langt størstedelen af CO2-reduktionen med et fald på 61 procent i perioden. Det skyldes især, at fjernvarmen blev markant grønnere fra 2018 til 2020 gennem investering i blandt andet et halmfyret varmeværk i Halsskov, at elproduktionen i Danmark generelt er blevet grønnere, hvilket også kommer kommunen til gavn, samt at bioandelen i gasnettet er steget fra 1 procent i 2018 til 16 procent i 2023. Samtidig ses en tydelig tendens, hvor olie- og gasfyr udfases til fordel for fjernvarme og varmepumper. Energiforbruget er samlet set faldet med 11 procent.

Den vedvarende elproduktion i kommunen har været langsomt stigende, hvilket har øget graden af selvforsyning med VE-el i Slagelse kommune. Vi er dog fortsat langt fra at indfri målet om at være selvforsynende med vedvarende energi. 

Transportsektoren har haft en mindre stigning i CO2-udledningen på ca. 3 procent fra 2018 til 2023, primært som følge af øget vejtrafik. Selvom elektrificeringen af transporten er i gang og reducerer udledningen pr. bil, opvejes gevinsten af det stigende antal biler. Den gennemkørende motorvejstrafik anslås til at stå for ca. 67 procent af vejtransportens samlede CO2-udledning

Landbrugssektoren har haft et fald i CO2-udledningen på ca. 14 procent siden 2018. Forskellige faktorer har bidraget hertil, blandt andet nedgang i antallet af kvæg og svin, et fald i mængden af handelsgødning, en nedgang i arealet af landbrugsjord samt et fald i arealet af lavbundsjord (hvilket blandt andet skyldes frigivelse af kulstoffet i jorden som CO2).

Slagelse Kommunes opdaterede Business-as-Usual-scenarie (BAU) viser, at kommunen ikke kan nå klimamålene alene ved at gennemføre de allerede vedtagne nationale og kommunale tiltag. Ifølge BAU reduceres CO2-udledningen med 64 procent i 2030, hvilket er under målet på 70 procent. Frem mod 2050 sker der en yderligere reduktion på ca. 23 procent, men der mangler stadig ca. 40.000 ton i 2030 og ca. 110.000 ton i 2050.

Klimatilpasning
I planperioden fra 2022 og frem har fokus været på to hovedindsatser: stormflod og skybrud – som er de klimarisici, vi har oplevet været mere hyppige og voldsommere. Der er identificeret flere tiltag, som kan forebygge og afhjælpe særligt i byområder, hvor værdien af tab er størst.

De seneste år er der registreret flere ekstremvejrshændelser, hvilket understreger vigtigheden af at fastholde og fortsætte arbejdet.

På stormflodsområdet er flere projekter allerede gennemført, og nye vil blive igangsat, når de nødvendige tilladelser er på plads. Derudover er der sat projekter i gang på vandløbsområdet, som skal reducere risikoen for oversvømmelser.

Andre klimarisici er nævnt i Klimaplanen, men endnu ikke beskrevet med konkrete indsatser. De vil blive udfoldet i den kommende planperiode, hvor både konsekvenser og afledte økonomiske forhold undersøges. Det gælder bl.a. effekterne af stigende grundvandsspejl, som påvirker eksisterende boligområder, fremtidig boligudvikling og landbrugsproduktionen. Derudover omfatter risiciene flere hedebølgedage og længerevarende tørkeperioder.

Gennemgang af de enkelte tiltag fremgår af den vedlagte evalueringsrapport.

Tids- og procesplan for revision af klimaplanen
Revisionen af kommunens klimaplan sættes nu i gang. Som en del af processen skal metode og rammer for arbejdet aftales med CONCITO og C40, der bidrager som videnspartnere i Klimaalliancen. Denne aftale udmøntes i en såkaldt scopingaftale.

Der gennemføres en faglig vurdering af den nuværende klimaplan med fokus på mål, indsatser og behov for justeringer. Vurderingen skal danne grundlag for politiske temadrøftelser samt workshops med interne og eksterne nøgleaktører og civilsamfund om nødvendige og mulige indsatser i den reviderede plan. Processen gennemføres første halvår 2026.

Administrationen foreslår, at der i andet og tredje kvartal 2026 afholdes to politiske temadrøftelser med fagudvalg om henholdsvis forebyggelse (CO2-reduktion) og klimatilpasning samt en samlet temadrøftelse i byrådet. På baggrund af input herfra udarbejdes et udkast til en revideret klimaplan, som efter politisk behandling sendes i offentlig høring. Den endelige vedtagelse forventes i byrådet i andet kvartal 2027.

Tids- og procesplan er vedlagt i bilag 4.

Retligt grundlag

Kommunerne er ikke lovmæssigt forpligtede til at udarbejde klimaplaner.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Sagen medfører ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.

I forbindelse med udarbejdelsen af planen skal der anvendes midler til konsulentbistand, inddragelsesproces og formidling mv. Udgifterne afholdes inden for driftsbudgettet for klima og bæredygtighed.

Hvis den reviderede klimaplan indeholder skærpede mål samt flere nye og konkrete indsatser inden for klimatilpasning og forebyggelse, kan der i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2027 og frem blive behov for at afsætte ekstra midler til implementeringen.

Tværgående konsekvenser

Klimaplanen dækker hele kommunens geografi og omfatter sektorer inden for forebyggelse af drivhusgasudledninger, herunder energi og varme, transport og mobilitet samt landbrug og arealanvendelse. Inden for klimatilpasning arbejdes der med temaer som oversvømmelser fra havet, skybrud, stigende grundvand, hedebølger og tørke. Som noget nyt skal planen også forholde sig til forbrugsbaserede udledninger og det sociale retfærdighedsaspekt af klimaindsatsen. Den reviderede version får dermed et bredere sigte og berører flere fagudvalg. 

Arbejdet med revision af klimaplanen skal desuden kobles sammen med arbejdet med kommende Udviklingsstrategi og Kommuneplan. 

Sagens videre forløb

Det nye fagudvalg vil i februar 2026 få en nærmere orientering om arbejdet med klimaplanen, den igangværende revisionsproces og rammen for kommende politiske temadrøftelser.