De overordnede mål i Rudersdals klimahandlingsplan er, at CO2-udledningen skal være reduceret med 85 % i 2030 ift.1990, og at Rudersdal skal være klimaneutral i 2040. Derudover skal Rudersdal være robust over for klimaforandringer. Målene omfatter hele Rudersdal som geografi, herunder borgere og lokale virksomheder, som tilsammen står for hovedparten af Rudersdals CO2- udledninger og derfor spiller en væsentlig rolle i indfrielsen af målene.

 

Rudersdals klimamål for 2030 fremgår af figur i vedlagte bilag om Rudersdal klimamål 2030. 

 

Klimahandlingsplanen er baseret på et klimaregnskab for Rudersdal fra 2018, der primært er udarbejdet med data fra ”Klimaregnskabet.dk”, som er kommunernes fælles dataværktøj, og data er efterfølgende kvalificeret med emissionsfaktorer for lokalt produceret energi. Klimaregnskabet viser, at energi- og transportsektoren er de væsentligste kilder til CO2-udledninger i Rudersdal. Klimahandlingsplanens delmål og indsatser ligger derfor primært inden for energi og transport, fx udfasning af gasfyr og konvertering af benzinbiler til elbiler. Indsatserne er effektvurderede og har tilsammen potentiale til at indfri det overordnede mål for 2030. Det er præsenteret i klimahandlingsplanen ved en reduktionssti, som viser hver enkelt indsats CO2- potentiale.

 

Kommunens egen drift – kommunen som virksomhed - udgør en andel på ca. 5 % af de samlede CO2-udledninger i Rudersdal. Fokus ved implementering af planen er derfor på, hvordan kommunen kan skabe rammerne for, at borgere og virksomheder sænker CO2-udledningen. Forbrug udgør også et indsatsområde i klimahandlingsplanen, hvor kommunen som virksomhed bl.a. arbejder med indkøbsmål og med fokus på bæredygtighed som bygherre. Planen rummer også indsatser for at gøre Rudersdal robust over for klimaforandringer, herunder bl.a. tiltag til fremtidssikring af kloaksystemet, overvågning af grundvandsstand, og etablering af kystbeskyttelse.

 

Det indgår i klimahandlingsplanen, at en årlig evaluering skal sikre, at der fortsat er fokus på de rette indsatser og handlinger. 

 

Evalueringen er baseret på data fra flere kilder: 

 

Det seneste tilgængelige klimaregnskab er baseret på data fra 2023. Det viser, at der i Rudersdal i 2023 er udledt ca. 176.000 tons CO2. Det er en reduktion på 274.000 tons CO2 i Rudersdal siden 1990, som er udgangspunkt for nationale og internationale klimamål, hvilket svarer til en reduktion på ca. 60 %. Der skal reduceres yderligere 107.000 tons for at nå ned på 69.000 tons CO2 i 2030, svarende til en reduktion på 85 % ift. 1990-niveau. 

 

Udvikling i Rudersdals CO2-reduktion fra 1990 til 2023 fremgår af figur i vedlagte bilag.

 

Konkret viser klimaregnskabet for 2023;

 

Ift. en lineær fremskrivning af Rudersdals CO2-reduktioner frem mod 2030, viser data, at Rudersdal rent regnskabsmæssigt ligger godt. Rudersdal ligger i 2023 28.000 tons bedre end den lineære fremskrivning. Dog må det forventes, at de sidste reduktioner frem mod 2030 bliver vanskeligere at nå end de første. De sværeste forandringer forventes at stå tilbage, sikring af en grønnere boligopvarmning og skift af transportvaner og tung transport.

 

Økonomiudvalget besluttede i januar 2025, at fremtidige evalueringer, ud over at synliggøre den samlede CO2-reduktion, også opgør CO2-reduktionen for lokale indsatser (link).

 

Det er samtidig forvaltningens vurdering, at “eksterne forhold”, i form af fx forbedrede regnemetoder og nationale indsatser, ikke fremover kan bidrage i lige så høj grad til at nå Rudersdals mål i 2030 og 2040. Fx er CO2-reduktionen fra Rudersdals elforbrug reduceret fra 2018-2023 med 69.000 tons pga. grønnere strøm nationalt, og potentialet frem mod 2030 er estimeret til ca. 20.000 tons yderligere.

 

I evalueringen vises derfor et billede af effekten uden disse eksterne forhold, for at få et klarere billede af den reelle effekt af lokale indsatser i Rudersdal.
Resultatet viser, at Rudersdal ville ligge betydeligt ringere uden ”eksterne forhold”. Lokale indsatser i Rudersdal udgør ca. 34% af CO2-reduktionen fra 2018 til 2023.

 

CO2-effekt af lokale indsatser fremgår af figur i vedlagte bilag 3.

 

Der er afprøvet flere nye tiltag i 2025, herunder energitjek hos private husejere, pilotprojekt om digital energirådgivning for lokale virksomheder, og projekt om delemobilitet. Hovedparten af handlingerne i kataloget for 2025 er gennemført, i gang eller er på vej. Status for implementeringen fremgår af vedlagte bilag 4.

 

Overordnet set peger erfaringerne fra de nye tiltag på en åbenhed i lokalsamfundet over for at prøve nye ting af, der kan bidrage til indfrielse af klimamålene. Forvaltningen oplever flere henvendelser og efterspørgsler efter at komme i gang med grøn omstilling. Det ses fx ved boligejernes interesse i at gennemføre energitjek, når de målrettet tilbydes huse med lavt energimærke, hvor der må forventes både et klimamæssigt og økonomisk potentiale. Det ses også i kulturlivets ønsker om bæredygtig afholdelse af events, flere fora med grønne fællesmiddage, øget samarbejde med skoler, og flere grønne aktiviteter i foreningslivet og hos de almene boligselskaber, hvor biodiversitet særligt er i fokus. Et ønske om samarbejde fra DTU Science Park med kommunen om grøn omstilling vidner også om en øget interesse. 

 

Det er et vigtigt opmærksomhedspunkt, at effekten af de fleste konkrete tiltag og tendenser afspejles med forsinkelse i klimaregnskabet, fordi data først bliver tilgængelige med ca. to års forsinkelse. Samtidig vil flere tiltag tage tid at modne, før de på sigt kan være med til at flytte CO2-barometeret i den rigtige retning. 

 

Klimahandlingskataloget for 2026 præsenteres i separat sag til samme møde.