Sagsnummer: 27.57.00-P21-1-26 
Sagsbehandler: Nadia Friis

Socialtilsynsloven fastlægger rammerne for socialtilsynets godkendelse og driftsorienterede tilsyn med sociale tilbud. Loven sikrer, at tilbuddene har den nødvendige kvalitet til at varetage deres opgaver.  

Ændringerne i lov om socialtilsyn udspringer af de politiske aftaler om en mere bæredygtig udvikling af social- og handicapområdet, der blev indgået i foråret 2024. Konkret indgik regeringen og KL i maj 2024 en delaftale om kommunernes økonomi for 2025, hvor parterne blev enige om en række initiativer på det specialiserede socialområde, herunder udvikling af en ny model for tilsyn med sociale tilbud med henblik på blandt andet at reducere tilsynstrykket og styrke ressourceanvendelsen.

Samtidig indgik regeringen den 2. maj 2024 en politisk rammeaftale med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet. Aftalen sætter en overordnet retning for reformer af området, herunder ændringer i styring, takstmodeller og tilsyn. 

Ændringerne i lov om socialtilsyn er således en del af den samlede opfølgning på disse aftaler og har til formål at lette tilsynstrykket på tilbuddene og reducere ressourceforbruget i forbindelse med tilsynsprocesserne, så ressourcerne i stedet kan bruges på borgernære opgaver. 

Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2026.

Ændret karakter af tilsynet og samspil med borgerrettet tilsyn

Med den nye socialtilsynslov ændres tilsynets karakter væsentligt. Hvor tilsynet tidligere i høj grad var dialogbaseret med mulighed for løbende sparring og vejledning, er der nu lagt op til en mere kontrol- og afgørelsesorienteret tilgang.

Tidligere har socialtilsynet haft mulighed for at indgå i en dialog med tilbuddene med henblik på at understøtte kvalitetsudvikling, herunder gennem dialogmøder og mulighed for at rette op på forhold i en høringsfase.

Med den nye lovgivning er denne tilgang ændret, således at:

• dialog ikke længere er en selvstændig fase forud for en afgørelse
• socialtilsynet i højere grad skal reagere hurtigt og konsekvent ved konstaterede kvalitetsmangler
• der er mindre rum for løbende sparring og udviklingsorienteret vejledning.

Det betyder samlet set et skifte fra et udviklingsorienteret og dialogbaseret tilsyn til et mere risikobaseret og sanktionerende tilsyn, hvor fokus i højere grad er på at vurdere, om tilbuddet lever op til kravene og reagere, hvis det ikke er tilfældet. Samtidig ændres vurderingsformen, idet tilbuddene ikke længere gives en gradueret vurdering, men i stedet vurderes binært som enten at have den fornødne kvalitet (godkendt) eller ikke have den fornødne kvalitet. 

I forlængelse heraf tydeliggøres også samspillet mellem:

• det driftsorienterede tilsyn, som varetages af socialtilsynet og har fokus på tilbuddenes samlede kvalitet, og
• det borgerrettede (personrettede) tilsyn, som varetages af handlekommunen og har fokus på den enkelte borgers trivsel og indsats.

Den ændrede tilsynsmodel indebærer, at socialtilsynet i mindre grad skal understøtte udvikling gennem dialog, mens det borgerrettede tilsyn fortsat har en central rolle i den løbende opfølgning på borgernes situation og indsats. Oplysninger fra det borgerrettede tilsyn skal samtidig understøtte socialtilsynets risikobaserede tilsyn blandt andet gennem pligt til at underrette om bekymrende forhold.

Sanktioner

Den nye tilsynsmodel indebærer en skærpet anvendelse af sanktioner. Socialtilsynet skal i højere grad reagere direkte ved konstaterede kvalitetsmangler, uden en forudgående dialogfase. Sanktionsmulighederne omfatter påbud, skærpet tilsyn og i sidste ende ophør af godkendelse. Afgørelser truffet af socialtilsynet kan påklages til Ankestyrelsen.

Mere risikobaseret tilsynspraksis

Den væsentligste ændring er, at tilsynsfrekvensen går fra at være minimum årligt til at være mere risikobaseret. Fremover skal tilbud have tilsynsbesøg mindst hvert tredje år. 

Tilsynene vil som udgangspunkt være uanmeldte, men kan i særlige tilfælde varsles med op til fire ugers varsel. Dertil kommer, at der kan være et individuelt aftalt forløb i de tilfælde, hvor der skal arbejdes med kvaliteten på et tilbud.

I forlængelse af skiftet til færre og primært uanmeldte tilsyn bortfalder den systematiske indsamling af data forud for tilsynsbesøgene. Det er dog på nuværende tidspunkt uklart, hvor meget materiale der skal sendes til socialtilsynet efter tilsynsbesøg.

Styrkelse af whistleblowerordning

Inden lovændringens ikrafttrædelse har socialtilsynet ikke måtte oplyse, om et tilsyn er iværksat på baggrund af en henvendelse til whistleblowerordningen eller hvad indholdet for en eventuel henvendelse er. Dette har vanskeliggjort arbejdet med at afdække og håndtere de forhold, der er udtrykt bekymring for. 

Fremover vil socialtilsynet kunne oplyse, at der er modtaget en henvendelse samt hvad det overordnede tema for henvendelsen er.

Forenkling af vurdering af tilbuddets kvalitet

Der gennemføres en forenkling af den kvalitetsmodel, som socialtilsynet anvender i vurderingen af tilbuddene. De væsentligste ændringer er:

• Antallet af temaer reduceres fra syv til fem
• De tidligere 32 indikatorer erstattes af ni kriterier
• Vurderingsskalaen ændres fra en 5-trinsskala til "opfyldt" eller "ikke opfyldt".

Koordinering på tværs af landet

Ændringerne indebærer et styrket krav om samarbejde mellem de fem socialtilsyn. Socialtilsynene forpligtes til i højere grad at koordinere deres praksis, udveksle viden og arbejde ud fra fælles faglige tilgange. Formålet er at sikre større ensartethed i vurderinger, afgørelser og tilsynspraksis på tværs af landet.

Tilsynsrapporterne vil fremover være mere standardiserede og baseret på en binær vurdering af, om tilbuddet er godkendt eller ikke godkendt. Rapporterne vil i mindre grad indeholde konkrete beskrivelser af praksis og i højere grad bestå af korte, standardiserede vurderinger.

Samtidig medfører ændringerne øgede krav til tilbuddenes ledelse i forhold til løbende fagligt ledelsestilsyn og kvalitetssikring. Dette hænger blandt andet sammen med, at tilsynene gennemføres sjældnere, hvilket øger behovet for, at kvaliteten i højere grad sikres løbende i den daglige drift.

Ingen bemærkninger.

Lov om socialtilsyn.

Efter behandling i Sundhedsudvalget vil Handicaprådet blive orienteret.

Handicaprådet.