Regnskabet skal ikke forveksles med overførselssagen, hvor der træffes beslutning om overførsel af mer- og mindreforbrug for 2025 til 2026. Overførselssagen fremlægges i marts for at kunne skabe klarhed om enhedernes budget så tidligt på året som muligt. Overførselssagerne indeholder kun i begrænset omfang forklaringer af regnskabsresultatet og egner sig derfor ikke til en drøftelse af udvalgets generelle økonomiske situation.

 

Regnskabsforklaringerne synliggør i mange tilfælde udfordringer, som også kan opstå i indeværende år og i budget 2027-2030, hvorfor de bidrager til forståelse af udvalgets opgaver og økonomiske problemstillinger. 

 

Børne- og Skoleudvalget er opdelt i to politikområder, Dagtilbud og Undervisning, hvis regnskabsresultat fremgår af tabellen nedenfor.

 

 

Politikområde Undervisning viser et samlet regnskabsresultat på 539,4 mio. kr., hvilket er 13,9 mio. kr. mindre end korrigeret budget på 553,3 mio. kr. Der er i løbet af året givet negative tillægsbevillinger på i alt 12,0 mio. kr., hvoraf 10,7 mio. kr. kan henføres til administrative omplaceringer primært vedr. Ejendomme og Arealer.

 

Områdets samlede mindreforbrug på 13,9 mio. kr. er sammensat af en indhentet budgetreduktion på 1,7 mio. kr. (Budgetreservationer), et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. på de centrale rammer til undervisning (Skole, Administration og Undervisning Central) og et mindreforbrug på 11,0 mio. kr. på skolernes drift (Skole).

 

Budgetreservationer viser et samlet mindreforbrug på 1,7 mio. kr. Budgetreservationer dækker over en ændring i praksis i forhold til udbetaling af 6. ferieuge, der som udgangspunkt ikke udbetales, men skal afholdes som feriedage.

 

Regnskabsresultatet for de centrale rammer til undervisning (Skole, Administration og Undervisning Central) viser et samlet mindreforbrug på 1,2 mio. kr.

 

Der er et merforbrug på Skole, administration på 0,9 mio. kr., hvilket hænger sammen med en generel ubalance de sidste par år på forvaltningens ramme til skoledrift.

 

Der er et mindreforbrug under Undervisning central på 2,1 mio. kr., som er sammensat af flere modsatrettede resultater, herunder et mindreforbrug på Projekter på 2,7 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært uforbrugte midler til hhv. efteruddannelse af lærere vedr. sårbare elever der var afsat i budget 2024 og DUT-midler til kvalitetsprogrammet, hvor folkeskolerne i højere grad skulle sættes fri, så elevernes faglige udvikling og dannelse kom i fokus. Hertil kommer et mindreforbrug på Central bygningsdrift på 1,2 mio. kr., som kan henføres til et mindreforbrug på den centrale ramme til rengøring på skolerne.

 

Der er endvidere et mindreforbrug på Central skoledrift på 2,5 mio. kr., som er fordelt på flere delbudgetter, herunder et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. til skole-IT.

 

Modsatrettet er der et samlet merforbrug på politikområdets reguleringskonti på 4,3 mio. kr. sammensat af et merforbrug til udgifter til efterskoler på 1,5 mio. kr., et merforbrug på udgifter til SFO/SFK på 0,6 mio. kr., et merforbrug på udgifter til privatskoler på 4,1 mio. kr. og et samlet mindreforbrug på 1,9 mio. kr. vedrørende central regulering af skoler og grænsekrydsere ind og ud af kommunen.

 

Regnskabsresultatet for kommunens folkeskoler viser et samlet mindreforbrug på 11,0 mio. kr. sammensat af et merforbrug på Holte Skole på 3,3 mio. kr. og et samlet mindreforbrug på 14,2 mio. kr. på de resterende syv skoler.

 

Holte Skoles merforbrug kan altovervejende henføres til et overført merforbrug fra tidligere år, mens de øvrige skolers mindreforbrug primært afspejler, at den nye økonomiske tildelingsmodel ikke har kunnet nå at slå igennem med fuld effekt på forbruget i det første år. Det hænger sammen med skolernes planlægning i skoleår.

 

Politikområde Dagtilbud viser et samlet forbrug på 325,7 mio. kr., hvilket er 2,1 mio. kr. mindre end korrigeret budget på 327,9 mio. kr. Der er i løbet af året givet negative tillægsbevillinger på i alt 11,6 mio. kr., hvoraf 9,1 mio. kr. blev lagt i kassen i forbindelse med budgetopfølgningen 30/4 grundet et lavere børnetal end oprindeligt forventet.

 

Dagtilbud fælles, der dækker over flere forskellige typer udgifter, har et samlet merforbrug på 2,9 mio. kr. Det er hovedsageligt Uddannelse fælles og Fordelingspuljer (flexpuljen), som bidrager til merforbruget med merforbrug på henholdsvis 0,6 mio. kr. og 2,3 mio. kr. Under uddannelse fælles er det primært vikarkompensation i forbindelse med uddannelsesaktiviteter. Ved budgetopfølgningen 31.august 2025 blev der lagt penge i kassen pga. et forventet mindreforbrug. Mindreforbruget blev dog vurderet for højt, hvilket ved årets afslutning har resulteret i et merforbrug. Merforbruget på Fordelingspuljer skyldes, at der har været flere børn end forventet ved budgetopfølgningen 31. august 2025, hvor der blev lagt penge i kassen.

 

Kommunale- og selvejende daginstitutioner har et samlet mindreforbrug på 6,1 mio. kr. ud af et korrigeret budget på 353,1 mio. kr. svarende til en forbrugsprocent på 98,25 pct. Mindreforbruget skyldes overvejende udfordringer med rekruttering af pædagogisk personale.

 

Frokostordningen har et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., hvilket skyldes en optimering i forhold til portionsstørrelser og indkøb.

 

Køkken Hegnsgården, som producerer mad til en del af børnehusene, har et mindreforbrug på 0,1 mio. kr., der skyldes en optimering af indkøb.

 

De Mellemkommunale betalinger har et merforbrug på 2,2 mio., hvilket skyldes, at der passes færre børn i Rudersdal fra omegnskommuner end forventet.

 

Tilskud og indtægter består af økonomisk friplads, søskende tilskud, tilskud til privat pasning, tilskud tilpasning af eget barn samt indtægter for hhv. daginstitutioner og frokostordningen og udviser et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes et lavere lavere børnetal.

 

Regnskabsresultaterne fremgår af vedlagte bilag.