Monrad
Rudersdal

Handicapsagsbarometeret 2025 - Tabt arbejdsfortjeneste

27.00.00-A26-497300 -

Prompt resultater

Relevans v1

Relevans

Nej

Bilag

First-agenda Sagsfremstilling

Resume

Ankestyrelsen offentliggjorde den 9. december 2025 Handicapsagsbarometret 2025, som er en praksisundersøgelse om tabt arbejdsfortjeneste, som en en ydelse efter barnets lov § 87. Dette område er udvalgt ud fra Ankestyrelsens erfaring med, hvor ankeinstansen typisk ser udfordringer for kommunerne.
 
Rudersdal Kommune har efter anmodning, indsendt fire sager til Handicapsagsbarometeret som ikke tidligere har været behandlet i Ankestyrelsen. Resultatet er, at to af sagerne ville blive stadfæstet, såfremt de var blevet påklaget, én sag ville blive hjemvist til fornyet behandling og én sag ville blive ophævet.
 
Resultaterne fra handicapsagsbarometret skal - som Ankestyrelsens øvrige praksisundersøgelser - behandles på et møde i kommunalbestyrelsen eller i et af kommunalbestyrelsens stående udvalg, jf. retssikkerhedslovens § 79 a.
 
Ankestyrelsen anmoder om, at blive orienteret om udvalgets behandling af sagen, herunder om hvilke foranstaltninger der evt. besluttes iværksat. Efter Social- og Beskæftigelsesudvalgets behandling af sagen, vil forvaltningen orientere Ankestyrelsen om udvalgets behandling og eventuelle bemærkninger hertil.
 
Sagen forelægges Social- og Beskæftigelsesudvalget til godkendelse.
 
Handicapråd
Sagen forelægges som den blev forelagt for Social- og Beskæftigelsesudvalg d. 4. februar 2026. Handicaprådet inviteres til at afgive eventuelle kommentarer til sagen. Myndighedschef Iben Hellvik deltager under Handicaprådets drøftelse af sagen.
 

Sagsfremstilling

I forbindelse med aftalen om udmøntning af økonomisk reserve til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025, blev det besluttet, at Ankestyrelsen løbende skal undersøge kommunernes sagsbehandling inden for udvalgte bestemmelser på handicapområdet. Det sker i form af en årlig undersøgelse af alle landets kommuner, som kaldes Handicapsagsbarometret.
 
Ankestyrelsen har nu gennemgået 385 sager fra alle landets kommuner. Resultaterne beskrives samlet for alle 385 sager og giver således et billede af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen af sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. barnets lov § 87, på tværs af landets kommuner.
 
Resultaterne kan ikke anvendes til at beskrive kvaliteten af den enkelte kommunes sagsbehandling, da antallet af sager fra den enkelte kommune er for lille, til at være repræsentativt for hele kommunens sagsbehandling.
 
For Rudersdal kommune gælder, at 2 ud 4 sager ville være stadfæstet, såfremt de var blevet påklaget, mod 52 % på landsplan.
 
På landsplan er den mest udbredte fejl i undersøgelsen utilstrækkelig oplysning af sagen, som er fundet i 41 % af sagerne. Det drejer sig typisk om, at kommunerne mangler at indhente oplysninger om, hvorvidt barnet har et nødvendigt pasningsbehov som følge af funktionsnedsættelsen, eller om forælderen har haft et indtægtstab af samme årsag. Dette gør sig ikke gældende i de sager, som Ankestyrelsen har vurderet fra Rudersdal kommune, hvor alle sager er vurderet, at være tilstrækkelig oplyst.
 
For så vidt angår den sag, der ville være hjemvist, gælder, at kommunens afgørelse ikke indeholder en henvisning til de retsregler, der er truffet afgørelse efter.
 
For den sag, der ville være ophævet gælder, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for kommunens skønsudøvelse, samt de faktiske forhold, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. I dette tilfælde betyder hovedhensyn, at Forvaltningen skal være tydelig i forhold til barnets funktionsniveau.
 
For én af sagerne gælder, at sagsbehandlingstiden er overholdt, mens én er overskredet. For to af sagerne har Ankestyrelsen ikke angivet hvorvidt sagsbehandlingstiden er overholdt eller ej.
 
Når det gælder generelle sagsbehandlingsregler har forvaltningen formidlet korrekt klagevejledning samt foretaget en helhedsvurdering.
 
Tiltag og udviklingsplan
Myndighed har siden 2023 været i forløb med Ankestyrelsens taskforce med henblik på at understøtte kvaliteten i sagsbehandlingen på det samlede sociale børneområde. Selvom forløbet formelt afsluttes i starten af 2026 fastholder forvaltningen fokus på tiltag, som er nødvendige for korrekt og systematisk sagsbehandling.
 
Udviklingsplanen for 2026-2027 indeholder fire fokusområder:
  • Styrkelse af tværfagligt samarbejde, herunder inddragelse af privat og professionelt netværk. Der er konkret planlagt undervisning og temadage for relevante medarbejdere
  • Styrket synligt grundlag i forudsætninger for afgørelser; herunder oplysningsgrundlag og tydelig argumentation i begrundelser. Konkret arbejdes der med opkvalificering hver 6. uge ved ekstern underviser, samt løbende kurser i handicapkompenserende ydelser
  • Styrket kommunikation med familierne, herunder gennemsigtighed i vurderinger og beslutninger, styrket vejledning og rådgivning i starten af samarbejdet
  • Styrket kompetencer i perspektivskifte, fortsættelse af uddannelsesforløb i Signs of Safety og Feed Back evaluering. Der er konkret planlagt temadag for undervisning i perspektivskifte, samt uddannelse i Signs of Safety.
 
Særligt for børnehandicapområdet forsætter løbende opkvalificering i handicap- kompenserende ydelser samt monitorering af afgørelser fra Ankestyrelsen med henblik på læring og justering af praksis. Sidstnævnte sker i et samarbejde med kommunalbestyrelsens borgerrådgiver.
 
Der er i 2025 indført en administrativ procedure, som har til formål at sikre korrekt beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste.
 
Myndighedschef Iben Hellvik deltager ved punktet.
 

Indstilling

Formandskabet foreslår, at Handicaprådet drøfter sagen og afgiver eventuelle kommentarer.
 

Beslutning

Handicaprådet drøftede sagerne ”Klagesagsredegørelse 2025” og ”Handicapsagsbarometeret 2025 – Tabt arbejdsfortjeneste” under et.
 
Iben Hellvik fortalte, at der i år ses mange hjemviste sager om tabt arbejdsfortjeneste, primært på grund af manglende inddragelse af barnet, hvilket skyldes en fejltolkning af loven. Det er der nu rettet op på i sagsbehandlingen, men man kan ikke forvente, at billedet har ændret sig markant i den klagesagsredegørelse der offentliggøres i 2027, fordi klagesagerne fra 1. halvår af 2025 vil figurere heri.
 
Ift. Udviklingsplanen for 2026-2027 drøftede Handicaprådet, hvad ”styrket kommunikation med familierne” konkret indebærer. Medlemmer af Handicaprådet understregede, at det er meget individuelt, hvilken form for kommunikation, den enkelte borger/familie foretrækker, og dette kan med fordel afklares ved opstart af samarbejdet mellem forvaltningen og familien.
 
Handicaprådet afgiver følgende bemærkninger til Social- og Beskæftigelsesudvalget angående ”Klagesagsredegørelse 2025” og ”Handicapsagsbarometeret 2025 – Tabt arbejdsfortjeneste”:


”Det er problematisk for borgerne, at der er lang sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen, og at den lange sagsbehandlingstid udskyder den endelige afgørelse for borgeren, som dermed i en forlænget periode må undvære den hjælp, vedkommende eventuelt var berettiget til. Det er også frustrerende for familierne, når Ankestyrelsen hjemviser sager alene på grund af inddragelsesfejl, fordi Ankestyrelsen dermed ikke forholder sig til den egentlige substans i klagen.
 
Dertil bemærker Handicaprådet, at de mange forskellige tal og statistikker om klager er vanskelige at tolke og sammenligne på tværs af undersøgelser og de enkelte undersøgelsers årgange.
 
Medlemmer af Handicaprådet udtrykte bekymring for, at der bag antallet af klager kan gemme sig et mørketal bestående af borgere, der ikke har ressourcerne til eller har nærtstående, der kan hjælpe dem med at klage. I forlængelse heraf drøftede Handicaprådet muligheder for bredere at indhente information om tilfredsheden hos borgere, som modtager handicapkompenserende hjælp. En undersøgelse vil være nærliggende set i lyset af, at Handicappolitikken i indeværende valgperiode skal revideres. Der var enighed om, at flere metoder skal i spil. Således blev både kvantitative og kvalitative tilgange nævnt, herunder muligheden for et borgermøde. 
 
Under Klagesagsredegørelsen står der i sagsfremstillingen: ”Udover de realitetsbehandlede klager, blev der registreret 35 klager over sagsbehandling – detsamme som 2024.” Handicaprådets medlemmer gør opmærksom på, at der i 2023 blev registreret 13 klager over sagsbehandlingen, så der var dermed en markant stigning i klager fra 2023 til 2024. Forvaltningen forklarer dette med et stigende sagstal. Ifølge Klagesagsredegørelsen var det samlede antal afgørelser på børneområdet i 2023: 1.688, i 2024: 1.460 og i 2025: 1.615. Dvs. at der de sidste 3 år ikke ses en stigning i antallet af afgørelser. Når en stigning i antallet af sager på børneområdet bruges som forklaring på stigningen af klager over sagsbehandlingen, så bør sagstallene fremgå i Klagesagsredegørelsen. Samtidigt opfordres til, at Social- og Beskæftigelsesudvalget får en uddybning af, hvorfor sagstallet (ifølge forvaltningen) er stigende, mens der ikke ses stigning i antallet af afgørelser.”
 
Christoffer Emil Jexen og Per Carøe deltog ikke i punktets behandling.
 

Er du enig eller uenig?

22 items
  • Lydfiler null
  • Ressourcer null
  • Felter 1 items
    1. 6 items
      • Navn ""
      • Html "<div><div id='sagsfremstillingContainer'> <div><h3>Resume</h3> <span class='resume'><div>Ankestyrelsen offentliggjorde den 9. december 2025 Handicapsagsbarometret 2025, som er en praksisundersøgelse om tabt arbejdsfortjeneste, som en en ydelse efter barnets lov § 87. Dette område er udvalgt ud fra Ankestyrelsens erfaring med, hvor ankeinstansen typisk ser udfordringer for kommunerne.</div><div> </div><div>Rudersdal Kommune har efter anmodning, indsendt fire sager til Handicapsagsbarometeret som ikke tidligere har været behandlet i Ankestyrelsen. Resultatet er, at to af sagerne ville blive stadfæstet, såfremt de var blevet påklaget, én sag ville blive hjemvist til fornyet behandling og én sag ville blive ophævet.</div><div> </div><div>Resultaterne fra handicapsagsbarometret skal - som Ankestyrelsens øvrige praksisundersøgelser - behandles på et møde i kommunalbestyrelsen eller i et af kommunalbestyrelsens stående udvalg, jf. retssikkerhedslovens § 79 a.</div><div> </div><div>Ankestyrelsen anmoder om, at blive orienteret om udvalgets behandling af sagen, herunder om hvilke foranstaltninger der evt. besluttes iværksat. Efter Social- og Beskæftigelsesudvalgets behandling af sagen, vil forvaltningen orientere Ankestyrelsen om udvalgets behandling og eventuelle bemærkninger hertil.</div><div> </div><div>Sagen forelægges Social- og Beskæftigelsesudvalget til godkendelse.</div><div> </div><div><em>Handicapråd</em></div><div>Sagen forelægges som den blev forelagt for Social- og Beskæftigelsesudvalg d. 4. februar 2026. Handicaprådet inviteres til at afgive eventuelle kommentarer til sagen. Myndighedschef Iben Hellvik deltager under Handicaprådets drøftelse af sagen.</div><div> </div></span> </div> <h3>Sagsfremstilling</h3> <span><div>I forbindelse med aftalen om udmøntning af økonomisk reserve til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025, blev det besluttet, at Ankestyrelsen løbende skal undersøge kommunernes sagsbehandling inden for udvalgte bestemmelser på handicapområdet. Det sker i form af en årlig undersøgelse af alle landets kommuner, som kaldes Handicapsagsbarometret.</div><div> </div><div>Ankestyrelsen har nu gennemgået 385 sager fra alle landets kommuner. Resultaterne beskrives samlet for alle 385 sager og giver således et billede af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen af sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. barnets lov § 87, på tværs af landets kommuner.</div><div> </div><div>Resultaterne kan ikke anvendes til at beskrive kvaliteten af den enkelte kommunes sagsbehandling, da antallet af sager fra den enkelte kommune er for lille, til at være repræsentativt for hele kommunens sagsbehandling.</div><div> </div><div>For Rudersdal kommune gælder, at 2 ud 4 sager ville være stadfæstet, såfremt de var blevet påklaget, mod 52 % på landsplan.</div><div> </div><div>På landsplan er den mest udbredte fejl i undersøgelsen utilstrækkelig oplysning af sagen, som er fundet i 41 % af sagerne. Det drejer sig typisk om, at kommunerne mangler at indhente oplysninger om, hvorvidt barnet har et nødvendigt pasningsbehov som følge af funktionsnedsættelsen, eller om forælderen har haft et indtægtstab af samme årsag. Dette gør sig ikke gældende i de sager, som Ankestyrelsen har vurderet fra Rudersdal kommune, hvor alle sager er vurderet, at være tilstrækkelig oplyst.</div><div> </div><div>For så vidt angår den sag, der ville være hjemvist, gælder, at kommunens afgørelse ikke indeholder en henvisning til de retsregler, der er truffet afgørelse efter.</div><div> </div><div>For den sag, der ville være ophævet gælder, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for kommunens skønsudøvelse, samt de faktiske forhold, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. I dette tilfælde betyder hovedhensyn, at Forvaltningen skal være tydelig i forhold til barnets funktionsniveau.</div><div> </div><div>For én af sagerne gælder, at sagsbehandlingstiden er overholdt, mens én er overskredet. For to af sagerne har Ankestyrelsen ikke angivet hvorvidt sagsbehandlingstiden er overholdt eller ej.</div><div> </div><div>Når det gælder generelle sagsbehandlingsregler har forvaltningen formidlet korrekt klagevejledning samt foretaget en helhedsvurdering.</div><div> </div><div><em>Tiltag og udviklingsplan</em></div><div>Myndighed har siden 2023 været i forløb med Ankestyrelsens taskforce med henblik på at understøtte kvaliteten i sagsbehandlingen på det samlede sociale børneområde. Selvom forløbet formelt afsluttes i starten af 2026 fastholder forvaltningen fokus på tiltag, som er nødvendige for korrekt og systematisk sagsbehandling.</div><div> </div><div>Udviklingsplanen for 2026-2027 indeholder fire fokusområder:</div><ul><li>Styrkelse af tværfagligt samarbejde, herunder inddragelse af privat og professionelt netværk. Der er konkret planlagt undervisning og temadage for relevante medarbejdere</li><li>Styrket synligt grundlag i forudsætninger for afgørelser; herunder oplysningsgrundlag og tydelig argumentation i begrundelser. Konkret arbejdes der med opkvalificering hver 6. uge ved ekstern underviser, samt løbende kurser i handicapkompenserende ydelser</li><li>Styrket kommunikation med familierne, herunder gennemsigtighed i vurderinger og beslutninger, styrket vejledning og rådgivning i starten af samarbejdet</li><li>Styrket kompetencer i perspektivskifte, fortsættelse af uddannelsesforløb i Signs of Safety og Feed Back evaluering. Der er konkret planlagt temadag for undervisning i perspektivskifte, samt uddannelse i Signs of Safety.</li></ul><div> </div><div>Særligt for børnehandicapområdet forsætter løbende opkvalificering i handicap- kompenserende ydelser samt monitorering af afgørelser fra Ankestyrelsen med henblik på læring og justering af praksis. Sidstnævnte sker i et samarbejde med kommunalbestyrelsens borgerrådgiver.</div><div> </div><div>Der er i 2025 indført en administrativ procedure, som har til formål at sikre korrekt beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste.</div><div> </div><div><span>Myndighedschef Iben Hellvik deltager ved punktet.</span></div><div> </div></span> <div><h3>Indstilling</h3> <span class='indstilling'><div>Formandskabet foreslår, at Handicaprådet drøfter sagen og afgiver eventuelle kommentarer.</div><div> </div></span> <h3>Beslutning</h3> <span><div>Handicaprådet drøftede sagerne ”Klagesagsredegørelse 2025” og ”Handicapsagsbarometeret 2025 – Tabt arbejdsfortjeneste” under et.</div><div> </div><div>Iben Hellvik fortalte, at der i år ses mange hjemviste sager om tabt arbejdsfortjeneste, primært på grund af manglende inddragelse af barnet, hvilket skyldes en fejltolkning af loven. Det er der nu rettet op på i sagsbehandlingen, men man kan ikke forvente, at billedet har ændret sig markant i den klagesagsredegørelse der offentliggøres i 2027, fordi klagesagerne fra 1. halvår af 2025 vil figurere heri.</div><div> </div><div>Ift. Udviklingsplanen for 2026-2027 drøftede Handicaprådet, hvad ”styrket kommunikation med familierne” konkret indebærer. Medlemmer af Handicaprådet understregede, at det er meget individuelt, hvilken form for kommunikation, den enkelte borger/familie foretrækker, og dette kan med fordel afklares ved opstart af samarbejdet mellem forvaltningen og familien.</div><div> </div><div>Handicaprådet afgiver følgende bemærkninger til Social- og Beskæftigelsesudvalget angående ”Klagesagsredegørelse 2025” og ”Handicapsagsbarometeret 2025 – Tabt arbejdsfortjeneste”:</div><div><br><br></div><div>”Det er problematisk for borgerne, at der er lang sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen, og at den lange sagsbehandlingstid udskyder den endelige afgørelse for borgeren, som dermed i en forlænget periode må undvære den hjælp, vedkommende eventuelt var berettiget til. Det er også frustrerende for familierne, når Ankestyrelsen hjemviser sager alene på grund af inddragelsesfejl, fordi Ankestyrelsen dermed ikke forholder sig til den egentlige substans i klagen.</div><div> </div><div>Dertil bemærker Handicaprådet, at de mange forskellige tal og statistikker om klager er vanskelige at tolke og sammenligne på tværs af undersøgelser og de enkelte undersøgelsers årgange.</div><div> </div><div>Medlemmer af Handicaprådet udtrykte bekymring for, at der bag antallet af klager kan gemme sig et mørketal bestående af borgere, der ikke har ressourcerne til eller har nærtstående, der kan hjælpe dem med at klage. I forlængelse heraf drøftede Handicaprådet muligheder for bredere at indhente information om tilfredsheden hos borgere, som modtager handicapkompenserende hjælp. En undersøgelse vil være nærliggende set i lyset af, at Handicappolitikken i indeværende valgperiode skal revideres. Der var enighed om, at flere metoder skal i spil. Således blev både kvantitative og kvalitative tilgange nævnt, herunder muligheden for et borgermøde. </div><div> </div><div>Under Klagesagsredegørelsen står der i sagsfremstillingen: ”Udover de realitetsbehandlede klager, blev der registreret 35 klager over sagsbehandling – detsamme som 2024.” Handicaprådets medlemmer gør opmærksom på, at der i 2023 blev registreret 13 klager over sagsbehandlingen, så der var dermed en markant stigning i klager fra 2023 til 2024. Forvaltningen forklarer dette med et stigende sagstal. Ifølge Klagesagsredegørelsen var det samlede antal afgørelser på børneområdet i 2023: 1.688, i 2024: 1.460 og i 2025: 1.615. Dvs. at der de sidste 3 år ikke ses en stigning i antallet af afgørelser. Når en stigning i antallet af sager på børneområdet bruges som forklaring på stigningen af klager over sagsbehandlingen, så bør sagstallene fremgå i Klagesagsredegørelsen. Samtidigt opfordres til, at Social- og Beskæftigelsesudvalget får en uddybning af, hvorfor sagstallet (ifølge forvaltningen) er stigende, mens der ikke ses stigning i antallet af afgørelser.”</div><div> </div><div>Christoffer Emil Jexen og Per Carøe deltog ikke i punktets behandling.</div><div> </div></span> </div> </div></div>"
      • Tekst null
      • Id "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
      • Link "https://dagsordener.rudersdal.dk/Vis/Pdf/bilag/7f4476cc-1beb-49ab-a56c-a89e8d9392e8"
      • DocumentId "7f4476cc-1beb-49ab-a56c-a89e8d9392e8"
  • Presentations null
  • ItemDecision null
  • SagsNummer "27.00.00-A26-497300"
  • Navn "Handicapsagsbarometeret 2025 - Tabt arbejdsfortjeneste"
  • Punktnummer "5"
  • Bilag 0 items
    1. Documents null
    2. Id "c09f7d8e-7b14-4432-b6da-f43e0d3b0311"
    3. IntegrationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
    4. CorporationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
    5. AgendaUid "1d3a13af-dc74-457b-8463-299bf3ee2c51"
    6. Number "5"
    7. Sorting 5
    8. IsOpen true
    9. CaseNumber "27.00.00-A26-497300"
    10. SourceId "5fd87580-5835-4cf7-b4fb-9c0b5d34fa10"
    11. Caption "Handicapsagsbarometeret 2025 - Tabt arbejdsfortjeneste"
    12. CasePresentationUid null
    13. ExternalAgendaItemAttendees 0 items