Monrad
Rudersdal

Klagesagsredegørelse 2025

00.01.00-G01-501529 -

Prompt resultater

Relevans v1

Relevans

Nej

Bilag

First-agenda Sagsfremstilling

Resume

Forvaltningen har udarbejdet en klageredegørelse for 2025 vedrørende det specialiserede socialområde (børn/unge og voksne).
 
Redegørelsen indeholder data om antal klager, Ankestyrelsens afgørelser samt forvaltningens håndtering af klagesager og kvalitetsudvikling.
 
I 2025 traf forvaltningen 1.615 afgørelser på det specialiserede børneområde. Ud af dem modtog forvaltningen 90 klager, hvoraf 12 blev ændret til klagers fordel. 41 sager blev behandlet i Ankestyrelsen, hvor 9 blev stadfæstet, 5 ændret og 27 hjemvist. Der blev desuden registreret 35 klager over sagsbehandling - det samme som 2024. Klagerne handler primært om langsommelig sagsbehandling og ønske om sagsbehandlerskift.
 
I 2025 behandlede Ankestyrelsen 15 klager ud af ca. 1.000 afgørelser på voksenområdet. Myndighed har ikke modtaget klager, der efter genbehandling, er revurderet til klagers fordel. Derfor er alle klager fastholdt og videresendt til klageinstansen. Af de 15 afgørelser blev ingen ændret, 6 blev stadfæstet, og 9 hjemvist. Der blev desuden modtaget 9 klager over sagsbehandlingen, primært relateret til sagsbehandlerskift og langsom sagsbehandling.
 
Sagen forelægges Social- og Beskæftigelsesudvalget til orientering.
 
Handicapråd
Den foreløbige udgave af sagen og af selve klagesagsredegørelsen forelægges Handicaprådet til orientering og eventuelle bemærkninger. Sagen forelægges Handicaprådet som den forventes forelagt Social- og Beskæftigelsesudvalget på mødet d. 15. april 2026. Myndighedschef Iben Hellvik deltager under Handicaprådets drøftelse af sagen.
 

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet klageredegørelse for 2025, som omfatter klager over afgørelser og sagsbehandling på det specialiserede børne-, unge- og voksenområde.
 
Klagesagsredegørelsen indeholder, udover oplysninger om antal afgørelser og antal klager over afgørelser, oplysninger om resultatet af Ankestyrelsens afgørelser.  
 
Derudover indeholder redegørelsen en beskrivelse af forvaltningens generelle håndtering af klagesager, samt forvaltningens anvendelse af Ankestyrelsens principafgørelser og praksisundersøgelser.
 
Når en borger klager over en afgørelse, skal forvaltningen altid revurdere afgørelsen. Det betyder, at der foregår en ny sagsbehandling på baggrund af klagen. Hvis borgeren får medhold ved den fornyede vurdering af sagen, sendes klagen ikke videre til Ankestyrelsen. Hvis borgeren ikke får fuldt medhold, sender forvaltningen klagen og sagens akter videre til Ankestyrelsen.
 
Borgeren har en klagefrist på 4 uger fra modtagelse af afgørelsen. Forvaltningen har tilsvarende en frist på 4 uger til at genvurdere sagen efter modtagelsen af klagen. Forvaltningen kan fastholde afgørelsen og dermed sende sagen til endelig afgørelse i Ankestyrelsen. Forvaltningen kan også ændre afgørelsen helt eller delvist, eller give klager medhold.
 
Det bemærkes, at Ankestyrelsens sagsbehandlingstid betyder, at nogle klagesager, som indgår i 2025-statistikken, kan relatere sig til afgørelser truffet i 2024. Det giver en vis forskydning i datagrundlaget, og tallene bør derfor ikke sammenlignes direkte mellem årene. 
 
Børne- og ungeområdet
I alt modtog forvaltningen 90 klager over afgørelser i 2025 ud af 1.615 afgørelser. Af disse blev 12 afgørelser revurderet til klagers fordel. Ankestyrelsen behandlede 41 klager i 2025 ud af de resterende 78 klager. Af de 41 behandlede afgørelser blev 9 stadfæstet, 5 blev ændret og 27 blev hjemvist.
 
I forbindelse med implementering af Barnets Lov, skærpes kravene om inddragelse af barnet. Det har været uklart, hvordan dette forhold i loven skulle tolkes ift. kommunernes mulighed for begrundet, at fravige kravet om inddragelse – herunder i de tilfælde, hvor barnet ikke aldersmæssigt eller pga. funktionsniveau kan medvirke til en sådan inddragelse i sagsbehandlingen.
 
Forvaltningen anlægger således et fagligt skøn om, hvornår børneinddragelse kan undlades. I juni 2025 præciserer Ankestyrelsen deres praksis vedrørende børneinddragelse. Det tydeliggøres, at børn som altovervejende hovedregel, skal inddrages i deres egen sag. Ankestyrelsen fortolker den nye lovgivning således, at kravet om inddragelse har karakter af en garantiforskrift, som betyder, at manglende overholdelse af inddragelseskravet, i udgangspunkt gør afgørelsen ugyldig.
 
Fra juni 2025 har Forvaltningen ændret praksis, så den er i overensstemmelse med Ankestyrelsens præcisering. De sager der er behandlet af Ankestyrelsen og er hjemvist grundet manglende inddragelse, er alle behandlet af forvaltningen før Ankestyrelsens præcisering til kommunerne i Juni 2025.   
 
Forvaltningen har gennemført en analyse af hjemvisningsårsag for så vidt angår de 27 hjemviste sager samt de 5 ophørte/omgjorte sager. Gennemgangen viser, at hovedparten af hjemvisningerne skyldes manglende eller utilstrækkelig inddragelse i strid med barnets lov § 5. Ankestyrelsen tillægger dette væsentlig betydning, som en garantiforskrift. Forvaltningen igangsætter i juni 2025 en række initiativer, der allerede har forbedret praksis, herunder styrket dokumentation, tydeligere begrundelser og øget brug af alternative inddragelsesmetoder.
 
Gennemgangen viser, at forvaltningen i perioden fra barnets lovs ikrafttræden i januar 2024 og frem til Ankestyrelsens praksispræcisering i juni 2025, ofte har begrundet manglende inddragelse med hensynet til, at barnet kunne blive belastet – særligt i sager om børn med omfattende funktionsnedsættelser.
 
Før offentliggørelsen af principmeddelelserne og returafgørelserne fra Ankestyrelsen, har der været usikkerhed om, hvornår undtagelsesbestemmelsen i § 5, stk. 4, kunne anvendes. Praksis er nu tilpasset, så direkte eller alternativ inddragelse altid gennemføres og dokumenteres.
 
Udover de realitetsbehandlede klager, blev der registreret 35 klager over sagsbehandling - det samme som 2024. Klagerne handler primært om langsommelig sagsbehandling og ønske om sagsbehandlerskift.
 
Voksenområdet
I 2025 har Ankestyrelsen behandlet i alt 15 klager over trufne afgørelser. Det estimeres til sammenligning, at Myndighed årligt træffer omkring 1.000 afgørelser på voksenområdet. Ingen sager blev ændret, 6 blev stadfæstet, og 9 hjemvist.
 
Forvaltningen modtog ud over klagerne over afgørelser i 2024 9 klager over sagsbehandlingen, hvilket er en stigning fra året før 7 klager i 2024. Klagerne handler primært om ønske om sagsbehandlerskift eller langsom sagsbehandling.
 
Procedure vedrørende håndtering af klagesager
For at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen forelægges alle klagesager forvaltningens ledelse, og afgørelserne drøftes mellem sagsbehandlerne for at opnå læring i forhold til, hvad Ankestyrelsen lægger vægt på. Derudover deltager sagsbehandlerne løbende på kurser i relevant lovgivning med henblik på, at sikre et kvalificeret beslutningsgrundlag.
 
Endvidere følger forvaltningen kontinuerligt med i Ankestyrelsens orienteringer om principafgørelser samt Ankestyrelsens praksisundersøgelser for at sikre, at forvaltningens praksis er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens vurderinger. Forvaltningen forholder sig altid til Ankestyrelsens opgørelser herunder Danmarkskortet, som anvendes målrettet i organisationens kontinuerlige læring. På tilsvarende vis, er for eksempel Ankestyrelsens Handicapbarometer aktuelt med til at sætte særligt fokus på forvaltningens sagsbehandling i ledsagerordninger.
 
Faglig kvalitet
Myndighed arbejder systematisk med kvalitet i sagsbehandlingen og opkvalificering af medarbejdere. 
 
Som led i kvalitetssikringen har børneområdet netop afsluttet et flerårigt Task Force forløb (2023–2026) med Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen. Målet var at styrke det systematiske sagsarbejde og sikre høj faglig kvalitet. Social- og Beskæftigelsesudvalget vil på et senere møde blive forelagt en nærmere præsentation af forløbet.
 
I 2025 har alle sagsbehandlere på det specialiserede voksenområde deltaget i et lokalt forankret opkvalificeringsforløb, hvor fokus er på udredning af borgerens behov (VUM 2.0), indsatsvurdering og konkret udmåling af støtte.
 

Indstilling

Formandskabet foreslår, at Handicaprådet drøfter sagen og afgiver eventuelle bemærkninger.
 

Beslutning

Handicaprådet drøftede sagerne ”Klagesagsredegørelse 2025” og ”Handicapsagsbarometeret 2025 – Tabt arbejdsfortjeneste” under et.
 
Iben Hellvik fortalte, at der i år ses mange hjemviste sager om tabt arbejdsfortjeneste, primært på grund af manglende inddragelse af barnet, hvilket skyldes en fejltolkning af loven. Det er der nu rettet op på i sagsbehandlingen, men man kan ikke forvente, at billedet har ændret sig markant i den klagesagsredegørelse der offentliggøres i 2027, fordi klagesagerne fra 1. halvår af 2025 vil figurere heri.
 
Ift. Udviklingsplanen for 2026-2027 drøftede Handicaprådet, hvad ”styrket kommunikation med familierne” konkret indebærer. Medlemmer af Handicaprådet understregede, at det er meget individuelt, hvilken form for kommunikation, den enkelte borger/familie foretrækker, og dette kan med fordel afklares ved opstart af samarbejdet mellem forvaltningen og familien.
 
Handicaprådet afgiver følgende bemærkninger til Social- og Beskæftigelsesudvalget angående ”Klagesagsredegørelse 2025” og ”Handicapsagsbarometeret 2025 – Tabt arbejdsfortjeneste”:


”Det er problematisk for borgerne, at der er lang sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen, og at den lange sagsbehandlingstid udskyder den endelige afgørelse for borgeren, som dermed i en forlænget periode må undvære den hjælp, vedkommende eventuelt var berettiget til. Det er også frustrerende for familierne, når Ankestyrelsen hjemviser sager alene på grund af inddragelsesfejl, fordi Ankestyrelsen dermed ikke forholder sig til den egentlige substans i klagen.
 
Dertil bemærker Handicaprådet, at de mange forskellige tal og statistikker om klager er vanskelige at tolke og sammenligne på tværs af undersøgelser og de enkelte undersøgelsers årgange.
 
Medlemmer af Handicaprådet udtrykte bekymring for, at der bag antallet af klager kan gemme sig et mørketal bestående af borgere, der ikke har ressourcerne til eller har nærtstående, der kan hjælpe dem med at klage. I forlængelse heraf drøftede Handicaprådet muligheder for bredere at indhente information om tilfredsheden hos borgere, som modtager handicapkompenserende hjælp. En undersøgelse vil være nærliggende set i lyset af, at Handicappolitikken i indeværende valgperiode skal revideres. Der var enighed om, at flere metoder skal i spil. Således blev både kvantitative og kvalitative tilgange nævnt, herunder muligheden for et borgermøde. 
 
Under Klagesagsredegørelsen står der i sagsfremstillingen: ”Udover de realitetsbehandlede klager, blev der registreret 35 klager over sagsbehandling – detsamme som 2024.” Handicaprådets medlemmer gør opmærksom på, at der i 2023 blev registreret 13 klager over sagsbehandlingen, så der var dermed en markant stigning i klager fra 2023 til 2024. Forvaltningen forklarer dette med et stigende sagstal. Ifølge Klagesagsredegørelsen var det samlede antal afgørelser på børneområdet i 2023: 1.688, i 2024: 1.460 og i 2025: 1.615. Dvs. at der de sidste 3 år ikke ses en stigning i antallet af afgørelser. Når en stigning i antallet af sager på børneområdet bruges som forklaring på stigningen af klager over sagsbehandlingen, så bør sagstallene fremgå i Klagesagsredegørelsen. Samtidigt opfordres til, at Social- og Beskæftigelsesudvalget får en uddybning af, hvorfor sagstallet (ifølge forvaltningen) er stigende, mens der ikke ses stigning i antallet af afgørelser.”
 
Christoffer Emil Jexen og Per Carøe deltog ikke i punktets behandling.
 

Er du enig eller uenig?


22 items
  • Lydfiler null
  • Ressourcer null
  • Felter 1 items
    1. 6 items
      • Navn ""
      • Html "<div><div id='sagsfremstillingContainer'> <div><h3>Resume</h3> <span class='resume'><div>Forvaltningen har udarbejdet en klageredegørelse for 2025 vedrørende det specialiserede socialområde (børn/unge og voksne).</div><div> </div><div>Redegørelsen indeholder data om antal klager, Ankestyrelsens afgørelser samt forvaltningens håndtering af klagesager og kvalitetsudvikling.</div><div> </div><div>I 2025 traf forvaltningen 1.615 afgørelser på det specialiserede børneområde. Ud af dem modtog forvaltningen 90 klager, hvoraf 12 blev ændret til klagers fordel. 41 sager blev behandlet i Ankestyrelsen, hvor 9 blev stadfæstet, 5 ændret og 27 hjemvist. Der blev desuden registreret 35 klager over sagsbehandling - det samme som 2024. Klagerne handler primært om langsommelig sagsbehandling og ønske om sagsbehandlerskift.</div><div> </div><div>I 2025 behandlede Ankestyrelsen 15 klager ud af ca. 1.000 afgørelser på voksenområdet. Myndighed har ikke modtaget klager, der efter genbehandling, er revurderet til klagers fordel. Derfor er alle klager fastholdt og videresendt til klageinstansen. Af de 15 afgørelser blev ingen ændret, 6 blev stadfæstet, og 9 hjemvist. Der blev desuden modtaget 9 klager over sagsbehandlingen, primært relateret til sagsbehandlerskift og langsom sagsbehandling.</div><div> </div><div>Sagen forelægges Social- og Beskæftigelsesudvalget til orientering.</div><div> </div><div><em>Handicapråd</em></div><div>Den foreløbige udgave af sagen og af selve klagesagsredegørelsen forelægges Handicaprådet til orientering og eventuelle bemærkninger. Sagen forelægges Handicaprådet som den forventes forelagt Social- og Beskæftigelsesudvalget på mødet d. 15. april 2026. Myndighedschef Iben Hellvik deltager under Handicaprådets drøftelse af sagen.</div><div> </div></span> </div> <h3>Sagsfremstilling</h3> <span><div>Forvaltningen har udarbejdet klageredegørelse for 2025, som omfatter klager over afgørelser og sagsbehandling på det specialiserede børne-, unge- og voksenområde.</div><div> </div><div>Klagesagsredegørelsen indeholder, udover oplysninger om antal afgørelser og antal klager over afgørelser, oplysninger om resultatet af Ankestyrelsens afgørelser.  </div><div> </div><div>Derudover indeholder redegørelsen en beskrivelse af forvaltningens generelle håndtering af klagesager, samt forvaltningens anvendelse af Ankestyrelsens principafgørelser og praksisundersøgelser.</div><div> </div><div>Når en borger klager over en afgørelse, skal forvaltningen altid revurdere afgørelsen. Det betyder, at der foregår en ny sagsbehandling på baggrund af klagen. Hvis borgeren får medhold ved den fornyede vurdering af sagen, sendes klagen ikke videre til Ankestyrelsen. Hvis borgeren ikke får fuldt medhold, sender forvaltningen klagen og sagens akter videre til Ankestyrelsen.</div><div> </div><div>Borgeren har en klagefrist på 4 uger fra modtagelse af afgørelsen. Forvaltningen har tilsvarende en frist på 4 uger til at genvurdere sagen efter modtagelsen af klagen. Forvaltningen kan fastholde afgørelsen og dermed sende sagen til endelig afgørelse i Ankestyrelsen. Forvaltningen kan også ændre afgørelsen helt eller delvist, eller give klager medhold.</div><div> </div><div><span>Det bemærkes, at Ankestyrelsens sagsbehandlingstid betyder, at nogle klagesager, som indgår i 2025-statistikken, kan relatere sig til afgørelser truffet i 2024. Det giver en vis forskydning i datagrundlaget, og tallene bør derfor ikke sammenlignes direkte mellem årene. </span></div><div> </div><div><em>Børne- og ungeområdet</em></div><div>I alt modtog forvaltningen 90 klager over afgørelser i 2025 ud af 1.615 afgørelser. Af disse blev 12 afgørelser revurderet til klagers fordel. Ankestyrelsen behandlede 41 klager i 2025 ud af de resterende 78 klager. Af de 41 behandlede afgørelser blev 9 stadfæstet, 5 blev ændret og 27 blev hjemvist.</div><div> </div><div>I forbindelse med implementering af Barnets Lov, skærpes kravene om inddragelse af barnet. Det har været uklart, hvordan dette forhold i loven skulle tolkes ift. kommunernes mulighed for begrundet, at fravige kravet om inddragelse – herunder i de tilfælde, hvor barnet ikke aldersmæssigt eller pga. funktionsniveau kan medvirke til en sådan inddragelse i sagsbehandlingen.</div><div> </div><div>Forvaltningen anlægger således et fagligt skøn om, hvornår børneinddragelse kan undlades. I juni 2025 præciserer Ankestyrelsen deres praksis vedrørende børneinddragelse. Det tydeliggøres, at børn som altovervejende hovedregel, skal inddrages i deres egen sag. Ankestyrelsen fortolker den nye lovgivning således, at kravet om inddragelse har karakter af en garantiforskrift, som betyder, at manglende overholdelse af inddragelseskravet, i udgangspunkt gør afgørelsen ugyldig.</div><div> </div><div>Fra juni 2025 har Forvaltningen ændret praksis, så den er i overensstemmelse med Ankestyrelsens præcisering. De sager der er behandlet af Ankestyrelsen og er hjemvist grundet manglende inddragelse, er alle behandlet af forvaltningen før Ankestyrelsens præcisering til kommunerne i Juni 2025.   </div><div> </div><div>Forvaltningen har gennemført en analyse af hjemvisningsårsag for så vidt angår de 27 hjemviste sager samt de 5 ophørte/omgjorte sager. Gennemgangen viser, at hovedparten af hjemvisningerne skyldes manglende eller utilstrækkelig inddragelse i strid med barnets lov § 5. Ankestyrelsen tillægger dette væsentlig betydning, som en garantiforskrift. Forvaltningen igangsætter i juni 2025 en række initiativer, der allerede har forbedret praksis, herunder styrket dokumentation, tydeligere begrundelser og øget brug af alternative inddragelsesmetoder.</div><div> </div><div>Gennemgangen viser, at forvaltningen i perioden fra barnets lovs ikrafttræden i januar 2024 og frem til Ankestyrelsens praksispræcisering i juni 2025, ofte har begrundet manglende inddragelse med hensynet til, at barnet kunne blive belastet – særligt i sager om børn med omfattende funktionsnedsættelser.</div><div> </div><div>Før offentliggørelsen af principmeddelelserne og returafgørelserne fra Ankestyrelsen, har der været usikkerhed om, hvornår undtagelsesbestemmelsen i § 5, stk. 4, kunne anvendes. Praksis er nu tilpasset, så direkte eller alternativ inddragelse altid gennemføres og dokumenteres.</div><div> </div><div>Udover de realitetsbehandlede klager, blev der registreret 35 klager over sagsbehandling - det samme som 2024. Klagerne handler primært om langsommelig sagsbehandling og ønske om sagsbehandlerskift.</div><div> </div><div><em>Voksenområdet</em></div><div>I 2025 har Ankestyrelsen be<span>handlet i alt 15 klager over trufne afgørelser. Det estimeres til sammenligning, at Myndighed årligt træffer omkring 1.000 afgørelser på voksenområdet. Ingen sager blev ændret, 6 blev stadfæstet, og 9 hjemvist.</span></div><div> </div><div>Forvaltningen modtog ud over klagerne over afgørelser i 2024 9 klager over sagsbehandlingen, hvilket er en stigning fra året før 7 klager i 2024. Klagerne handler primært om ønske om sagsbehandlerskift eller langsom sagsbehandling.</div><div> </div><div><em>Procedure vedrørende håndtering af klagesager</em></div><div>For at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen forelægges alle klagesager forvaltningens ledelse, og afgørelserne drøftes mellem sagsbehandlerne for at opnå læring i forhold til, hvad Ankestyrelsen lægger vægt på. Derudover deltager sagsbehandlerne løbende på kurser i relevant lovgivning med henblik på, at sikre et kvalificeret beslutningsgrundlag.</div><div> </div><div>Endvidere følger forvaltningen kontinuerligt med i Ankestyrelsens orienteringer om principafgørelser samt Ankestyrelsens praksisundersøgelser for at sikre, at forvaltningens praksis er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens vurderinger. Forvaltningen forholder sig altid til Ankestyrelsens opgørelser herunder Danmarkskortet, som anvendes målrettet i organisationens kontinuerlige læring. På tilsvarende vis, er for eksempel Ankestyrelsens Handicapbarometer aktuelt med til at sætte særligt fokus på forvaltningens sagsbehandling i ledsagerordninger.</div><div> </div><div><span><em>Faglig kvalitet</em></span></div><div>Myndighed arbejder systematisk med kvalitet i sagsbehandlingen og opkvalificering af medarbejdere. </div><div> </div><div>Som led i kvalitetssikringen har børneområdet netop afsluttet et flerårigt Task Force forløb (2023–2026) med Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen. Målet var at styrke det systematiske sagsarbejde og sikre høj faglig kvalitet. Social- og Beskæftigelsesudvalget vil på et senere møde blive forelagt en nærmere præsentation af forløbet.</div><div> </div><div>I 2025 har alle sagsbehandlere på det specialiserede voksenområde deltaget i et lokalt forankret opkvalificeringsforløb, hvor fokus er på udredning af borgerens behov (VUM 2.0), indsatsvurdering og konkret udmåling af støtte.</div><div> </div></span> <div><h3>Indstilling</h3> <span class='indstilling'><div>Formandskabet foreslår, at Handicaprådet drøfter sagen og afgiver eventuelle bemærkninger.</div><div> </div></span> <h3>Beslutning</h3> <span><div>Handicaprådet drøftede sagerne ”Klagesagsredegørelse 2025” og ”Handicapsagsbarometeret 2025 – Tabt arbejdsfortjeneste” under et.</div><div> </div><div>Iben Hellvik fortalte, at der i år ses mange hjemviste sager om tabt arbejdsfortjeneste, primært på grund af manglende inddragelse af barnet, hvilket skyldes en fejltolkning af loven. Det er der nu rettet op på i sagsbehandlingen, men man kan ikke forvente, at billedet har ændret sig markant i den klagesagsredegørelse der offentliggøres i 2027, fordi klagesagerne fra 1. halvår af 2025 vil figurere heri.</div><div> </div><div>Ift. Udviklingsplanen for 2026-2027 drøftede Handicaprådet, hvad ”styrket kommunikation med familierne” konkret indebærer. Medlemmer af Handicaprådet understregede, at det er meget individuelt, hvilken form for kommunikation, den enkelte borger/familie foretrækker, og dette kan med fordel afklares ved opstart af samarbejdet mellem forvaltningen og familien.</div><div> </div><div>Handicaprådet afgiver følgende bemærkninger til Social- og Beskæftigelsesudvalget angående ”Klagesagsredegørelse 2025” og ”Handicapsagsbarometeret 2025 – Tabt arbejdsfortjeneste”:</div><div><br><br></div><div>”Det er problematisk for borgerne, at der er lang sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen, og at den lange sagsbehandlingstid udskyder den endelige afgørelse for borgeren, som dermed i en forlænget periode må undvære den hjælp, vedkommende eventuelt var berettiget til. Det er også frustrerende for familierne, når Ankestyrelsen hjemviser sager alene på grund af inddragelsesfejl, fordi Ankestyrelsen dermed ikke forholder sig til den egentlige substans i klagen.</div><div> </div><div>Dertil bemærker Handicaprådet, at de mange forskellige tal og statistikker om klager er vanskelige at tolke og sammenligne på tværs af undersøgelser og de enkelte undersøgelsers årgange.</div><div> </div><div>Medlemmer af Handicaprådet udtrykte bekymring for, at der bag antallet af klager kan gemme sig et mørketal bestående af borgere, der ikke har ressourcerne til eller har nærtstående, der kan hjælpe dem med at klage. I forlængelse heraf drøftede Handicaprådet muligheder for bredere at indhente information om tilfredsheden hos borgere, som modtager handicapkompenserende hjælp. En undersøgelse vil være nærliggende set i lyset af, at Handicappolitikken i indeværende valgperiode skal revideres. Der var enighed om, at flere metoder skal i spil. Således blev både kvantitative og kvalitative tilgange nævnt, herunder muligheden for et borgermøde. </div><div> </div><div>Under Klagesagsredegørelsen står der i sagsfremstillingen: ”Udover de realitetsbehandlede klager, blev der registreret 35 klager over sagsbehandling – detsamme som 2024.” Handicaprådets medlemmer gør opmærksom på, at der i 2023 blev registreret 13 klager over sagsbehandlingen, så der var dermed en markant stigning i klager fra 2023 til 2024. Forvaltningen forklarer dette med et stigende sagstal. Ifølge Klagesagsredegørelsen var det samlede antal afgørelser på børneområdet i 2023: 1.688, i 2024: 1.460 og i 2025: 1.615. Dvs. at der de sidste 3 år ikke ses en stigning i antallet af afgørelser. Når en stigning i antallet af sager på børneområdet bruges som forklaring på stigningen af klager over sagsbehandlingen, så bør sagstallene fremgå i Klagesagsredegørelsen. Samtidigt opfordres til, at Social- og Beskæftigelsesudvalget får en uddybning af, hvorfor sagstallet (ifølge forvaltningen) er stigende, mens der ikke ses stigning i antallet af afgørelser.”</div><div> </div><div>Christoffer Emil Jexen og Per Carøe deltog ikke i punktets behandling.</div><div> </div></span> </div> </div></div>"
      • Tekst null
      • Id "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
      • Link "https://dagsordener.rudersdal.dk/Vis/Pdf/bilag/3b8250fc-86f7-4ce5-a021-d1bb5bd803b4"
      • DocumentId "3b8250fc-86f7-4ce5-a021-d1bb5bd803b4"
  • Presentations null
  • ItemDecision null
  • SagsNummer "00.01.00-G01-501529"
  • Navn "Klagesagsredegørelse 2025"
  • Punktnummer "4"
  • Bilag 1 items
    1. 4 items
      • HarPdfVersion "true"
      • Order 0
      • Navn "Klagesagsredegørelse 2025"
      • Id "530460f9-d407-4c55-92c4-a15a203fbdfe"
  • Documents null
  • Id "345d5122-0263-4181-a319-362517b0424a"
  • IntegrationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
  • CorporationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
  • AgendaUid "1d3a13af-dc74-457b-8463-299bf3ee2c51"
  • Number "4"
  • Sorting 4
  • IsOpen true
  • CaseNumber "00.01.00-G01-501529"
  • SourceId "ec0ea7ea-59fe-4ad5-a982-5492cc36ea35"
  • Caption "Klagesagsredegørelse 2025"
  • CasePresentationUid null
  • ExternalAgendaItemAttendees 0 items